Se, lyt & oplev
19. december 2017

Femina anbefaler: Julens bedste serier

Julefreden sænker sig, du sidder i dit bløde sæt tøj og vil koble fuldstændig af med en god serie. Men hvilken? Her på redaktionen elsker vi serier og giver dig tips til vores favoritter lige nu.
Af: Redaktionen,
Femina anbefaler: Julens bedste serier

Foto: Netflix, HBO Nordic, Sony Pictures

REDAKTIONENS BEDSTE BUD PÅ GODE SERIER TIL JULEN

GYPSY

https://imgix.femina.dk/1749-serier-1-gipsy.jpg
Jeg fik anbefalet Gypsy af en tidligere kollega, der i den grad har fingeren på serie-pulsen. Og hun havde helt ret. ”Gypsy” er en fascinerende serie, der bæres eminent af Naomi Watts i rollen som Jean Holloway, der er psykolog. Hun lever tilsyneladende et ret lækkert liv med dejlig datter, skøn mand, der er vild med hende, og et interessant job. Men gradvist går det op for seerne, at hun måske lige involverer sig lidt rigeligt i sine klienters problemer. Hun slingrer i den grad på kanten af både diagnose og ødelæggelse af eget og andres liv. Jeg blev fuldstændig draget ind i Jean Holloways verden med fryd og rædsel.”Gypsy”, Netflix, sæson 1 med 10 afsnit er tilgængelig.Redaktionschef Dorthe Kandi
THE FALL
https://imgix.femina.dk/1749-serier-2-the-fall_0.jpg
The Fall er nok lidt den britiske pendant til ”Forbrydelsen”. Det er irsk, det er vådt, og det er ubehageligt! Jamie Dornan (som vi også kender som den S/M-hungrende Mr. Grey fra ”Fifty Shades of Grey”) spiller kuleskør seriemorder, som dræber kvinder. Han bryder ind i deres hjem om aftenen, slår dem ihjel, arrangerer deres lig og tager efterfølgende billeder af dem. Ved siden af hans ondskabsfulde natlige gerninger er han en omsorgsfuld familiefar med kone og børn, og det er en ulidelig spænding og kontrast at være vidne til. De koldblodige kvindemord bliver efterforsket af Gillian Anderson, som spiller kriminalbetjent, og perspektivet skifter hele tiden mellem hende og hendes bytte. Jeg synes, ”The Fall” er unik på flere områder. Først og fremmest fordi seeren lige fra begyndelsen ved, hvem morderen er. Det betyder, at der er kælet ekstra for spændingen på en masse andre parametre. Desuden gav serien mig et indblik i den irske konflikt, og det ekstra lag af problemer fungerer bare super godt sammen med seriemorderfortællingen.”The Fall”, Nexflix, sæson 1-3 er tilgængelige.Journalist Karoline Matilde Rasmussen SE OGSÅ: Femina anbefaler: De 12 bedste bøger du kan ønske dig til jul OUTLANDER
https://imgix.femina.dk/1749-serier-3-outlander.jpg
Så er der dømt romantik på de helt høje nagler. Outlander starter i 1945, hvor vi møder feltsygeplejersken Claire, som under en ferie med sin mand i Skotland besøger en ældgammel stencirkel. Den fører hende på ganske magisk vis tilbage i tiden til år 1743. Her møder hun en stor, kæk (og pænt lækker) rødhåret skotte, Jamie – and the rest is history, bogstavelig talt.TV-serien er skrevet over bestsellerromanerne af Diana Gabaldon, og selv om det er både pladderromantisk, urealistisk og indimellem virkelig voldeligt, så er det intet mindre end skøn underholdning, for man kan simpelthen ikke undgå at blive suget ind i det smukke skotske højland med sækkepibemusik, tidsrejser og en kærlighedshistorie, som holder hele vejen igennem.”Outlander”, Viaplay, 3 sæsoner er tilgængelige.Digitalchef Emilie Dahm Reimar THE CROWN
https://imgix.femina.dk/1749-serier-4-the-crown.jpg
Jeg har det svært med kongehuse. Altså med, at nogle mennesker fødes ind i en position, som det kan være meget svært for dem at vælge fra. Derfor var det ikke oplagt, at jeg gik i gang med at se serien The Crown. Men jeg faldt over den, da jeg lå syg under dynen og blev hurtigt fuldstændig hooked. Serien følger den unge kronprinsesse Elisabeth, Englands nuværende dronning. Den viser en ung, usikker og stædig kvinde, der gifter sig med den mand, hun elsker, og følger deres ægteskab, som ikke bliver lettere af, at hun bliver dronning og han prins (hvilket jo er ret aktuelt i det danske kongehus også). Samtidig er serien et stærkt indblik i al den politik, der også er i at have et kongehus – selv om vi hævder det modsatte – og ikke mindst i, at det nok er et privilegeret liv at være kongelig, om end også begrænsende: Et gyldent bur.”The Crown”, Netflix, sæson 1 med 10 afsnit er tilgængelig (sæson 2 kommer 8. december).Redaktionschef Dorthe Kandi THE HANDMAID'S TALE
https://imgix.femina.dk/1749-serier-5-handmaids-tale.jpg
Godt nok går tjenerinderne konsekvent klædt i rødt i The Handmaid’s Tale, men der er godt nok ikke meget jul over HBO-serien, som vandt en Emmy for bedste drama i år. Serien er både dybt fascinerende og rædselsvækkende. Den er baseret på den canadiske forfatter Margaret Atwoods futuristiske bestsellerroman fra 1985 – jeg læste den og var også dengang både fascineret og rædselsslagen.Den handler om det totalitære og dystopiske samfund Gilead, som før var en del af USA og foregår i en ikke nærmere defineret og uhyggelig fremtid. Fødselstallet er stagneret, fordi næsten ingen længere kan få børn i en miljøudfordret verden, og Gilead er regeret af et fundamentalistisk og pseudoreligiøst regime, som har indfanget de få fertile kvinder og tvunget dem ind i en slags seksuelt fødemaskineslaveri hos samfundets øverste.Her møder vi tjenerinden Offred (Elisabeth Moss), som tidligere hed June og havde mand og barn – og job, så længe kvinder havde lov til det. Offred kæmper i det ekstremt uhyggelige overvågningssamfund, hvor et enkelt forkert ord kan sende hende i galgen, for at overleve og finde den lille datter, som regimet tog fra hende, da hun og datteren blev fanget, da de forsøgte at flygte.Serien er gennemført og overbevisende, og det er ufatteligt, at den faktisk er produceret på et ret lavt budget. Jeg bryder mig overhovedet ikke om at se vold, og ”The Handmaid’s Tale” er paradoksalt nok én lang omgang terror, vold og psykisk vold. Men den drager, fordi den er så kuldegysende uvirkelig – og samtidig ikke helt usandsynlig. Man kan faktisk godt forestille sig sådan en syg verden i en nær fremtid, og det er det allermest uhyggelige. Serien slutter, hvor bogen slutter, men der er planlagt en ny omgang afsnit. Og dét ville være en risikabel affære, hvis ikke Margaret Atwood selv var dybt involveret i udviklingen af manuskriptet. Men det er hun heldigvis. Forventet premiere i 2018. Indtil da kan du se eller gense de første 10 afsnit.”The Handmaid’s Tale”, HBO, sæson 1 er tilgængelig.Journalist Tine Bendixen THE DEUCE
https://imgix.femina.dk/1749-serier-6-the-deuce.jpg
Pimps, politi, prostituerede og porno. Der er lagt op til en hed omgang i HBO’s nye serie The Deuce, der skildrer pornoindustriens indtog i New York i starten af 70’erne. David Simons, der også stod bag succesen ”The Wire”, har skabt serien. Blandt nogle af seriens karakterer følger man tvillingerne Vince og Frankie (begge spillet af James Franco), der ejer en mafiastyret bar, hvor både ludere og lommetyve hænger ud. En af stamgæsterne er den egenrådige prostituerede Candy (Maggie Gyllenhaal), der nægter at have en alfons. Hendes intelligens og vilje til at ville ændre sin tilværelse fører hende først fra gaden og ind foran (porno)kameraet og senere også bag kameraet. Gyllenhaals skildring er stærk og i sig selv grund til at se serien, der giver indblik i en broget skares kamp for overleve – på den ene eller den anden måde. Tempoet er langsomt, og det visuelle udtryk er lige dele smukt og grimt – på den helt rigtige 70’er-måde.”The Deuce”, HBO, Sæson 1 er tilgængelig.Journalist Johanne Klindt Gahrn LÆS OGSÅ: 10 film du kun må se i julen SHERLOCK HOLMES
https://imgix.femina.dk/1749-serier-7-sherlock.jpg
Den kendte detektiv Sherlock Holmes er tilbage i nye klæder, og han er selvfølgelig akkompagneret af sin godmodige og trofaste partner Mr. Watson. Serien hedder blot Sherlock, og de to hovedpersoner bliver spillet af selveste Benedict Cumberbatch og Martin Freeman, og de to gør det fremragende sammen. I hvert afsnit følger vi en ny krimi-gåde, som virker gordisk uløselig. Heldigvis er den kloge, stofmisbrugende og autistagtige Sherlock Holmes nærmest ukuelig, og hans krøllede hjerne fejler – stort set – aldrig. Jeg synes, Sherlock er fænomenal. Samspillet mellem skuespillerne er unikt, mordmysterierne er fængende, og så har jeg en stor svaghed for underfundig britisk humor. Og det er der heldigvis masser af.”Sherlock”, Netflix, Sæson 1-4 er tilgængelige.Journalist Karoline Mathilde Rasmussen STRANGER THINGS
https://imgix.femina.dk/1749-serier-8-stranger-things.jpg
Winona Ryder er vendt tilbage, og hun gør det godt! Stranger Things er en finurlig kombination af science fiction, horror og komedie krydret med 80’er-vibes og fremragende skuespil. Serien skydes i gang, da drengen Will Byers pludselig – og på meget gådefuld vis – forsvinder. Hele den lille by sættes på den anden ende for at finde den forsvundne dreng, men forrest i efterforskningen er hans tre bedste venner, som har gjort et ganske mystisk fund. Handlingen er gennemført – og gennemført uhyggelig. Heldigvis er der også en masse hjertevarme og loyalitet, og de små drenges jagt på deres forsvundne ven er både rørende og tankevækkende. Jeg elsker, at serien balancerer så fint mellem det alvorlige, det uhyggelige og det sjove, og så er det ret underholdende at være tilbage i en tid, hvor smartphonen ikke er hovedrekvisit.”Stranger Things”, Netflix. Sæson 1 og 2 er tilgængelige.Journalist Karoline Matilde Rasmussen LÆS OGSÅ: 10 hotte filmpar MILDRED PIERCE
https://imgix.femina.dk/1749-serier-9-mildred-pierce.jpg
Jeg opdagede først denne lille juvel af en mini-serie for nylig. Vidunderlige Kate Winslet vandt en Golden Globe for sin fortræffelige og følsomme skildring af hovedkarakteren Mildred Pierce, og det forstår jeg altså godt! Serien foregår i 1930’ernes Californien. Mildred Pierce smider sin utro mand ud og må tage job som servitrice for at forsørge sine to døtre. Med mageløse madlavningsevner og skarp forretningssans kravler hun dog ud af depressionens skygge og åbner sin egen restaurant. Vi følger hendes forunderlige møder med kærligheden og forholdet til den utaknemmelige datter Veda. En fin fortælling om en stærk kvinde i et betagende univers i amerikansk 30’er-stil.”Mildred Pierce”, HBO, mini-serie på 5 afsnit.Webjournalist Nana Langhoff
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png
https://imgix.femina.dk/1749-serier-6-the-deuce.jpg

Læs også