Miriam lærer skuespillere at have film-sex: Jeg kender ingen, der siger: ”Ih, hvor jeg glæder mig til den sexscene”

Hun var i forvejen underviser i stage fight. Altså sådan en, der viser skuespillere, hvordan de skal svinge sværdet eller vælte modstanderen i en kampscene. Men så faldt hun over muligheden for at uddanne sig til intimitetskoordinator.

”JA. Selvfølgelig!”, tænkte hun og drog til England, hvor man har uddannet den slags siden 2014-15-stykker. Altså allerede før #MeToo. Herhjemme er det relativt nyt at hyre en person som Miriam Raagaard til at koordinere arbejdet med sexscener på film, tv og teater.

Der har før hende været eksempler på personer på produktioner, som har været der for skuespillerne i arbejdet med intime scener. De har bare ikke haft en reel titel eller fastdefineret funktion.

Det, at dansk film nu kan hyre en decideret intimitetskoordinator, er en del af en kulturforandring, som sker lige nu, og som giver Miriam Raagaard håb for, at intimitetskoordinatorer bliver lige så naturlig en del af en film-, tv- eller teaterproduktion som stuntkoordinatoren, stemmecoachen eller dansekoreografen.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen om mulig Oscar-nominering: "Det er fantastisk!"

- Min funktion kan være mange ting. Det afhænger meget af projektet. Men man kan koge det ned til en slags tillidsmand, en upartisk tredjepart overfor skuespillere og instruktør, som skaber de bedste rammer for, at skuespillerne får en positiv oplevelse med arbejdet med en intim scene, fortæller Miriam Raagaard, der har en baggrund som skuespiller og også stagefighter. Hun har i mange år koreograferet kampe og sværdkampe.

Som intimitetskoordinator er det den mentale sikkerhed, man varetager, fremfor den fysiske.

- Alle har en personlig/individuel ide om, hvad intimitet er: Hvad er "lidenskabeligt"? Hvad er "frækt"? Hvad er "blufærdigt"? I en scene. Jeg sørger for at skabe et fællessprog, så alle er på samme side med, hvad der skal ske og hvordan. Det er i virkeligheden meget teknisk, og er med til at etablere en grundlæggende god kultur omkring arbejdet med en intim scene.

- Alt fra noget så simpelt som at alle parter får hilst på hinanden inden til personlige samtaler med skuespillerne om, hvad de har lyst til og ikke lyst til. Hvor deres grænser går. Selvom de fleste ofte har de bedste intentioner – både instruktøren, producenten og medskuespiller - så er der ting, som bare er nemmere at sige til mig, eller hvis jeg er til stede. Min tilstedeværelse gør, at der bliver plads til den samtale.

Hvordan er det anderledes at arbejde med den mentale sikkerhed?

- Når man koordinerer stuntscener, er der stor fokus på den fysiske sikkerhed. Det er meget håndgribeligt. Sørge for, at man ikke brækker en finger eller får ondt i nakken. Der er langt mindre fokus på skuespilleres mentale sikkerhed.

- Skuespillere er vant til at bruge deres krop og følelsesregister, og de har en god evne til at bearbejde det, de går igennem. Det er en del af deres arbejde. Men de er nu engang også mennesker. Så de kan godt have brug for at sparre med andre, som ikke er deres medspiller eller partner derhjemme. En, som forstår, hvad der sker i deres krop og sind.

Ofte ingen prøvetid

Ifølge Miriam Raagaard kan flere ting gå galt, når man skal indspille intimscener.

- En skuespiller får måske et manus, som vedkommende siger ja til, men kort inden optagelserne, kommer der en ny scene med lidt mere sex eller nøgenhed end først aftalt. Noget skuespillerne måske ikke har fået det at vide til castingen.

- Hvor går de hen, hvis det sker? Hvis det er erfarne skuespillere, er de måske ikke så bange for at miste arbejdet, men en nyuddannet ung skuespiller kan have langt sværere ved at sige: ”Nej, det her har jeg ikke lyst til”. Fordi det måske kan påvirke en ansættelse næste gang.

- Hvis sådan en som mig er med ombord, kan skuespilleren gå til mig, og så får vi os en snak om, hvad skuespilleren har mod på eller ikke lyst til, og så kan jeg tage den videre til instruktøren.

Miriam forklarer, at det ofte først er på selve optagedagen, at man forholder sig til den intime scene. Det er ofte slet ingen prøvetid. Skuespillerne får måske ikke tid til at snakke om, hvad det er, de fysisk skal gøre i scenen. I den situation kan Miriam bede om prøvetid til skuespillerne.

Er intime scener da altid svære for skuespillere?

- Overordnet: Ja. Selv om man er professionel som skuespiller, vil det være grænseoverskridende at smide tøjet og simulere sex foran et helt filmhold. Det er måske heller ikke så fedt med close up-kamera eller larmende sexlyde og åndedræt. Jeg kender ingen skuespillere, der siger: ”Ih, hvor jeg glæder mig til den sexscene”.

- Selv om man er professionel, så er det hårdt og drænende at indspille sexscener. Kroppen kan komme i et fight-or-flight mode, fordi man bruger så mange mentale ressourcer på at passe på sig selv. Ofte kan disse ting først mærkes bagefter i forsinkede reaktioner.

LÆS OGSÅ: Kan du kende denne kendisdatter?

- Hvis man er erfaren, kender man bedre sine grænser, men hvis man er helt ny, har man ikke en jordisk chance for at vide, hvordan det føles før efter. Jeg har hørt mange skuespillere sige, at de ser frem til at få sexscenerne overstået. Men hvis man arbejder med rammerne for scenen inden optagelserne til film og tv, så har jeg oplevet, at skuespillere efter optagelserne har grinet og haft det godt og er gået hjem med en god smag i munden.

Hvad er det helt konkret, du kan gøre for at gøre det nemmere?

- Jeg har oplevet instruktører spørge mig til råds omkring fællessproget og arrangementet. Jeg tager en byrde fra deres skuldre, fordi de ikke behøver være bekymrede for skuespillerne eller tænke på detaljerne. Nogle gange får skuespillere at vide: ”Gør det, du ville gøre derhjemme. Kys hinanden, som I ville kysse jeres kærester”. Men det er lige præcis dér, vi ikke skal hen.

- Intime scener skal behandles som fysisk historiefortælling. Den måde, vi taler om de intime scener på, skal være lige så kedeligt teknisk som i en kampscene. Så lægger du dit ben der. Så gør du sådan med din arm. Kys hinanden på læberne i fem sekunder. Træk hovederne fra hinanden.

- Det kedelige sprog hjælper til, at det ikke bliver personligt. Når vi får etableret det fællessprog, kan skuespillerne stole på processen og koncentrere sig om at skabe en fantastisk scene.

Er der forskel på, hvordan mandlige og kvindelige skuespillere har det med intime scener?

- Deres bekymringer kan være forskellige. Begge køn kan være blufærdige. Det er min erfaring, at mandlige skuespillere ikke nødvendigvis har lyst til vise deres penis. Mænd kan også have brug for at sige, at de er bange for, at de får en reaktion undervejs.

- De kan have brug for at høre fra mig, at det er okay. At der er der ikke noget galt i det. Så slapper de allerede mere af. For kvinder er det ofte andre ting, som kameravinkler i forhold til deller eller bryster. Men jeg oplever lige mange tanker hos begge køn.

Den engelske skuespiller Keira Knightley udtalte for nyligt, at hun ikke længere vil lave sexscener instrueret af mænd. Hvad tænker du om det?

- Det er spændende og fedt, at hun har taget en personlig beslutning omkring det. Hun formulerer noget meget smukt med "det mandlige øje" på kvindekroppen eller på sexscenen. På frontlinjen er der stadig flest mænd: Fotografer, B-fotografer, lydmænd, lysmænd.

- Fordi man er mere sårbar med numsen bar, kan det føles mere trygt, hvis der er flere af samme køn og omvendt mere utrygt, hvis der er en overvægt af det andet køn. Det gælder selvfølgelig for begge køn, så vi er ikke ude i, at "nu skal alle på set være kvinder, for så kan de lære det".

- Det er mere et spørgsmål om balance og en indførelse af mere medmenneskelighed, da det trods alt er mennesker, vi har med at gøre, som gerne skulle have lyst til at arbejde videre resten af livet og ikke frygte den næste sexscene.

- Der skabes også bare en anden energi, hvis det er mere fifty-fifty, så det kunne komme alle til gode. Jeg har haft flere samtaler med skuespillerinder, som ønsker sig flere kvinder på set under intime scener, netop af disse årsager. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere kvindelige instruktører og fotografer herhjemme.

Vi lever i en #MeToo-tid. Hvilke tanker gør du dig som intimitetskoordinator i forhold til resten af samfundsdebatten om sexisme, samtykke og den slags?

- Jeg er meget bevidst om, hvor kompliceret samtykke er. Det personlige samtykke – uanset om det er i forhold til en intimscene på film eller i det virkelige liv – er en meget kompleks proces. Det er en serie af hændelser, der fører hen til den endelige accept af, hvad der skal foregå mellem to mennesker.

- Det er ikke så simpelt som at sige ja eller nej. Et ja eller nej kommer an på så utroligt mange ting i processen. Det gik først op for mig, hvor komplekst, det er, da jeg dykkede ned i det her kaninhul.

- Derfor er det så vigtigt, at sådan en som mig lægges ind i processen, og at der også kommer klare, overordnede retningslinjer for arbejdet med intime scener. Det har vi ikke. Retningslinjer, der siger, at intime scener skal være oplyst allerede i castingprocessen.

- At der skal være indlagt prøvetid til de intime scener. Hvor meget nøgenhed, der forventes. At man som skuespiller skal have lov til at se scenen på en monitor. Og tilbud om intimitetskoordinator. Der er ofte rigtig mange gode intentioner fra produktionen og instruktørens side. Det er bare ikke altid nok.