Ekspert: Det kendetegner 1968-generationen

”Hun er bare en rigtig 68’er”

Det bemærkelsesværdige er, at et årstal – nemlig 1968 – som den eneste gang i historien også er blevet en betegnelse for en helt særlig personlighedstype.

– Hvis jeg skulle sætte et enkelt ord på en rigtig 68’er, er det ”anti-autoritær”, siger Pia Fris Laneth, som igennem sine bøger ”Lillys Danmarkshistorie” og ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” har beskrevet vores kvindehistorie, og som også i netop denne tid holder foredrag i anledning af 50-året for ungdomsoprøret. Pia Fris Laneth fortæller om 1968:

– Ungdomsoprøret var et virkelig broget sammenrend af alt lige fra studerende på universiteterne, venstreorienterede, økoflippere, hippier eller lærlinge, der elskede at ryge hash og elske med dem, der var ved hånden. Det var et bredt og verdensomspændende ungdomsoprør i alle sociale lag. Det var unge mod ældre, sorte mod hvide, studerende mod lærere og kvinder mod mænd. Det eneste, der var fælles, var, at det var et oprør mod gamle normer og fasttømrede strukturer. Man ville ikke finde sig i, at nogen havde magt, bare fordi de var mænd, gamle eller hvide.

LÆS OGSÅ: Kunstner Pernille Kløvedal Helweg: Dét betød ungdomsoprøret for mig

En enorm frihedsfølelse

Årsagen til, at det netop var omkring 1968, at ungdomsrøret boomede, er flere. For det første bestod det af efterkrigsgenerationens unge. Det var enorme årgange, og der var masser af dem. For det andet voksede denne generation op i en periode med historiens største økonomiske vækst, der ikke er set magen til hverken før eller siden. Der var ikke arbejdsløshed, så kunne man ikke lide en arbejdsgiver, skred man. Unge mennesker havde penge nok til at rejse til Østen, flytte hjemmefra eller søge ind i den uddannelsessektor, der blev investeret i.

– Den økonomiske vækst var som en trampolin, man kunne springe fra. Det gav en enorm frihedsfølelse. Det var også første generation af kvinder, som ikke fik at vide af deres mødre, at de skulle finde en god forsørger. De skulle i stedet få en uddannelse. Bag rødstrømpebevægelsen stod en generation af husmødre, som aldrig havde brugt deres potentiale, og som sagde til deres døtre: ”Du skal ikke havne i samme situation som mig”.

Du rejser rundt her i år og holder foredrag om 1968. Hvad er det, du synes, der er så spændende ved denne tid?

– Det, der fængsler mig, er, hvad man kunne kalde for mentalitetshistorien. For eksempel: I 1960 betragter man det helt naturligt, og som naturens orden, at en kvinde og en mand gifter sig, og manden forsørger kvinden, mens hun går hjemme og passer børn og hjem. Det er en mandlig forsørgermodel, som også ses i lovgivningen og lønstrukturen. Bare 10 år efter er den mentalitet forandret. Det, som vi på tidspunkter i historien betragter som ”sådan er det bare”, er det ikke. Der er virkelig meget af det, som man synes, der er urimeligt, som kan laves om. Og det lærte ungdomsoprøret os.

LÆS OGSÅ: Journalist Karen Syberg: Sådan var ungdomsoprøret for mig

Begivenheder i ungdomsoprøret:

1968: Finn Ejnar Madsen erobrer talerstolen på ­Københavns Universitet.

1970: Kulturpersonligheder ryger hash på Kulturmini­steriets trappe.

1970: Den første Thylejr etableres.

1971: De første ”slum­stormere” flytter ind på Christiania.

1971: Den første kvindelejr, Femølejren, etableres.

Pia Fris Laneth er forfatter til de historiske bøger ”Lillys Danmarkshistorie” og ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere”, som har beskrevet vores kvindehistorie, og som også i netop denne tid holder foredrag i anledning af 50-året for ungdomsoprøret.