Underholdning
4. oktober 2013

Louisa Lorang: Det elsker jeg selv at spise

FEMINAs egen madskribent Louisa Lorang er netop nu aktuel med TV2-programmet Jagten på det grønne guld, hvor hun tager rundt i hele Danmark og prøvesmager nogle af de mange specialiteter. Men hvad spiser den dygtig kok og kogebogsforfatter selv? Og hvad kan hun absolut ikke fordrage?
Af: Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1335_louisa_lorang.jpg

I øjeblikket kan du følge FEMINAs madskribent Louisa Lorang i fjernsynet hver tirsdag aften, når hun tager rundt i hele Danmark og smager på specialiteter i tv-programmet Jagten på det grønne guld.

Privat er den dygtige kok, der også er kendt fra Go'morgen Danmark, også vild med mad og lever 'forholdsvis fornuftigt, økologisk, sundt og kvalitetsbevidst. Dog med hang til cupcakes og pinlige drinks', som hun selv beskriver det.

Hvilken af dine egne opskrifter er du mest glad for?

Jeg er super glad for min opskrift på chokoladekage med sorte bønner. Jeg synes, det er fantastisk, at de er helt uden mel og smager så skønt og er saftige pga. bønnerne. Jeg laver dem ikke af sundhedsmæssige årsager, men fordi de er så dejlige.

Hvilken restaurant holder du særligt af?

Er meget glad for Geist, BarVin, Ranees og Morgenstedet på Christiania.

Læs også: Louisa Lorang jagter det grønne guld i nyt program

Hvilke kokke beundrer du?

Jeg elsker Nigella for hendes ukrukkede tilgang til mad. Paul Cunningham for hans fantastiske kreativitet og Sky Gyngell for hendes enkle, grønne køkken. Men listen er laaaaang.

Hvad spiste du i går aftes?

Oksekød-indianstyle med masser af chili, ingefær og grønt og med raita og papadums.

Hvad kan du ikke fordrage at spise?

Okra er ikke min favorit. Kan spise det tempurastegt, men hader når det slimer ud i en ret....

Er dine børn kræsne?

Som alle andre børn tror jeg. De er måske kræsne med andre ting, end hvad man normalt forventer? Min datter kan f.eks. ikke lide frikadeller, men elsker misosuppe med nudler.

Mød Louisa Lorang på FEMINA Live 2013 i Forum. Læs mere her

Hvad laver du af mad, når du skal springe over, hvor gærdet er lavest?

Alt-i-en-salater, stegte ris eller rugbrødsmadder.

Hvad kan du ikke leve uden?

Grøntsager og ost! Og masser af smag, gerne fra hele verden. Elsker ingefær, koriander, lime, citron, kardemomme, chipotle og hele balladen. Må i virkeligheden nok have det hele!

Du kan følge Louisa Lorang i Jagten på det grønne guld hver mandag kl. 21 på TV2.

Læs mere om:

Læs også