Rejser
11. februar 2016Rejsetilbud: Tag med til Prag - Den Gyldne Stad
Tjekkiets hovedstad gemmer på gamle skikke og eventyrlige oplevelser i historiske rammer. Tag med Nilles på en uforglemmelig tur til Prag
Af: Redaktionen
Tjekkiets hovedstad gemmer på gamle skikke og eventyrlige oplevelser i historiske rammer. Hvor den mægtige Moldau slår et sving, tårner Prag sig op i al sin arkitektoniske vælde. Ved det mindste solstrejf forstår man, hvorfra byen har sit tilnavn, Den Gyldne Stad. Byen med de hundrede, forgyldte spir er en af de bedst bevarede og smukkeste middelalderbyer i Europa. Prag byder på eventyr i mange former, og vi oplever et af de mest berømte, når vi besøger middelalderborgen Karlstejn. Vi stifter nærmere bekendtskab med byens seværdigheder på en guidet rundtur, hvor vi kan indsnuse stemningen fra storhedstiden. Rådhuset med det astronomiske ur, Teinkirken med Tycho Brahes grav, den gamle, jødiske bydel og Karlsbroen er bare nogle af de fantastiske syn, vi har i vente. Der bliver også tid til at gå på opdagelse i de krogede gader, hvor du blandt andet kan finde eksemplarer af de eftertragtede krystalglas. Vi skal også smage på det tjekkiske køkken samt den gode, tjekkiske øl, når vi spiser på udvalgte, lokale restauranter. Kom med, når vi blandt andet nyder en moraviansk middag med smagning af moravianske vine, spiser med udsigt over Moldau og kaster os ud i en aften med traditionel dans, musik og folklore. På vej til Prag tager vi på en byrundtur i Dresden, og gør også holdt ved Koncentrationslejeren Theresienstadt. På hjemrejsen besøger vi Berlin, hvor vi på byrundturen ser byens største seværdigheder. Prag, Dresden og Berlin på 7 dage • 3 ud ugter i Prag ekskl. entréer • Guidet byrundtur i Prag • Folklore aften med All Inclusive • Moraviansk aften inkl. vinsmagning • 2 middage • 4 nt. i Prag med morgenmad • 2 nt. i Tyskland med morgenmad og aftensmad • Byrundtur i Dresden og Berlin • 4-stjernet bus m. WiFi • Mad på ud- og hjemrejse Pris fra kr. 4.695 Afrejse: Marts - oktober Opsamling i bus: 23 steder i Jylland. Transporttilskud ved mere end 80 km. til nærmeste påstigning. Ring til NILLES på 70 21 60 22 eller læs hele rejsebeskrivelsen her