Christian Tafdrup: Arbejdsløsheden var et meget stort knæk

- Det var et nederlag at skulle på Jobcentret. På det tidspunkt havde jeg arbejdet konstant i otte år. Pludselig var der ingen, der ringede. Og jeg tænkte: Jeg skal aldrig mere være skuespiller. Og: Jeg har ikke noget talent for at skrive. Nu er jeg glad for at have oplevet Jobcentret og systemet, men det var ikke sjovt. Kunstnere er inddelt i kunstnergrupper, så første gang jeg skulle ud til A-kassen, tænkte jeg: ”Bare der ikke er nogen, jeg kender.” Så sad der fire af mine bedste venner! Som alle var sådan: ”Guud, jeg har aldrig været her før, her er da meget hyggeligt...” Og hende fra A-kassen syntes, at kunstnere var spændende og sagde, at der jo var mange måder, man kunne være skuespiller på. Man kunne jo også gå ned på gaden og gøgle lidt! Det var en utrolig ydmygende oplevelse.

Læs også: Christian Tafdrup: Jeg synes, det er svært at etablere mig

Christian Tafdrup havde gerne taget et job i en børnehave om nødvendigt

- Jeg gider ikke være så forkælet at jeg siger ”Jeg SKAL bare være skuespiller”. Men det påvirkede min identitet. Man har ikke noget arbejde, tjener ingen penge og har desuden ikke familie. Jeg følte ligesom, at jeg ikke længere havde nogen identitet. Til fester mødte jeg venner, som bare fik priser og det ene job efter det andet, og jeg skulle sige: ”Nå men jeg er arbejdsløs.” Det var virkelig hårdt. Men for første gang i mit liv fik jeg det sådan: Prøv nu at lade være med at hænge din identitet op på et job. Hvad ville gøre dig glad NU? Så jeg rejste til Vietnam med min bror i en måneds tid og var enormt glad. Og så ringede telefonen SEKS gange med job, mens jeg var væk. Efter at jeg havde sagt FUCK DET HELE. Ha ha…

Tomrummet opstod tilfældigt

- Men på det tidspunkt var det et meget stort knæk.

Læs hele interviewet med Christian Tafdrup i ugens FEMINA

Læs også: Kim Bodnia: Jeg har aldrig drømt om at være filmstjerne