Anmeldelse: Lidt for ligegyldige skæbner på hotel

Der er noget magisk over hoteller. Alle de historier, der kører parallelt. En eller flere i hvert værelse, i køkkenet, bag receptionen og i baren. Birgitte Stærmose og Kim Fupz Aakeson har taget tanken op og lavet filmen Værelse 304, hvor de lader en række historier om kærlighed, skæbne, ensomhed og angst glide ind og ud mellem hinanden.

Filmet og klippet magisk og mærkeligt, så man ikke helt ved, hvad der sker hvornår - kun at vi arbejder os hen imod noget forfærdeligt. I receptionen står David Denciks neurotiske, konstant hændervaskende Martin, mens hans chef (Stine Stengade) har en hed affære med en anden af hotellets chefer (Mikael Birkkjær) på et af værelserne, en spansk stewardesse fisker mænd i baren, og et ægtepar i køkkenet møder deres skræmmende fortid i form af bødlen hjemme fra Kosovo. I hotelmiljøet glider folk ind og ud, og den rejsende er glemt, når den nye ankommer. De sidste spor forsvinder ned i stuepigernes vaskevogne. Ikke desto mindre burde Kim Fupz Aakeson som en af Danmarks bedste manuskriptforfattere have sparet lidt på lige dén effekt. For i sidste ende, så er man ligeglad med, hvad der sker for hvem og hvorfor. De er alle anonyme mennesker, der roder med deres liv af årsager, som vi ikke kender til. /Rikke

FFF (OBS! Filmen har ved en fejl fået fire F'er i denne uges FEMINA - men den skal altså kun have tre - vi beklager fejlen.)