Bøger jeg husker: Sofie Lassen-Kahlke

Pigeliv - af Tine Bryld

Jeg har altid elsket at læse. En af de første bøger, jeg sådan rigtig gav mig i kast med, var ”Pigeliv”. Det var fedt at være i gang med en rigtig bog og læse om en ung pige, hendes problemer og liv med kæresten og forældrene. Alle de ting, man selv stod midt i. Jeg tror, jeg læste den med store øjne.

Selv stilhed hører op - af Ingrid Betancourt

Den bedste og mest medrivende bog, jeg nogensinde har læst. Betancourt var colombiansk præsidentkandidat, da hun blev kidnappet og var gidsel i Amazonjunglen i syv år. Hendes fortælling er så medrivende, at det er svært at fatte, at historien virkelig er hendes reelle skæbne. Man er med under alle hendes tanker og frustrationer, flugtforsøgene og ikke mindst befrielsen. Jeg kan ikke anbefale den nok.

Læs også: Bøger jeg husker: Anne Louise Hassing

Anna Karenina - af Lev Tolstoj

Jeg elsker store, tykke, lange værker – og dette er et fantastisk mesterværk om kærlighed, når det er bedst og værst. Man bliver nødt til at lukke øjnene og danne sin egen lille verden, hvor man ser personerne for sig i deres store, flotte russiske kostumer. Når jeg læser sådan en bog, kan jeg indimellem være ked af, at jeg ikke levede på den tid. Og dog. Vi kvinder har det bedre i dag, må man sige.

Señor Peregrino - af Cecilia Samartin

En lille, sød fortælling om Jamilet, der er født med et djævelsk mærke over hele ryggen, som hun drømmer om at få fjernet i USA. Det lykkes hende at få job på et psykiatrisk hospital i USA, hvor hun skal passe den fuldstændig umulige patient Señor Peregrino – de bliver selvfølgelig venner for livet. Historien er så fin og utrolig fængslende.