Underholdning
8. maj 2014

Pilou Asbæk om MGP 2014: ”Mange spørger, hvorfor fanden jeg har sagt ja”

Som vært for det kommende Eurovision Song Contest har Pilou Asbæk oplevet mange bekendte og kolleger, der undrer sig over, hvorfor han har sagt ja til værtsrollen
Af: redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/1419_pilou_mange_spoerger_hvorfor_fanden_jeg_har_sagt_h.jpg

Den 10. maj står Danmark i spidsen som vært for Eurovision Song Contest 2014, og én af de tre, der er udvalgt til rollen som vært for det kæmpestore show er den 32-årige skuespiller Pilou Asbæk. Hidtil har hans karriere kun budt på seriøse roller i film som ”Kapringen”, ”Spies og Glistrup” og tv-serier som ”Borgen”, og derfor kom det også som en overraskelse for flere, at den unge skuespiller takkede ja til Melodi Grand Prix-jobbet.

- Der er da rigtig mange kolleger, der har spurgt, hvorfor fanden jeg har sagt ja til det her. Prøv at høre her: Jeg har altid syntes, at man skal sige ja, når man får stillet en udfordring, der er større end én selv. Og når alle mine bekendte og kolleger ringer og siger: ”DEN havde vi ikke set komme!”, så siger jeg; ”Nej, og det er præcis derfor!” For jeg gider ikke blive sat i bås. Jeg gider ikke kun være ham, der spillede Kasper Juul i ”Borgen” eller kokken i ”Kapringen”, siger Pilou Asbæk.

LÆS OGSÅ: akridskongen Johan Bülow er blevet succesfuld på at lave lakridser. Men han er ikke typen, der fører sig frem

Og selvom jobbet er noget utraditionelt for ham, havde han ingen betænkeligheder ved at sige ja.

- Jeg er jo ham den seriøse, der ikke laver reklamer og letbenede ting og alt det dér. Og MGP er hamrende kommercielt! Som en af mine homoseksuelle venner sagde: Det er bøsserne juleaften! Men ved du hvad? Det var ikke engang svært for mig at sige ja, siger Pilou Asbæk.

LÆS OGSÅ: Verdens smukkeste kvinder uden makeup – kan du kende dem? Se billederne her

Læs også