Lene Espersen: Jeg kan nå at blive minister igen
Foto: Tom Lindboe
Lene Espersen spiller videre. Ligesom orkesteret om bord på Titanic strøg videre på violinerne, mens skibet gik ned. Helvede brød for alvor løs, da hun var blevet udenrigsminister og missede Arktis-klimamødet i Canada, hvor Hillary Clinton dukkede op. Lene var på ferie på Mallorca. 59 dage senere sagde hun hårdt presset undskyld. Måtte trække sig som partiformand og overdrage stolen til Lars Barfoed. Så kom valget og en helt ny virkelighed. Villy Søvndal fik udenrigsministerbilen.
Med sin plads i Folketinget har Lene Espersen overtaget Helge Adam Møllers tidligere kontor på Christiansborg: To små sammenhængende, næsten munkecelleagtige rum med kridhvide vægge og flyttekasser på gulvet og en fabelagtig udsigt over Højbro Plads. Hun insisterer på, at det mere skrabede politiske liv ikke føles som tab af status.
-Det ER noget andet lige pludselig. Når man alene skal koncentrere sig om folketingsarbejde, går man på mange måder et par gear ned. Det betyder ikke, at man skal gå i stå. Jeg er sikker på, jeg får mulighed for at blomstre. Men jeg har noget vemod. Jeg savner alle medarbejderne i Udenrigsministeriet, og i det hele taget det at sætte en DAGSORDEN. Det er lidt underligt at opleve, at Villy Søvndal render rundt og taler med nogle, som er MINE venner.
I den grad urimeligt
Kan man tillade sig at bruge ordet politisk deroute? Garanteret ikke, hvis Lene Espersen skal bestemme. Men hvad tænker hun selv om sit annus horribilis 2010? Var hun bare mere udsat for kritik, fordi hun er - kvinde? Eller var hendes indstilling til jobbet bare for nonchalant?
- Jeg må bare konstatere, at selv om det er sket, at udenrigsministre før mig ikke er mødt op til alle mulige møder, er det aldrig nogensinde blevet gjort til et problem. Og jeg må erkende, at som følge af at jeg ikke tog af sted til det ene møde i Canada, så skulle jeg deltage i flere møder end nogen som helst anden udenrigsminister. I den grad urimeligt. I det øjeblik jeg trådte tilbage som par tiformand, blev jeg set på på en anden måde. Jeg fik vist, at jeg faktisk er en rigtig god udenrigsminister.
- Var det ikke din politiske karriere, der røg?
- Nej. Når man er i politik i mange år, så BLIVER der slidt på én, og så KAN man ikke undgå at ende i stormvejr. Selvfølgelig var det en meget voldsom tur, jeg var igennem i 2010. Men jeg kom igennem den.
Verden ligger for fødderne
- Hvad ønsker du dig egentlig af livet?
Jeg har en idé om, at jeg gerne vil gå til yoga. For jeg er meget effektiv ... typen, som hele tiden sætter ting i gang. Jeg skal lære bare at sidde i sofaen med et modeblad og en kop te og høre noget musik og lave ingenting. Det har jeg SÅ svært ved. Jeg bliver let rastløs. Jeg er ekstremt målrettet, og det er fint, for det betyder, at jeg kan overkomme meget. Men jeg skal blive bedre til at fordybe mig. Men ellers er jeg virkelig glad og tilfreds. Man skal også nøgternt kigge på, hvad der er sket. De sidste 10 år har jeg haft fantastiske oplevelser som minister. Og jeg er stadig ung, jeg er 46, jeg kan nå at blive minister igen. Det er jeg helt overbevist om. Verden ligger for éns fødder.
Et halvt skridt ud af søgelyset
Er politikerlivet i virkeligheden afhængighedsskabende? Et spil, hvor det i en vis forstand er lige meget, om man er vinder eller taber, bare man er med i spillet ... fordi det, som virkelig er skræmmende, er at blive dømt ude af spillet?
- Hvis jeg var gået ud af Folketinget, ville det være en anden Lene, der havde siddet her. Så ville jeg helt sikkert have kravlet rundt på væggene nu. Så tror jeg, jeg ville have haft svært ved at finde en plads i livet. Hvis jeg ikke havde fundet et andet job ... men i og med jeg trods alt stadig er politiker og har fået virkelig gode ordførerposter, har jeg sådan set nok at få fyldt livet ud med. Jeg føler ikke, jeg mangler presseopmærksomhed. Jeg er bare trådt et halvt skridt ud af mediernes søgelys, så jeg står ikke badet i spots 24 timer i døgnet. Og det gør måske ikke så meget.