Se, lyt & oplev
26. december 2013

Svensk film kan blive en ny Englegård

Er du til feel good-film? Så vil du elske den varme, svenske komedie ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”.
Af: af Rikke Rottensten
https://imgix.femina.dk/media/article/1352-filmanmeldelse.jpg

Jonas Johanssons bog om "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" har været en bestseller, der har skabt en lille bølge af feel good-lit i Sverige.

Nye venner af Allan Karlsson, der flygter fra plejehjemmet sekunder, før de ruller den store fødselsdagstårta ind på hans værelse, kan nu springe på filmatiseringen af romanen. Om den vanvittige og eventyrlige historie om Allans flugt gennem en solrigt Sverige, forfulgt af politi og en klodset rockerbande, som han uforvarende har neglet 50 millioner kroner fra.

Det er også en historie om Allans særprægede indflydelse på verdenshistorien. Som hans begejstring for alle slags brændevin og bombesprængninger bringer ham tæt på. Og undervejs på flugten støder en lidt yngre eneboer, evighedsstudenten der ikke tør bestemme sig for noget og den handlekraftige, iltre Gunilla og hendes elefant til Allan.

Det er muntert, let og sødt, men Allans naive og meget tilfældige falden ind i store verdensbegivenheder og møder med centrale politiske personligheder får også et lidt for søgt præg, når de kommer på film. I forhold til papiret.

Ikke desto mindre er der lagt op til en ny varm, svensk komedie, der måske kan få lidt af samme succes, som "Englegård" fik i sin tid. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt får i hvert fald fire store F’er af mig. ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” har premiere 25.december.

LÆS OGSÅ: Nymphomaniac: Frastødende, frustrerende og farlig

Læs mere om:

Læs også