De seks mest wtf-øjeblikke i den nye Britney Spears-dokumentar

Det var en tordenvarm sommerdag, hvor min bedste veninde og jeg, måske 7-8 år gamle, dansede rundt i hendes forældres køkken i vores natkjole til Britney Spears kæmpehit "Toxic", da himlen pludselig åbnede sig.

Vi løb ud i haven i bare tæer og hoppede rundt i vandet til Britney, der sang om et både farligt og forførende voksenliv, der stadig virkede uendeligt langt væk.

Da jeg fik min første teenagekæreste, var det en plakat med Britney Spears fra hendes Pepsi-tid, der hang på væggen over hans enkeltmandsseng. Hun havde langt, lyst hår, var klædt i lavtaljede shorts og havde bar mave med tydelige muskler. Jeg elskede hende, jeg misundte hende, jeg ville være hende.

Superstjernen fra Louisiana var soundtracket til min barndom, og da jeg blev gammel nok til at vælte rundt i breezerbranderter til halbal i diverse små byer i det sydlige Jylland, var det med albummet "Cirkus" på repeat.

Britney Spears var en institution i mine børne- og ungdomsår, og hun er stadig fast inventar på enhver god danseplaylist.

I starten af ugen udkom en ny dokumentar - "Framing Britney Spears" fra The New York Times.

Filmen handler til dels handler om det besynderlige formynderskab, der siden 2008 har givet hendes far fuld kontrol over hendes liv og den globale bevægelse #FreeBritney, der kæmper for at få Britney Spears ud af samme værgemål. Og så handler den om, hvordan medierne fra dag et byggede popstjernen op i et sexistisk narrativ, hun hverken kunne vinde over eller bryde ud af.

Jeg har samlet de seks største WTF-øjeblikke fra en film, du ikke skal snyde dig selv for at se.

Da en 70-årig vært spørger 11-årige Britney, om han kan være hendes kæreste

Scenen er denne her: Britney Spears er 11 år gammel, hun har rottehaler, en sort/hvid kjole og en stemme, der transcenderer tid og rum. Hun synger i programmet Star Search, og efterfølgende kommer den 70-årige vært Ed McMahon hen til hende og spørger: ”Har du en kæreste?”. Det er åbenbart det eneste relevante spørgsmål til en pige med et kæmpe talent.

”Nej, Hr”, svarer hun. ”Hvorfor ikke?” spørger McMahon. ”Fordi alle mænd er onde,” siger hun, hvortil værten svarer, at det er han ikke, så hvad med ham? Kunne han ikke være hendes kæreste?

Alt vendte sig i mig, da jeg så den scene. Allerede som 11-årig skal hun forholde sig til sit køn, sit kærlighedsliv og ultimativt sin fuckability.

Scenen er vigtig for at forstå, hvordan Britney i starten af sin karriere blev bygget op som denne her søde, uskyldige girl next door. Hende, der synger i Mickey Mouse Club og repræsenterer barndom og hoppen i vandpytter.

Et image, der umuligt kan vare ved i et system, der ikke tillader piger og kvinder at være mere end en ting.

Frontløberen for kommentarsporenes kvindehad

”Hvis jeg havde en mulighed for at skyde Britney Spears, så ville jeg gøre det.” Sådan lød det fra Kendall Ehrlich, den daværende guvernør i Marylands kone i 2003.

Da en ung Britney Spears sidder til et interview hos den meget ældre og mere erfarne journalist Diane Sawyer, som vælger at spille klippet for hende, bryder hun grædende sammen.

Hele interviewets præmis er, at Britney Spears har forladt sine unge fans og ikke længere er en god rollemodel, fordi hun klæder sig og opfører sig sexet.

Justin Timberlakes karaktermord

Da Britney Spears blev kæreste med den unge boyband stjerne Justin Timberlake, strøg de direkte ind på førstepladsen over American Sweethearts, og da forholdet efter tre år gik i stykker, var det Britney, der fik skylden på forsiderne.

Rygtet var, at hun havde været ham utro.

Samme år, som parret gik fra hinanden, udgav Justin Timberlake sangen ”Cry me a river”, der handler om, hvordan sangerens eks har været ham utro, og nu er det hendes tur til at græde.

I videoen optræder en kvinde, som ligner Spears til forveksling. Singlen vandt en Grammy og løftede Justin Timberlake fra menigt boybandmedlem til solostjerne, og Britney Spears blev spurgt, hvordan hun dog kunne såre ham sådan.

Paparazzi-vældet

Britney Spears blev superstjerne, længe før stjerner kunne kuratere deres eget liv for offentligheden i firkantede billeder på Instagram.

Hun blev stjerne i en tid, hvor paparazzifotografer lå på lur i håb om at få det ene gode billede, der kunne sælges for kæmpe summer i en historisk god tid for de kulørte blade.

I dokumentaren deltager Daniel Ramos, som arbejdede som paparazzi i mange år, fulgte Britney Spears tæt og tjente kassen på det.

Billeder af Spears kunne angiveligt sælges for op mod en million kroner stykket, da hun var mest berømt. I dokumentaren fortæller han, at de fik et godt arbejdsforhold til hinanden, og i en scene spørger han ligeledes, om hun er okay.

På et tidspunkt, efter Britney Spears har klippet alt sit hår af, er hun med sin kusine på vej hen for at se sine børn. Ramos møder dem på en tankstation, hvor han tager billeder.

På et tidspunkt får Spears nok, går ud af bilen, og begynder at slå på fotografens bil med en paraply. Det hele bliver (selvfølgelig) dokumenteret og solgt, og billederne af en kvinde, der tydeligvis har nået et form for breaking-point, gik verden rundt.

Alt Jamie Spears relateret

Her er vi ikke ude i et enkeltstående WTF-øjeblik, men en mere kontinuert tabt kæbe.

I 2008 i kølvandet på Britney Spears mere og mere offentlige sammenbrud, blev hendes far James ’Jamie’ Spears gjort til værge over både hendes person og hendes formue og forretning.

Formynderskabet er ellers en konstellation, man oftest ser, når ældre mennesker ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv.

Formynderskabet betyder, at Britney Spears i realiteten ikke har megen selvbestemmelse over sit liv, hvad hun vil arbejde med, hvordan hun vil bruge sine penge etc.

Og det er det, #FreeBritney bevægelsen kæmper for at få ophævet. Bevægelsens tilhængere er nemlig overbeviste om, at hun bliver holdt spærret inde mod sin vilje og sender signaler om sin indespærring gennem Instagram.

I 2019 fik Jamie Spears forbud mod at se sine børnebørn efter et såkaldt fysisk sammenstød, hvilket også fik Kevin Federline til at få et polititilhold imod ham.

Britney Spears har gjort det klart, at hun ikke ønsker sin far som værge, og hendes far har argumenteret for, at hendes formynderskab ikke skal diskuteres offentligt, men udelukkende er en sag for retten. Tidligere på ugen bestemte retten i Los Angeles, at Jamie Spears fremover skal dele værgeskabet sammen med firmaet Bessemer Trust.

Luder/madonna-komplekset

I "Framing Britney Spears" ser vi, hvordan Spears taber i medierne, da hun ikke længere kan leve op til det uskyldige, lillepige-fra-Bibelbæltet image hun har fået fra start. Problemet er, at hun er for meget.

Hun er kristen, hun er sød, hun er ung, hun er sexet, hun er dygtig, hun er kompetent, og hun er overvældet. Hun er kvinde, og hun tillader sig at være mere end en ting, og derfor bliver hun slagtet.

Som Wesley Morris, kritiker på New York Times, siger i dokumentaren: Der er en hel infrastruktur, der understøtter misogyni i vores samfund.

Der er simpelthen ufatteligt mange penge, jobs, forsider, fællesskaber og clicks i, at kvinder enten er dumme og fuckable eller uskyldige og dygtige (og grimme, hvis de skal være rigtig kompetente).

Luder eller Madonna, hvad vælger du? Der er ingen tilgivelig mellemvej. En interviewer sagde det meget godt til teenage-Britney: ”For mange er du modsætningsfyldt. På den ene side er du en sød, uskyldig, jomfruelig type. Og på den anden side er du en sexet vamp i undertøj.”

Den ubekvemme sandhed er, at vi ikke har rykket os særlig langt.

Så sent som i torsdags var der en kommentar i Berlingske om, at statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen ikke lader sig ”friste til at spille kvindekortet og klæde sig lidt mere sexet og labert end godt er, når man vil tages seriøst som toppolitiker. Helle Thorning-Schmidt kunne ikke lade være med at gå op i sit udseende, og det kan hun stadig ikke.”

Britney Spears var for sexet og Helle Thorning-Schmidt var for pyntet. Historien gentager sig selv.

Nok har den nylige opblomstring af #Metoo-bevægelsen herhjemme bragt refleksioner om magtpositioner frem i de fleste medier, men vi er, som Morris påpeger i filmen, oppe imod et helt system.

Sexisme er ikke en forside, en paparazzi, et grænseoverskridende spørgsmål. Det er et helt system og det kommer til at tage lang tid at vende den supertanker.

Kære Britney. Undskyld, vi så til, mens de pillede dig fra hinanden. Jeg håber, vi snart lærer af det.

"Framing Britney Spears" kan ses fra lørdag 13. februar på TV2 Play.