Se, lyt & oplev
18. december 2015

Julen har bragt velsignet bud - her får du teksten

"Julen har bragt velsignet bud" hører til repertoiret juleaften, men kan du huske teksten? Den får du her. Glædelig jul!
Af: Emilie Dahm Reimar
https://imgix.femina.dk/media/article/1552-jule-har-bragt-velsignet.jpg

Julen har bragt velsignet bud - Her får du teksten

Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med Himmelkongen, den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og Paradis-vejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer;
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

"Julen har bragt velsignet bud" - Tekst: B.S. Ingemann, 1839
"Julen har bragt velsignet bud" - Melodi: C.E.F. Weyse, 1841

Klik her for at downloade en printvenlig version af "Glade jul" samt alle julens andre sange og salmer, samlet i et fint hæfte:

julens_sange_femina.pdf

julesange

Læs mere om:

Læs også