Rejser
23. februar 2010

Te-etikette i London

Skik følge eller…. I England er der visse konventioner for, hvordan te indtages. Lær etiketten og nyd det formfuldendte ritual
Af: Susser Feit, foto: Helle Schønning
Te-etikette i London

Sådan nydes scones
Flæk din scone i over- og underdel og bryd en bid af. Forsyn bidden med en smule clotted cream og syltetøj. Put det i munden og nyd livet. Gentag proceduren i fredsommeligt tempo.

Sukker i teen
Rør ikke energisk rundt i teen som om du laver mad. Skub teskeen diskret frem og tilbage med buen væk fra dig selv.

Citron eller mælk
Begge dele vil blive tilbudt, og det er en ren smagssag.

Mælk eller te først?
På Goring hældes mælken i koppen først og teen bagefter. Andre hævder, at teen skal skænkes først og dernæst mælken, selvom det ganske vist giver rande af garvesyre i koppen.

Bestik eller fingre
Sandwicherne kan spises med fingrene, skønt der ligger kniv og gaffel ved kuverten. De er af samme grund skåret fint og småt.

Dresscode
Man klæder om til Afternoon Tea. Det er sikrest med en kjole til damer samt jakke og slips til herrer. Spørg ved bestillingen.

Bestil bord
På de mest elegante hoteller som The Dorchester, The Ritz, Browns Hotel, The Goring Hotel m.fl . kræves reservation i rigtig god tid.

GODE TE-ADRESSER

• Algerian Coffee Store, 52 Old Compton Street, W1 er en af Londons ældste tebutikker fra 1887 med over 200 slags te fra hele verden. www.algcoffee.co.uk

• Fortnum & Mason, 181 Piccadilly, W1, det fine gamle stormagasin fra 1707 er genialt for teelskere. Har alt fra te over lækkert tilbehør til porcelæn.

• Thomas Goode & Co., 19 South Audley Street, har Londons største udvalg af porcelæn - kander, kopper, kagetallerkener i stort set alle stilarter.

• The Tea Council lister alle de testeder, der er medlemmer af The Tea Guild, der tjekker kvalitet og standard. Få tips om steder og traditioner på www.tea.co.uk

• Afternoon Tea i Danmark. Hvis vejen ikke går om London, så leverer A.C. Perch's i København fl ere udgaver af det klassiske tebord i deres stemningsfulde Tea Room. Se Smageskolen Te på s. 58.

Læs mere om:

Læs også