Se, lyt & oplev
8. marts 2017

Vi anmelder SØNDAGs Favoritbog

I serien af SØNDAGs Favorit Bøger kan vi denne gang præsentere Malene Schwartz’ familiekrønike ”Alba”. Tag med Malene Schwartz på sporet af sin forrygende farmor. En stærkt underholdende fortælling om en tid, en familie og en usædvanlig kvinde.
Af: webredaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/alba_0.jpg

Journalist, Britta Bjerre om SØNDAGs favoritbog "Alba"

Malene Schwartz’ farmor drak te med Skagensmaler Michael Ancher hver dag. Måske havde de to oven i købet en romance. Det sidste sagde rygterne i hvert fald.

Det er den slags historier – og mange andre – man får i den veloplagte familiekrønike ”Alba”. Her har skuespiller Malene Schwartz været på sporet af sin egen fortid og giver os beretningen om sin forrygende farmor Alba Schwartz. En farmor, som Malene Schwartz voksede op uden at kende, men alligevel altid var fascineret – og lidt skræmt af. En farmor, som var tæt på de berømte Skagensmalere, og som skulle have været skuespiller, men valgte rollen som sin mands hustru. Og en farmor, som lige til det sidste bevarede en næsten uhyggelig magt over sin søn, Malenes far. Det er en stærkt underholdende fortælling om en tid, en familie og en usædvanlig kvinde. Næsten helt Matador-agtigt, fristes man til at hævde.

SØNDAGs Favorit Bog ”Alba” udkommer den 9. marts og koster 49 kr. Køb den blandt andet i SuperBrugsen, Kvickly og Løvbjerg.

Læs mere om:

Læs også