Se, lyt & oplev
12. august 2013

3 bøger om mænd du godt vil lære at kende

Denne sommer har du mulighed for at lære nye mænd at kende, uden at du behøver at bevæge dig ned mod sommerhusområdets havneknejpe. Her er tre mandlige ikoner til hængekøjen.
Af:
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1332_3_boeger_om_maend_du_gerne_vil_laere_at_kende.jpg

Julia Lahme

Den rå mand

Johnny Ramone, grundlægger af rockbandet The Ramones, nåede, inden han døde af cancer, at skrive den hårdtslående selvbiografi Commando (Forlaget Klim). Johnny Ramone var vild, voldelig og rapkæftet. Han fortæller ærligt om den vold, han har begået, om fordelen ved at være excentriker, om, hvor dårlige alle andre bands var, og om, hvor højt han elskede Linda. Vi hører om frustrationer og hans kampe med sig selv og alt sammen i en ren rå, næsten barnlig tone. Han har ikke gjort sig umage med svungne metaforer, det hele rystes lige ud af ærmet.

Læs den: Hvis du trænger til rock i dit liv, og hvis du vil vide, hvilke typer du bør undgå.

Den perfekte mand

Måske er David Bowie den perfekte mand. Han er i hvert fald ikke én, der nogensinde vil kede dig eller glemme at udfordre dig seksuelt. Samtidig er han følsom, søgende, reflekteret og en vidunderlig far. Alt det får man (også) med, når man læser den reviderede udgave af Jan Poulsens Bowie-biografi, David Bowie. Station til station mod den næste dag (Gyldendal), som udkom i år. Fra Ziggy Stardust til rockpoet, og fra koldkrigs-europa til kosmopolitisk verden – Bowie hører hjemme alle steder. Bogen emmer af overskud og har mange fine anekdoter.

Læs den: Hvis du vil møde en mand, der har begået fejl, erkendt dem og skrevet (geniale) sange om dem.

Læs også: 3 bøger der får dig i sommerstemning

Den tvivlende mand

Hvis du nogensinde har oplevet at ønske dig en mand, som først sagde ja, så nej, så måske og så hele omgangen igen, så trænger du til at læse den blændende biografi SAK Søren Aabye Kierkegaard – En biografi (Gad) om manden, hans arbejde, hans liv og al den kærlighed, der gik hans næse forbi. Ud over at du får et nærbillede af Kierkegaard, så møder du også de mennesker i den samtid, der fik stor betydning for Danmark. Biografien tager os med langt ind i tvivlen, i kunsten og i, hvad det kostede Kierkegaard at gøre sig de filosofiske landvindinger, han gjorde.

Læs den: Hvis du vil møde en værre date, end du kan forestille dig.

Læs også: 3 krimier til feriekufferten

Læs mere om:

Læs også