Se, lyt & oplev
20. maj 2014

Direkte fra Cannes: Julianne Moore - både skrøbelig og stærk

I David Cronenbergs "Maps to the Stars" hvor Hollywood hudflettes, går Julianne Moore planken ud med et vildt portræt af en neurotisk, selvoptaget og hysterisk skuespiller
Af: Jacob Wendt Jensen, Cannes
https://imgix.femina.dk/media/article/1421_julianne_moore_art.jpg

Foto: All Over m.fl.

Julianne Moore er ekspert i at spille kvinder, der er skrøbelige og kvinder der er stærke. Ofte i én og samme karakter. Nu føjer hun ekstra facetter til sit talent som den lettere afdankede skuespiller Havana Seagrand, der krampagtigt prøver at holde fast i sin position i filmbranchen med alle midler. Moore har tidligere udtalt følgende om sine valg af roller:

"Jeg interesser mig ikke for, om de kvinder jeg spiller, er stærke. Jeg ser efter de menneskelige sider hos dem. Ingen af os mennesker er perfekte, eller helteagtige eller har kontrol over noget. Vi er vores egne værste fjender, vi skaber vores egne tragedier og det er det, som er tiltrækkende ved menneskeskæbner".

Vi ser Havana Seagrand sidde på toilettet og vi ser hende tigge sin tjenestepiges kæreste om at tage hende bagfra i limousinen. Bare for at bevise at hun stadig kan matche den langt yngre kvinde, når det gælder attråværdighed. Og det er blot et par af de mere usædvanlige scener, set i forhold til hvad skuespillerinder fra Hollywood, normalt lader sig udsætte for. I "Maps to the Stars" er der mørke spor af incest, blod og sindssygom, og de udfordringer er Moore med på at møde.

Julianne Moore er en af de få skuespillere i sin generation (hun er 53 år), det hele tiden tør krydse grænserne mellem blockbusterfilm, independentfilm og nu decideret provokerende film. Moore har også skrevet en børnebogsserie på fire bøger, og er tilsyneladende en skuespillere, der blot bliver modigere med alderen.

Fem markante roller:

· Susanna i "What Maisie Knew" (2012)

· Jules i "The Kids Are All Right (2010)

· Charley i "A Single Man" (2009)

· Laura Brown i "The Hours" (2002)

· Clarice Starling i "Hannibal" (2001)

Læs mere om:

Læs også