Bøger jeg husker: Naja Marie Aidt
Ida S. Richardt
Øst for Paradis
af John Steinbeck
Den første ”voksenbog”, jeg læste. Jeg var 12-13 år gammel, da min mormor lånte mig den. Jeg var fuldstændig solgt til den dramatiske historie om sønner og fædre i Californien. Bogen åbnede mine øjne for, hvad litteratur kan – jeg læste dag og nat og mærkede, hvor påvirket jeg næsten helt fysisk blev af romanen. Jeg drømte om den om natten, og da jeg var færdig, begyndte jeg forfra.
Det store stilehæfte / Beviset / Den tredje løgn
af Agota Kristof
Romantrilogien er noget af det bedste, jeg har læst. For det første skriver Kristof smukt og enkelt. For det andet tages man som læser hele tiden ved næsen i de labyrintiske bøger, hvor løgnen gennemsyrer både form og indhold. Da jeg læste dem, forstod jeg for første gang, at en roman kan noget, som et digt eller en novelle ikke kan.
Læs også: Bøger jeg husker: Sofie Lassen-Kalkhe
Lolita
af Vladimir Nabokov
Jeg har lige læst ”Lolita” for første gang og tror, jeg ikke har turdet læse den før, fordi indholdet er så kontroversielt. Men det er et imponerende værk. Sætningerne er så elegante, beskrivelserne så levende og personerne så klare. Og så var det en overraskelse for mig at opdage, hvor SJOV en bog det er. Humoren bugter sig igennem teksten som en lille sprudlende å.
Jeg nægter
af Per Petterson
Pettersons nyeste vidunder. I begyndelsen følger vi tre børns venskab og opvækst og møder dem så igen, da de er blevet midaldrende. Efterhånden afdækkes hemmeligheder, som læseren ikke på nogen måde kunne gætte sig til i begyndelsen af bogen. Det er en brutal skæbnefortælling, og så er den suverænt smukt fortalt.