Derfor stillede jeg op i Blachman
Hvorfor har du valgt at stille op i Blachmans nye program?
Jeg blev tippet om, at Nordisk Film søgte kvinder i alle aldre, som dels var stolte af deres krop uanset, hvordan den var skabt; dels turde lade sig filme nøgne til en ny programrække. Og det er da vidunderligt at få sat fokus på alle de skønne og smukke kvinder, som jeg ser alle vegne. Få sat fokus på, at vi også er nogle kvinder, som i den grad har ejerskab over vores egen krop, og som synes, den er smuk og dejlig i al dens pragt og rigdom; i al dens funktionalitet. Det er grunden til, jeg tog til casting.
Hvordan føltes det så at stå der foran d'herrer Blachman og Brandt?
Jeg fik faktisk først at vide, hvem værten var aftenen før, jeg skulle i studiet. De forklarede, at vi havde med en kontroversiel herre at gøre, og at jeg havde muligheden for at sige nej. Da jeg fik at vide, det var Blachman, tænkte jeg bare: "Nårh, han kan da ikke skræmme mig!" Hahaha. Han skulle jo ikke vurdere mit talent; han skulle kigge på min krop. Jeg havde et klart billede af, at jeg skulle stå der som en slags muse, en slags model i forhold til Blachman og en gæst. Jeg vidste heller ikke, at gæsten var Erik Brandt, før jeg så ham på monitoren lige inden, jeg gik ind. Han elsker jo kvinder i alle afskygninger, så da jeg fik øje på ham, vidste jeg, at det ikke kunne gå helt galt. Hehe.
FEMINAs redaktionschef Dorthe Kandi var klar foran skærmen, da premieren på Thomas Blachmans nye DR2-program "Blachman" gik i luften i går. Og der gik ikke mange minutter af programmet, før hun var sur…
I hvor høj grad oplevede du, at Blachmans mission om at poetisere den nøgne kvinde lykkedes?
Personligt oplevede jeg, at det lykkedes i meget høj grad, men jeg har netop selv set programmet, hvor jeg medvirker, og der er blevet klippet en del i det, så det afspejler ikke helt min oplevelse. Men der er ingen tvivl om, at både Blachman og Brandt kan få sproget til at blomstre. De udtrykte sig meget smukt i forhold til mig, så jeg mærkede tydeligt poesien. Jeg følte mig nærmest som en gudinde bagefter! Jeg oplevede det som en hyldest til mig som kvinde og til kvindekønnet generelt fra en meget stærk mand, Erik Brandt - og så Blachman, der oprigtigt gerne ville udtrykke sig poetisk, men som havde sværere ved det.
Hvordan kom det til udtryk?
På et tidspunkt sagde han: "Jeg får helt præstationsangst!" Kvindekønnet er så overvældende for ham, at han ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv. Den form for præstationsangst lider Brandt jo slet ikke af. Han er nok i virkeligheden en lidt uddøende race, for han er helt skarp på det her med, at de herlige, herlige gnister for alvor springer mellem en mand, der tør være mand, og en kvinde, der tør være kvinde.
Hvordan føltes det at se programmet?
Jamen, det var… Jeg synes, der er klippet meget i det, men de får sagt ufatteligt mange smukke ting til mig, hvilket jeg ser som et udtryk for deres generelle smukke kvindesyn. Det ærgrer mig, at der ikke er kommet flere af deres pointer om vores biologiske forskelligheder med. Jeg husker, at de talte meget om, hvordan disse forskelligheder viskes lidt ud, fordi i hvert fald nogle ønsker at fremstå mere ligeværdige i deres køn.
Kvindekroppen tørster efter en mands ord, mener Blachman. Hvad mener du?
Det kan jeg til dels erklære mig enig i. Mine veninder og jeg taler da om, at vi gerne vil beundres og beskrives som kvinder. Måske bærer vi selv en del af ansvaret for, at vi ikke altid bliver det. Vi leder efter nogle andre ting i vores mænd, og så glemmer vores mænd lidt deres maskulinitet.
"Nedgørende", "sexistisk" og "mandschauvinistisk" er nogle af de mærkater, programmet har fået på sig i debatten. Hvordan forholder du dig til det?
Nogle af os, jeg selv inklusiv, kan godt have en tendens til rigtigt gerne at ville debattere noget, vi måske kun har et fragmenteret kendskab til. Selvfølgelig provokerer det, når Blachman og en anden mand skal sidde og tale ud fra en nøgen kvinde, som oven i købet ikke må sige noget. Det skal da rykke ved noget i os! Jeg betragter programrækken som en form for kunst, og al kunst skal jo gribe os på en eller anden måde. Men der er et flow hen over programmerne, så jeg synes, vi skal tage diskussionen bagefter.
Hvordan har din omverden reageret på din medvirken?
Min mor ringede til mig efter et indslag i TV Avisen og sagde: "Er du klar over, hvor stolt jeg er af dig? Du er simpelthen så vidunderlig, ægte og autentisk, og hvis nogen kan det her, min skat, så er det dig!" Mine venner bimler mig også ned og fortæller, hvor modig de synes jeg er. Og mine kolleger kalder mig "uforudsigelig" og "sej".
På hvilken måde håber du, at programmet kan bidrage til kønsdebatten?
Jeg håber, at vi kan begynde at nedruste lidt. Der har været nogle meget stærke kvinder, som har kæmpet en rigtig, rigtig god sag for os. Men vi har også givet mænd meget skyld og ansvar at bære, og nu er der en ny generation af mænd, som jeg ikke nødvendigvis synes skal bære mere. Så lad os nedruste lidt og møde hinanden med de køn, vi nu engang har. Og acceptere, at vi er vidunderligt forskellige.