Marie Tourell Søderberg fra ”1864” fik stress: Min krop sagde bare fra
foto: Carsten Seidel
26-årige Marie Tourell Søderberg blev for alvor kendt, da hun spillede en af hovedrollerne i tv-serien ”1864”. Nu er hun igen aktuel – denne gang med filmatiseringen af ”Steppeulvene”.
Men hvordan hun endte som en af dansk films nye lovende stjerner, er en rejse gennem en snobbet teaterskole i New York fyldt med Paris Hilton-wannabes med små taskehunde og urealistiske drømme om Hollywood. Derfra videre til Odense Teaterskole, hvor hun var den absolut yngste i sin klasse. Der var knald på Maries gryende voksenliv – lidt for meget, fandt hun ud, da hun på teaterskolens andet år blev ramt af stressrelaterede opkastningsreflekser. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.
- Når jeg grinede, græd, dansede, anstrengte mig, alt muligt, så snørede min hals sig sammen, og der kom sådan nogle opkastningsreflekser, som jeg slet ikke selv kunne styre. Det var sindssygt ubehageligt. Så jeg blev bare sendt til skolepsykolog, som sagde, at det bare var en betinget refleks, men at vi skulle prøve at finde ud af, hvorfor jeg havde fået den. Det var ikke så svært. Jeg var kun 19 år, og jeg skulle bare ikke falde igennem. Så jeg var meget hårdt ved mig selv.
Jens Sætter-Lassen fra ”1864” ville faktisk slet ikke være skuespiller
- Hvis jeg fik kritik, satte jeg mig selv til at arbejde syv gange så hårdt. Når jeg ikke kunne finde ud af at blive vred og sige fra, så tog jeg den følelse med på scenen, og så BLEV det ikke godt nok. Det var en ond cirkel. Og på et tidspunkt sagde min krop bare fra, siger Marie Tourell Søderberg.
Prisen var for høj
Da hendes far hørte, hvordan hun havde det, tog han til Odense og hentede hende. Han ville simpelthen ikke have, hun gik i skole, når hun havde det sådan – i stedet for fik far og datter gået nogle lange ture, hvor de endevendte situationen. Og det gik langsomt op for hende, at hvis dét var prisen for at blive skuespiller, så ville hun ikke betale den.
Og så begyndte tingene langsomt at vende. Opkastningsreflekserne stoppede, og Marie fik for alvor taget fat i sig selv og alle de ting, der gjorde det svært for hende.
En kærlighed til sig selv
Nu har hun på kort tid landet to store roller som helt nyuddannet – og hvordan har hun så klaret det?
- Jamen, det går så fint! Jeg tror ikke, jeg tager tingene så højtideligt længere. Det handler dybest set bare om at lande lidt mere i én selv, at hvile i, hvem man er, at man har en eller anden form for egensorg. Og en kærlighed til sig selv, så man ikke hele tiden skal have den fra andre. Det er jo den største fælde som skuespiller: At man begynder at tigge efter, at folk skal synes, man er god.
- Og sådan startede det for mig: Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg hørte til, men det dér med skuespillet – DET kunne jeg bare finde ud af! Og det var sejt, når man kunne sige til sine kammerater, at man spillede sammen med Anders Matthesen eller var med i ”Klovn”. På den måde gav det mig noget i starten. Men det er ikke holdbart i længden. Læsset væltede jo. Og det er derfor, jeg i dag går så meget op i, at der skal være noget i mit liv, der ikke handler om skuespillet. At min succes ikke er lig med de roller, jeg får, men lig med, hvordan jeg har det indeni, siger Marie Tourell Søderberg til FEMINA.