Rejseguide: Tag med til skønne Korsika

VELKOMMEN TIL KORSIKA - FRANKRIGS VILTRE SØSTER

Udsigten over havnen i Bonifacio er mageløs. Man kan blive transporteret op med et lille turisttog, hvis de stejle gader er for udfordrende under solen.

Med sin sært underspillede eksklusivitet tiltrækker Korsika de rige og de privilegerede og altså endda fyrster, men her er også god plads til os andre. Hvis vi vel at mærke ikke leder efter ferieresorts med all inclusive og smarte marinaer.

Strandene langs Korsikas østkyst er fabelagtige, og her er både rå natur og bugter med restauranter og solsenge.

For selv om turismen er hovedindtægtskilden, har korsikanerne aldrig været til fals for hvad som helst, og netop fraværet af hotelmastodonter og strandpromenader med dårlig mad og tingeltangel gør den franske middelhavsø så autentisk og sofistikeret. Og vild.

Behov for bil

Naturen på Korsika er påtrængende og smuk med skovrige bjerge og den stedsegrønne maki, en slags busk-skov fyldt med tornede, velduftende planter. Makien er berygtet for sin uigennemtrængelighed – og berømt for sin skønhed, særligt, når den blomstrer om foråret.

Vandreruter findes til overflod. Turen frem og tilbage fra øens 70 meter høje vandfald, Cascade de Piscia di Ghjaddu, kan klares på under et par timer.

LÆS OGSÅ: Castello di Ugento - en syditaliensk perle

Man kan sagtens holde ferie uden bil, for eksempel i byerne Calvi og Ile Rousse på nordkysten. Men vil man udforske hele øen og nå omkring fæstningsbyen Bonifacio, der balancerer på kalkstensklipper på sydspidsen, er en udlejningsbil nødvendig. Cykelentusiaster vil sikkert gøre indvendinger, men det kræver altså usædvanligt gode ben og lunger at forcere Korsikas stejle veje på to hjul. For ikke at tale om vovemod, når det går nedad.

Bunden af vandfaldet Cascade de Piscia di Ghjaddu. Stedet nås via en smal, stejl sti.

Vi kører i vores udlejningsbil sydpå ad hovedvejen, der følger østkysten mod byen Porto-Vecchio, hvor priser på feriehuse og hoteller er langt mere fornuftige end i Bonifacio. Det er let at finde rundt, og hovedvejene er få, men gode.

Korsikas historie er et veritabelt voldsorgie. Øen, hvor Napoleon Bonaparte blev født, har siden oldtiden været udsat for angreb og plyndringer fra alle sider, og i middelalderen satte Genova sig på magten, hvilket ville have skaffet Korsika italiensk nationalitet, hvis ikke genoveserne omkring revolutionstiden havde solgt øen til Frankrig. Det kom der også en del palaver ud af, og den dag i dag har Korsika en stærk uafhængighedsbevægelse, som ønsker selvstyre. Som turist ser man det tydeligst på byskiltene, som ofte har fået graffiti-malet de originale korsikanske navne hen over de franske.

Bonifacios smalle gader er mest for turister nu, og det er let at blive fristet...

Hurtig nøgen dame

Med korte mellemrum viser skilte fra hovedvejen mod strandene: Scaffa Rossa, Canella, Favone, Lava Santa… Vi drejer ned ad en tilfældig snoet grusvej og bliver mere og mere overbeviste om, at vi må være på privat grund. Her er majsmarker og vinstokke, og en flok får betragter os dovent fra skyggen af nogle oliventræer.

Morgen på markedet i Lecci. Hunden nød på høflig afstand de duftende skinker og pølser.

Men pludselig åbenbares en p-plads og en restaurant med terrasse direkte på stranden. Med flormelishvidt, varmt sand og turkisfarvet vand. Tjenerne smiler, fordi vi kaster os i de lokkende bølger, inden vi går om bord i vores omeletter med tomatsalat. Men helt ærligt: Vi tog hjemmefra i dansk regn og blæst i morges! Mens vi nyder frokosten i badetøj, kommer en vildfaren parasol blæsende, skarpt forfulgt af en ældre, ivrigt sprintende, solbrændt – og splitternøgen kvinde. Vi er for artige til at fotografere, men synet er ejendommeligt. Vi er tilsyneladende landet tæt på en nudiststrand.

Øl brygget på kastanje

Korsikas køkken er en skønsom blanding af det franske og det italienske. Lokalproduceret honning, gedeost og vin er værd at hjembringe som souvenirs, men på førstepladsen står suverænt kastanjen. Marmelade og brød af kastanjemel sælges overalt, og at slukke tørsten i en iskold Pietra, øl brygget på kastanje, er en læskende fornøjelse. At jeg nød den efter et par timers vandring til og fra Korsikas højeste vandfald, Cascade de Piscia di ­Ghjaddu, gjorde næppe velsmagen ringere.

Korsikanerne brygger en hel del øl, bl.a. på hasselnødder.

Vandreruter er her talrige af i alle sværhedsgrader. Turen til vandfaldet kan klares med et par gode sko og en flaske vand – og med moderat kondition. Vi er kørt op til bjergbyen Ospedale i godt 1.000 meters højde og betaler fire euro for at parkere længere oppe ad vejen. Men så får vi også nogle spektakulære timer med forrygende udsigt. At nå bunden af vandfaldet kræver behændig klatring på en stejl klippe, og man skal gøre op med sin grad af højdeskræk, om man vil nøjes med at se vandfaldet fra toppen. Men de, der klatrer ned, kan indkassere bonus i form af en svalende dukkert

REJSEFAKTA

Bo godt: Mange fremragende campingpladser, også med hytter, ofte helt tæt på stranden. Vacansoleil.dk eller ruby-rejser.dk.

Udvalget af feriehuse er stort. Vi boede 7 km fra kysten i Porto-Vecchio i ”Les Toits de Santa Giulia” med uovertrufne badestrande få minutters kørsel væk, hotels.com.

Spis godt: Mange gode restauranter langs strandene. Korsikanerne sætter en ære i at servere et ordentligt måltid, så turistfælder er sjældne. ”Le Petit Chose” på Palombaggia-stranden serverer friske muslinger, mens bølgerne skyller op om ens tæer.

Sæson: Korsika er utrolig smuk, når makien blomstrer om foråret, eller i det sene efterår, når kastanjetræernes blade skifter til nærmest metallisk guld. Er du til strandliv, er august og september perfekte rejsemåneder.

Vejen dertil: Norwegian flyver København-Bastia. Flytid ca. 2 timer. Vi rejste med Ruby Rejser.