Kender du typen
28. september 2022

Nu forlader hun også "Kender du typen"

Den nye sæson af "Kender du typen?" bliver den sidste med Anna Lin som vært.
Af: Af Kicki Bengtsen
Kender du typen

Foto: DR

Hvis du er stor fan af Anna Lin i "Kender Du Typen", så er der dårligt nyt.

Den kommende sæson, der rent faktisk får premiere i dag, bliver nemlig den sidste af slagsen for hende.

Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

Her afslører tv-værten også, at hun i øjeblikket befinder sig i USA for at filme et helt nyt program, som hun dog ikke deler yderligere detaljer om.

Hun fortæller dog, at hun har det fantastisk og "lever sit bedste liv".

Anna Lin understreger, at hun har været glad for sin tid på DR-programmet, hvor hun altså nåede at medvirke i hele tre sæsoner i alt.

– Jeg har været så lykkelig for at overtage arven på det her legendariske program, men nu giver jeg stafetten videre, da jeg selv skal videre, skriver hun og fortsætter.

– Der venter andre spændende projekter, og selv om det er skræmmende at sige farvel til noget trygt og godt, kan jeg mærke, det er det der skal til for at jeg bliver ved med at udvikle mig.

Anna Lin slutter sit opslag med at rose sine nu tidligere kollegaer, Anne Glad og Flemming Møldrup.

– Tak til Anne og Flemming for at være mine venner og få mig til at føle mig velkommen fra første “Velkommen til Kender Du Typen?”.

– Tak til holdet bag for at skabe trygge rammer for mig og give mig plads til mine store armbevægelser. Tak til dig for at se med og lade mig invitere dig ind i danskernes hjem og jeres hjerter.

Anna Lin er ikke den eneste, der stopper på programmet efter denne sæson.

Flemming Møldrup afslørede tidligere på året, at han også er færdig, fordi han hellere vil fokusere på andre projekter.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også