På vulkaner på Java

Natten er sort som den kaffe, vi ikke nåede at styrte i os, fordi vi skulle tidligt af sted. Klokken er halv fire om morgenen, og luften er kold. For et halvt døgn siden stønnede vi af varme, nu skutter vi os, da vi stiger om bord i jeepen. Sæderne er hårde og vejene ujævne, så vi risikerer ikke at falde i søvn, mens vi skrumpler frem og tilbage. Vi er på vej op til kanten af Tengger-krateret på Østjava i Indonesien.

Da vi bliver sat af for at gå de sidste hundrede meter op, er der nogle af rygerne blandt os, der hiver efter vejret. Vi er i et par tusinde meters højde. Der er også nogle, der fryser, og så kommer der hjælp, for pludselig er vi omringet af handlende, der udlejer frakker for så mange rupiahs, at det svarer til en femmer.

Da vi når op til kraterkanten, venter vi, mens vi slår kuskeslag, på, at solen står op. Og det gør den trofast, dag efter dag. Som et stort orange bolsje kommer den til syne og maler hele horisonten rød, mens de forsamlede turister klikker løs med kameraerne. Vi står og kikker ud på flere små vulkaner. Sådan må der se ud på Månen. Det ryger op i stød, puf puf, af den største.

Bjergsiderne er dækket af størknet, grå og gold lava. Man kan vandre hele vejen rundt langs kraterranden og stirre ned i det sydende, stinkende hul, hvorfra de giftige dampe stiger op. Ikke mærkeligt, at den lokale befolkning har den opfattelse, at urolige guder huserer i vulkanen. Disse må pacificeres med gaver, som kan være geder eller får. Tidligere var det mennesker, der blev ofret - siger vi til hinanden med en gysen. Og så er det tid til at køre hjem til hotellet og få en fortjent kop morgenkaffe. Javakaffe naturligvis. Måske er kaffen fra den plantage, vi besøgte nogle dage før. Men inden vi kom så langt, var der batik på programmet.

Frugtsælger på gaden, her er det overvejende trætomater, der handles.

BATIK-BUTIK
Luften er fugtig og mættet med dampe, lugten skarp og sødlig. Lyset svagt. Hun sidder på gulvet side om side med andre kvinder. Briller på næsen, så hun bedre kan udføre sit præcisionsarbejde med batikken. Hun har fat i en flig af det store stykke stof. Med en canting, en slags pen med bambushåndtag og en lille kobberbeholder, mærker hun et område med voks. På en metalbakke ved hendes side står en kedel og diverse små skåle med væsker og voks. Det damper derfra. Udenfor er der 35 grader. Indenfor godt og vel det samme, men fugtigere.

Arbejdstilsyn kender man vist ikke noget til her.

Batikfabrikken med tilhørende butik samt lille museum over batikkens historie ligger i Solo, næsten midt på Java i sydlig retning. Måske ender stoffet som en dug, når det er blevet farvet og vokset flere gange. Eller som et sjal, der senere kan købes for 2 millioner rupiahs i batik-butikken. Ca. 1.100 kr. Håndarbejde hele vejen igennem. På fabrikken arbejder både mænd og kvinder. Mændene slider med stempler, der ikke kræver den samme tålmodighed som voksmetoden! Enkelte børn er med på arbejde, en lille dreng ligger og sover på gulvet. Arbejdstilsyn kender man vist ikke noget til her.

Mange af kvinderne der arbejder på batik-fabrikken har deres børn med.

Efter en velsmagende frokost med ris og kylling i sursød sovs med et strejf af chili, som vi kommer til at stifte bekendtskab med i mange variationer de kommende dage, er det tid til kongens palads, Mangkunegaran Palace. I Indonesien er der i stribevis af kongedømmer. På Java ca. 50. Kongerne har ingen magt, men bor rundt om på smukke paladser, der er åbne for turister.

Der er guldlofter, audienssale, krystalglas, antikviteter, vagter i pittoreske uniformer og lokale guider, der gerne fortæller om de mange klenodier. F.eks. penishylstre, der fungerede som en slags kyskhedsbælter til kongerne, når de var borte fra dronningerne. Hvad mon kronprins Frederik ville sige til sådan en dims?

OVERVÆLDENDE FRODIGHED
Mens aftensolen falder skråt, kører vi vest - på forbi rismarker med arbejdere, flest kvinder med spidse stråhatte, okser, majsmarker og bananplantager. Langs vejen er der boder, der sælger kokosnødder, kiks eller frugt. Der er også små beboelseshuse, ofte malet i dristige farver: knaldturkis, pink eller koboltblå. Hist og her skyder et papajatræ sig vej gennem asfalten og insisterer på at være til. Frodigheden er overvældende. Man får den tanke, at bliver man stående længe på samme sted, vil man slå rødder. Præcis klokken 18 snupper Vorherre, eller hvad han nu hedder på disse kanter, solen, og mørket sænker sig. Så bliver de små butikker oplyst af nøgne pærer, der dingler i en ledning i loftet.

Vi er på vej til en kaffeplantage, Losari, hvor vi skal overnatte. Plantagen er omdannet til hotel, og jeg bliver installeret i kingsize himmelseng med tilliggende balsal som badeværelse. Efter adskillige "kopper Java" får vi næste morgen en rundvisning på kaffeplantagen, hvor de hvide kaffeblomster dufter sødt, lidt i retning af gardeniaer, og kaffebærrene gløder rødt i solen. Java er den fjerdestørste eksportør af kaffe, 80 pct. er af typen Robusta. Også en del er økologisk, som her på Losari. Kaffen plukkes ad flere omgange, da bærrene modnes løbende. Kaffeplukkerne er kvinder, da de har små rappe hænder, lyder forklaringen.

Kaffebønneblomsten dufter som gardinia.

BUDDHISTISK TEMPEL
Man kan ikke besøge Java uden at lægge vejen forbi templet Borobudur. Den buddhistiske helligdom er opført mellem 750 og 850 efter Kristi af godt to millioner stenblokke. Det var engang malet i en farve, der kunne fange solen. Borobudur betragtes som et af verdens syv vidundere. Man bør egentlig besøge bygningsværket ved solopgang, som skulle kaste et særligt lys over det.

En af de optrædende i en javanesisk opera.

YOGYAKARTA
Men andre religioner end den buddhistiske har sat sit præg på Java. Prambanantemplet ved Yogyakarta er hinduistisk og har været udsat for lidt af hvert. Jordskælv og bomber. Nu er det også på Unescos liste over bevaringsværdige bygninger. - Den dyreste kaffe kaldes kopi luwak. Den høje pris skyldes, at kaffebønnerne først skal spises af en palmcivet, et kattelignenede dyr. Når kaffen passerer gennem dyrets tarme, blandes de med nogle bestemte enzymer, som gør kaffebønnerne, der kommer hele ud i dyrets afføring, særlig smagfulde.

Vi går i arabisk inspireret spa, Prana, i The Villas Hotel. Her møder vi spa-koordinatoren Sascha Hansen, der er dansk, men har boet på Bali i mere end ti år. Bagefter drikker vi kaffe, der er sort som natten.

Du kan selv komme på en lignende rejse med IN - klik her og læs mere

Fakta om rejsen til asien

• Vi rejste med Singapore Airlines og Top Tours www.singaporeair.dk og www.toptours.dk
  
• Java er en af de største af de 13.677 indonesiske øer.
• Der bor ca. 100 millioner mennesker på den 132.000 kvadratkilometer store ø.
• Klimaet er varmt og fugtigt hele året. Mellem 28 og 35 grader, regntiden er fra november til april.