Kan man ødelægge et ægteskab med en opvasketabs? Hverdagens drama udspiller sig i ”Gift ved første blik”

De fem nygifte par i ”Gift ved første blik” går ind i en afgørende fase af eksperimentet.

Nu er det ikke nyt og spændende mere, men benhård hverdag – så hvem klarer skærene, når det handler om prutter under dynen og alt for lange bilture?

Små konflikter kan pludselig blive store, og der er mange måder at tackle problemerne på.

Samantha og Daniel

I denne uge kom det hele til at handle om opvasketabs. Og vi skøjter ALT for let hen over informationen om, at Samantha og Daniel havde sex på bryllupsrejsen (har det på nogen måde bragt dem tættere på hinanden? Har de haft sex siden? Vi vil vide mere).

Nå men tilbage til opvasketabs. For selvom der blev sagt meget om den sag i ugens afsnit, kan vi lige så godt få det afgjort. Er det ligegyldigt, om man bare kaster opvasketabsen direkte ind i maskinen, som Daniel insisterer på at gøre?

Her kommer et uddrag fra en informativ artikel fra Fyens Stiftstidende.

– Lågen i en opvaskemaskine er designet således, at den først åbner og lukker vasketabletten ud på det helt rigtige tidspunkt – efter forskyllet. Sæben skal først ind, når det værste skidt er væk. Hvis den ligger inde i maskinen under forskyllet, bliver den lukket ud igen sammen med det beskidte vand, inden den egentlige vask, forklarer kemiker Jens Prebensen fra Miljø og Sundhed i Reckitt Benckiser.

Konklusion: Samantha har 100 procent ret.

Men det hjælper nok ikke så meget på den manglende kommunikation imellem Daniel og Samantha.

Hun gør ellers et bravt forsøg på at italesætte den anspændte stemning efter opvaske-fejden, men Daniel synes ikke, der er så meget at snakke om. Og så går Samantha på toilet, før hun kommer til at kaste vielsesringen hårdt ind i opvaskemaskinen.

Vi vil anbefale, at der bliver indkaldt krisehjælp med det samme til Daniel og Samantha, hvis det ikke skal ende i tidlig skilsmisse.

Jonna, Carsten og Gaby

Hjemme på gården udspiller der sig en dramatisk ménage à trois mellem Jonna, Carsten og luksus-hunden Gaby.

For jalousien bliver for stor for Gaby, der viser sin protest ved at gnave arrigt i Carstens moderigtige Crocs-hjemmesko og springe op og ned, hver gang den ikke får opmærksomhed.

Carsten konstaterer, at ”det må tage sin tid, før den finder sin plads”. Men nej, Carsten. Det er dig, der må finde din plads. For det er jo ikke dit billede, Jonna har stillet forrest i bogreolen – det er Gabys.

Selv Jonna kan godt se, at husfreden nok ikke varer ved, så hun ringer hjælp ind fra en hundespecialist.

Forhåbentligt indfinder Gaby sig snart med at dele opmærksomheden, så de kan blive lykkelige alle tre. For Jonna siger det så godt selv:

– Jeg tror, vi kunne få et godt liv sammen mig og Carsten. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Så måske bliver der plads til et billede af Carsten på bogreolen en dag?

Christina og Michael

Hvad er et fed hvidløg egentlig?

Er ingefær en frugt?

Og hvor længe må man vente med at svare ja, når ens partner spørger: Synes du, jeg er lækker?

Mange spørgsmål melder sig, men én ting er sikker: Michael er smaskforelsket i Christina og har taget ja-hatten på.

Der er ikke meget tilbage af den mand, vi mødte i første afsnit. Modelflyene er byttet ud med juice-selv-kassen fra Aarstiderne, og der er ikke en Kählervase i miles omkreds. Han er endda villig til at ofre sin bil i kærlighedens navn. For som han siger:

– Christina kører friskt til.

– Men jeg skal give slip og sige: Det er bare en bil.

Heldigvis går følelserne også den anden vej. Christina fortæller, at de nu er blevet mere kærester end venner. Vi ser, at de giver hinanden en krammer i køkkenet, efter de har spist ”vietnamesisk inspirerende tacos” – måske har vi fejlvurderet Michael og Christina lidt fra starten.

Morten og Mette

Hjemme hos Morten, Mette og helårsnisserne er der happy family og blidt klaverspil som underlægningsmusik.

Heldigvis for tv-underholdningen har de selv fundet på konceptet: De 15 minutter.

I alt sin enkelthed går det ud på, at de hver dag har et kvarter til at brokke sig, lige så tosset de har lyst.

Her bringer Morten et dilemma op, der har givet ham ondt i maven. Bogstavelig talt. For han ved ikke, hvad han skal gøre, når han får brug for at slå en prut i nærheden af Mette. Indtil videre har han holdt luften inde, når de har ligget i samme seng, så derfor spørger han:

– Må jeg stikke måsen ud af dynen?

Mette tøver lidt, men svarer:

– Så skal du ryste af, inden du tager den ind igen.

Og sådan er kærlighed også.

Pernille og Michael

Vi runder af med en matematiktime. For enten kan Pernille ikke regne, eller så kommer hun til at gøre det der, hvor man lige overdriver lidt for at vinde en diskussion.

Pernille viser på Google Maps, at det tager hende to timer og fem minutter at køre fra Horsens til Kassebølle (lige mellem Klavsebølle og Simmerbølle).

Det vil sige, at hun hver dag skal køre fire timer og ti minutter for at komme til og fra arbejde, når de bor hos Michael.

Hun fortæller så, at det tager Michael en time og 40 minutter at køre fra hendes hjem i Horsens til hans arbejde. Det betyder, at det i alt ville tage ham tre timer og tyve minutter at komme til og fra arbejde, hvis de boede hos Pernille.

Det er en forskel på 50 minutter (hæng på lidt endnu).

Men da hun skal overbevise Michael om, at det ville være meget smartere at bo i Horsens end på Langeland, er forskellen pludselig blevet til hele halvanden time. En pointe hun gentager fem gange i programmet.

Men Michael lader sig ikke forvirre af Pernilles taktik med at sige en masse tal. Så Pernille gør det, man som voksent menneske må gøre en gang imellem.

Hun ringer hjem med gråd i stemmen og siger: ”Hej mor. Der er lige noget, der er lidt træls.” Og så giver mor lidt tough love og siger, at det jo er Pernille selv, der har valgt at ville flytte til Langeland.

Long story short, så ender det faktisk med et kompromis, hvor de flytter i et sommerhus på halvvejen, som produktionen har stillet til rådighed. I næste afsnit kan de forhåbentligt finde noget andet at snakke om end geografi (eller politik).