Julie Hastrup: Besøgte et af Finlands mest uhyggelige steder

– Seili er et af de uhyggeligste steder i Finland – måske i Skandinavien, siger forfatter Julie Hastrup, der synes, det har været supersjovt med den nye finske setting for hendes historie.

Søgte på Facebook

Da Julie ville finde rammen for sin fortælling, efterlyste hun uhyggelige steder i Finland på Facebook.

– Jeg fik vildt mange gode bud, og en bekendts arbejdskollega førte mig på sporet af øen Seili, hvor Finlands første sindssygehospital blev bygget, og da jeg hørte, at det eksisterede frem til 1962 og kun husede kvinder, hovedsageligt barnemordere, kunne jeg ikke lade øen være. Før kvinderne husede øen spedalske, og historien lyder, at det eneste, de havde med til øen, når de blev sejlet derud, var brædder til deres egen kiste. Det var ret svært at researche, fordi øen er så isoleret, men jeg fandt en lille forening, som arbejder på at udbrede kendskabet til øen.

Karin Slaugther: Jeg har altid elsket krimier

Julie fik kontakt med foreningens formand og fik lov til at besøge øen. Det er en lidt besværlig tur, for først skal man flyve til Helsinki, køre til Turku og efterfølgende skal man sejle i flere timer. Men Julie besluttede at tage hele familien med på researchtur.

– Når det kan lade sig gøre, vil jeg gerne have mine to store børn og mand med mig, når jeg researcher i udlandet. Det er en stor hjælp, at min mand er fotograf, for han yder et vigtigt bidrag til selve researchen. Og så er det sjovt for hele familien at have denne slags oplevelser.

Krimiforfatter Lone Theils: Om at rive sit liv op med rode

Faktafængsel

Julie, som har en baggrund som journalist, har altid brugt virkeligheden i sit arbejde. Hun har bl.a. ofte taget udgangspunkt i steder fra sin barndom, som hun husker som uhyggelige og har brugt dem i sine bøger. Hun har også en fast retsmediciner og efterforsker, som hun tjekker fakta i sine bøger med.

– Især da jeg begyndte at skrive, var jeg meget forsigtig med fakta. Jeg ville jo så nødig skrive noget forkert. Samtidig skulle jeg passe på med, at det ikke blev det her faktafængsel for mig, for jeg skriver jo netop fiktion – ikke afhandlinger.

Så småt igang med næste

Julie er så småt i gang med sin næste bog. Skelettet har hun allerede i hovedet, og den fase af skriveprocessen elsker hun.

– Det er der, hvor man er kreativ og suger til sig; ser dokumentarprogrammer, researcher og vandrer nogle ture, mens man udvikler sin idé. Hvorimod den sidste fase i redigeringen af bogen, hvor man har set teksten 30 millioner gange, konstant printer ud og læser igennem endnu en gang, gør en træt, siger Julie, der lover, at hun ikke er færdig med Rebekka.

– Der er stadig en udvikling – både med hende og med de karakterer, der er omkring hende. Nu har jeg skrevet bog nummer seks, og jeg har i hvert fald tre mere i hovedet, så mon ikke jeg kommer op på ti bøger med Rebekka, selv om jeg ikke vil lægge mig fast på et antal.