Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft: Vi havde en affære
Foto: Carsten Seidel
Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft fortæller om deres forhold
Det sagde ”bang”, da skuespillerparret Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft mødte hinanden for to årtier siden. Men kærligheden var ikke så ligetil, og de har været grueligt meget igennem, inden de kom til, hvor de er i dag – lykkeligt gift og forældre til sønnen Willi. Her fortæller de om deres rejse, som begyndte tilbage i 1997 på teaterskolen i Aarhus.
Rasmus: – Det var meget revolutionerende for mig at komme teaterskolen, hvor man bliver lidt pillet fra hinanden. Det kan være svært at blive samlet igen og finde ud af, hvem man så er. Lærerne er ikke alle lige dygtige til hverken at skille folk ad eller samle dem igen, så man kan godt blive efterladt lidt i et tomrum. Lisbeth og jeg mødte hinanden på teaterskolen og gik også fra hinanden igen, mens jeg stadig gik der. Og i de år, hvor vi ikke var sammen, var der ligesom noget af mig, der manglede …
Lisbeth: – Vi havde gået så meget frem og tilbage til hinanden, og til sidst var det mig, der tog beslutningen om et rigtigt brud. Jeg var færdig på teaterskolen og boede i København, Rasmus gik stadig i skole og boede i Århus, og det er altså svært med langdistanceforhold. Der var mange ting, der ikke svingede. Jeg var i slutningen af 20'erne og tænkte, at hvis jeg skal have børn og et almindeligt liv, så bliver jeg nødt til at stoppe det forhold.
Det faldt dig ikke ind at blive hos Rasmus og få børn og et almindeligt liv sammen med ham?
Lisbeth:– Nej, ikke dengang. Vi var begge to meget flyvske, og gav ikke hinanden nogen ro og stabilitet. Tværtimod. Fordi ingen af os rigtigt kunne hellige os forholdet. Vi var unge, nyuddannede, man vidste ikke helt, hvad det betød at være skuespiller endnu, der var så meget. Min storebror sagde: "Lisbeth, skal du ikke have børn i det her liv? Det får du altså ikke i det forhold!" Pyyh! Det var virkelig modigt af ham at sige. Men alle bliver jo trætte af at se på nogen, der er så dysfunktionelle i et forhold, som vi var. Det var frem og tilbage og frem og tilbage, og vi kunne ikke finde ud af at tage en beslutning. Vi ville gerne være sammen, men vi kunne ikke finde ud af det.
Vidste I, at I hørte sammen – trods alle bruddene?
Rasmus: – Ja. Det sagde virkelig bang, da vi fandt sammen i 1997. Vi oplevede begge to en menneskelig genkendelighed, en fuldkommen tryghed. Som om vi altid havde kendt hinanden.
Hvordan havde I det så, da I var væk fra hinanden?
Lisbeth: – Det var ikke nogen lykkelig periode. Overhovedet.
Rasmus: – Jeg havde det ikke godt. Ikke at jeg lå og græd hele tiden, men jeg var enormt ked af, at det var slut, og at Lisbeth var så definitiv med det. Jeg havde prøvet at få hende tilbage og starte forfra igen, men der var lukket.
LÆS OGSÅ: Skuespiller Lisbeth Wulff: "Vi er bare mennesker, for faen - vi gør vores bedste!"
En affære - med en hanekam
Hvad skete der så? Hvordan kom I hertil?
Lisbeth: – Det må du fandeme nok spørge om!
Rasmus: – Vi mødtes tilfældigt på Nørrebrogade en aften, og da var jeg ikke i tvivl om, at jeg VILLE have Lisbeth tilbage. Det SKULLE jeg bare have!
Lisbeth: – Vi havde en affære, faktisk. Fordi vi ikke turde fortælle verden, at vi var sammen igen. Så vi tog på hotel, og når vi mødte nogen, vi kendte, på gaden, dukkede vi os, hahaha! De ville jo simpelthen ikke kunne tage os alvorligt.
Rasmus: – Fra den dag var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være os. For mig havde det ændret noget, at min far døde året før. Selv om vi var gået fra hinanden, var jeg nødt til at have Lisbeth med til begravelsen – jeg kunne slet ikke holde ud, at vi ikke var sammen. Fordi jeg følte så meget, og vores bånd var så stærke. Jeg tror, at jeg oplevede en meget stor konsekvens af livet og en ensomhed, da min far døde. Jeg opdagede, at livet har en udløbsdato, og blev nok for alvor voksen dér. Det fik mig til at indse, hvad jeg ville kæmpe for, og det var Lisbeth. Og vores kærlighed. Jeg savnede den alt for meget i mit liv.
Lisbeth: – Selvfølgelig var jeg sammen med Rasmus, da hans far døde, men det bragte os ikke sammen. Jeg kunne ikke på det tidspunkt.
Rasmus: – Og det var virkelig hårdt for mig. Jeg kunne godt mærke, at hun var færdig med mig. Hun var videre.
Lisbeth: – Derfor kom det også bag på mig, da vi mødtes på Nørrebrogade, at … det var jeg så ikke alligevel. Men det var nok, fordi jeg kunne mærke, at der var sket noget med Rasmus. Han havde transformeret sig på en måde. Og så havde han hanekam!
Lisbeth: – Vi gik på bar og sad en hel nat og bare snakkede, og ud over hanekammen – som han havde på grund af en rolle – kunne jeg altså mærke, at der var sket en forandring med ham. Der var en dynamik i vores forhold, der var blevet fuldstændig smadret af, at vi gik fra hinanden – heldigvis. Den stoppede. Hørte op. Fordi jeg havde taget skovlen op og sagt slut.
Da døren blev lukket
Var I ikke bange for, at det samme skulle ske en gang til? At I ville gå fra hinanden igen?
Rasmus: – Egentlig ikke, for vi var forandrede begge to, og alle de beslutninger, vi ikke havde kunnet finde ud af at træffe, tog vi nu på meget kort tid. Vi købte en lejlighed sammen, blev gravide, slog alt sammen. Der var ingen forbehold længere, ingen køkkendør, der stod halvt åben. Det var ligesom dét nu.
Lisbeth: – Og det var sjovt, for vi blev gift to år efter, hvilket jo ikke er lang tid – alligevel nød alle vores venner og familie bare det bryllup, og jeg tror, at de havde det sådan: Selvfølgelig skal de giftes! De havde også glemt alt det dysfunktionelle. På to år kunne folk godt mærke, at okay, nu er den der. Vi snakkede også om det i vores taler til brylluppet, stod ved det. Og folk kunne godt forstå den rejse.
Rasmus: – Det var jo ikke, fordi alting pludselig var perfekt. Der er stadig ting, vi diskuterer, og ting, vi bliver irriterede over ved hinanden. Men vi er ude over de dårlige parforholdsmønstre.
Lisbeth: – Det mønster, vi havde, da det ikke gik imellem os, var det der med at sige: "Nå! Men så går jeg! Så er det slut!", hver gang vi havde en diskussion. Det var den dør, der skulle lukkes. Vi har aldrig været sådan nogen, der kørte spil over for hinanden, vi er meget ærlige begge to og gode til at sige fra over for hinanden, så vi ikke går rundt og surmuler over tingene. Det var måske netop derfor, den dør blev åbnet og lukket konstant. Så den slags mønstre har vi ikke skullet kæmpe med – det var mere sikkerheden, at vi kunne mærke den hos hinanden. Jeg går ikke. Når du er sådan og sådan, så går jeg ikke. Så finder vi ud af det.
LÆS OGSÅ: Rytteriet: Vi skal sgu være søde
Treenighed
Hvad gjorde det ved jeres forhold at få et barn?
Lisbeth: – Jeg tror, at jeg for første gang følte en rodfæstethed. Det var som at kaste anker, på en måde. Og det var et kæmpestort vendepunkt for mig at opdage, at jeg selv kunne gå ud og skabe den tilværelse, jeg ikke havde haft (Lisbeth er skilsmissebarn og er vokset op alene hos sin mor, red.). Den far-mor-børn-familie, jeg ikke havde haft. At jeg kunne skabe det selv sammen med Rasmus – det var kæmpestort.
Rasmus: – Det var helt fantastisk, synes jeg. Det bedste. Jeg elsker alt ved den dreng, og alt det, han har gjort ved mit liv. Vi var på et tidspunkt tæt på at få en til, men det blev ikke sådan. Men det var ikke et bevidst valg, vi tog, om kun at få et barn.
Lisbeth: – Men det gør ikke noget. Vi føler os meget som en treenighed, vi er en god trio.
Hvis I tænker 20 år tilbage, hvad har I så givet hinanden, som I ikke ville have haft, hvis I ikke var sammen?
Lisbeth: – Det er ikke svært at svare på. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke ville have haft den sikkerhed, tryghed, kærlighed … den ro og stabilitet i mit liv, som jeg har sammen med Rasmus. Jeg synes, at jeg var meget flagrende før, sådan … rastløs og forvirret. Rasmus har givet mig ro og en tro på mig selv.
Rasmus: – Jeg havde helt klart en idé om, at jeg ville have familie, men jeg var også meget forvirret, da jeg var ung. Flyvsk. Jeg er helt sikker på, at jeg har et bedre liv nu, end hvis vi ikke havde haft hinanden. Lisbeth har … samlet mig. Stabiliseret mig. Holdt mig fast i nogle ting. Gjort mig til et bedre menneske.
Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft
Er begge skuespillere og 45 år. De mødte hinanden på teaterskolen i Aarhus for 20 år siden. Gik til og fra hinanden i otte år, indtil de besluttede sig for, at de ville forholdet 100 procent i 2005. I 2007 blev de forældre til sønnen Willi, og i 2010 blev de gift. Familien bor på Vesterbro. Du kender måske Lisbeth fra: TV-serien "Borgen" og satireprogrammet "I hegnet" samt flere film, bl.a. "Swinger" sammen med sin mand. Du kender måske Rasmus fra: Radioprogrammet og TV-serien "Rytteriet", en række film og TV 2- julekalenderen "Juleønsket".