REJSE | 150 år med Louis Vuitton
Jeg hørte for nylig om en dame, der rejste meget. Og holdt ufatteligt meget af champagne, men udstod ikke at drikke sin livseliksir af de noget billige glas, der ofte udbydes på rejse. Champagne skal drikkes af krystal, mente hun. Hun fik derfor lavet en lille kuffert, som hun altid havde med sig på sine rejser: en lille speciallavet kuffert til hendes to fine glas. Kufferten var fra Louis Vuitton, og dens indre svøbte sig perfekt om den skrøbelige krystal. Man må give hende ret i, at disse eksklusive bobler smager langt bedre af krystal end af plastik, og på den måde kan jeg godt forstå hendes behov for at fragte disse sarte genstande sikkert verden rundt. Hvor dekadent det end er. Jeg fik lyst til at kende denne kvinde og fik jeg lyst til at eje den lille kuffert og have den stående foran mig på mit skrivebord. Delikat, forestiller jeg mig, og samtidig robust, håndværksmæssigt udformet. Et perfekt eksempel på den historie, Louis Vuitton bærer med sig. De fleste af os kender i dag taskerne med monogram og tern, det rillede epilæder og de vilde print med graffiti og neonfarver, men Louis Vuitton-brandet handler den dag i dag om at fragte genstande fra A-B. Hvilke som helst genstande fra Barbiedukker til kameraer, pladespillere, jackpotborde, fødselsdagskager og selvfølgelig champagneglas. Seriøst og excentrisk på samme tid, men aldrig større eller tungere, end at det kan fragtes fra et sted til et andet af to voksne personer.
Forleden var jeg så i Asnières lidt uden for Paris. Du kender måske byen fra malerier af impressionister som Van Gogh, Monet og Seurat, men det er også her, Louis Vuitton etablerede sit første værksted uden for Paris og flyttede ind med sin familie. Værkstedet er stadig i fuld gang og huset står endnu og viser Vuitton-familiens kærlighed til kunst med sin sirligt udformede art nouveau-deco og en samling af nogle af de tidligste kufferter, der er produceret på stedet. I over 100 år, fra 1859 til 1977, var værkstedet her firmaets eneste, indtil efterspørgslen krævede, at flere kom til. Men det er stadig her, at alle ’kasserne’, Louis Vuittons hårde kufferter samt alle deres ’special orders’, bliver produceret. Her findes alle slags læder og her kan man få en kuffert betrukket med en elefant, hvis man skulle have skudt sådan én – hvilket dog kun er sket en enkelt gang i firmaets historie og var en besværlig affære.
For Louis Vuitton selv startede vejen til det internationale imperium også med en rejse, som han som 14-årig begyndte fra hjembyen nær den schweiziske grænse til hovedstaden Paris. Det tog to år, men undervejs tillærte han sig snedkerkundskaber, og da han nåede destinationen i 1837, kom han i lære hos Paris’ førende mester i kuffertbygning og pakning og var, inden han stoppede i 1853, kejserinde Eugenies førende ’pakkemand’. Samme år som Vuitton nåede Paris, åbnede Frankrigs første togrute, og året efter krydsede en europæisk dampfærge for første gang Atlanten uden hjælp fra vinden. Den moderne rejse var født, men det tog stadig tid at komme frem, og man var ofte længe væk, så en perfekt pakning var alfa og omega. Og det var Louis Vuitton en mester i.
I 1954 åbnede Monsieur Vuitton sin egen forretning, og en af hans første innovative genistreger var at betrække sine kufferter med imprægneret kanvas, der var både holdbart og vandtæt. Fire år efter kom ’The Vuitton Trunk’ med fladt låg, metalhjørner og et indre af skuffer, der perfekt kunne rumme og beskytte både klæder og accessoires. Kufferten med det grå lærred blev snart efter kopieret, hvilket ledte Vuittons søn, Georges, der nu stod i spidsen for virksomheden, til at introducere de karakteristiske brun-beige skaktern med ’L. Vuitton marque déposée’-printet med regelmæssige intervaller. Et mønster, der siden inspirerede til det moderne Damier-mønster, som vi ser i dag. Snart efter fulgte monogram-printet, der var inspireret af tidens herskende japanisme og i 1905, blev registreret som brand. Og det var også her i starten af 1900-tallet, at brandet Louis Vuitton lancerede sine bløde tasker, først ’Steamer Bag’, der var tiltænk det snavsede vasketøj, når man rejste med skib, og siden ’Keepall’, der passede perfekt til den stigende weekendturs-turisme og begge er den dag i dag, nogle af Louis Vuitton-brandets bedst kendte og ikoniske designs, skønt mange er kommet til og brandet i dag også rummer en stor portefølje af både fashion og luxury goods som sko og accessories. Men ser man Louis Vuittons reklamer efter, har de altid et element af rejse i sig, hvilket gennem flere Vuitton-generationer og skiftet til den gigantiske virksomhed, det er i dag, stadig er intakt.
Louis Vuittons ikoniske tasker har gennem tiden altid været favoriseret af tidens kendisser. Her Audrey Hepburn med en klassisk Keepall i Roms lufthavn i 1968.
OM LOUIS VUITTON
- I 1954 åbnede Monsieur Vuitton sin egen forretning og havde fra start et klientel af kongelige og kendisser - noget er hængt ved.
- I 1987 fusionerede mærket med Moët Hennessy og dannede LV MH, verdens største luksusvarerfirma. I 1998 blev en helt ny afdeling for ready-to-wear-mode, sko, accessories og smykker etableret og designer Marc Jacobs, blev ansat som kreativ direktør. I år fejrer firmaet 150 års jubilæum med over 340 Louis Vuitton-butikker i verden og flere på vej i bl.a. Indien, Rusland, Kina og Sydafrika.