Underholdning
18. juli 2013

Lai og Mie fra Vild med Dans: Vi skulle IKKE score hinanden

Mie Moltke og Lai Yde blev kærester under Vild med dans for tre år siden. Nu er de gift og forældre - og så forskellige, at de godt ved, det var tilfældet, der bestemte, at det blev dem
Af: redaktionen
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1329_lai_og_mie_vi_skulle_ikke_score_hinanden.jpg

Mie Moltke, 31, og Lai Yde, 43 mødte hinanden under Vild med dans for tre år siden, og tv-seerne kunne på første række følge med i den kemi, der hurtigt udviklede sig mellem de to. Men kombinationen af korrekt elite-dansepige og tantrisk hippieskuespiller var ikke ligefrem oplagt, og parret havde nok ikke opdaget, at de kunne blive tiltrukket af hinanden, hvis de ikke havde været tvunget til at overskride hinandens intimsfærer i Vild med dans. Så der var ingen intention om noget hanky-panky, da de blev dansepartnere, fortæller parret.

- Vi skulle IKKE score hinanden, så jeg var benhård underviser i starten, siger Mie Moltke.

Lai Yde havde også på forhånd taget en beslutning om, at de ikke skulle noget som helst.

- Jeg ELSKER kvinder, og jeg har været meget ”omkring”. Da jeg havde sagt ja (til tv-programmet, red.) sagde mine venner: ”Lad nu VÆRE med at dumme dig. Lad nu VÆRE med at stikke din pik ind i noget, du ikke skal stikke den ind i.” De kender mig! Så i forhold til Mie havde jeg taget en beslutning: Jeg skulle ikke noget som helst, siger han.

Læs også: Lai og Mie: Vi er for trætte til sex

BEGYNDTE AT GIVE SLIP

Og faktisk brugte Mie Moltke det første stykke tid på at synes, han var røvirriterende:

- Det var først, da mine veninder begyndte at sige ”Mie, hvad ER der med ham der?”, at jeg begyndte at give slip.

Sidste år blev de gift. Nu har de Mio på 20 måneder. Og de er begge to enige om, at man skal give plads i et forhold. Tillade sin partner at være sig selv. Lai Yde går så langt som til at sige, at man har PLIGT til at skubbe sin partner. Og det har Mie Moltke gjort.

- Hun har skubbet mig ved at holde mig fast. Mange gange synes jeg, at jeg var én lang ordflom af tom varm luft. Der er kommet mere ro på, og jeg er stolt af mig selv. Det har også været fantastisk med Mie og graviditeten og Mio at mærke, at jeg har den motor, der kan køre, selvom jeg kun har sovet tre timer. At man faktisk kan klare det hele. Den har jeg mødt sammen med Mie, siger Lai Yde.

På søndag.dk kan du læse tre kendte kvinders bedste råd om kærlighed

Læs mere om:

Læs også