Psykiateren: "Vi er i fuld gang med at kastrere de danske mænd"

Henrik Day Poulsen er psykiater. Og mand. Bevidst uden børn. Han er også aktuel med bogen ”Sådan takler du den danske mand”. Og så er det jo oplagt at spørge:

Hvad er danske mænds største udfordringer lige nu?

– Simpelthen at gøre opmærksom på deres berettigelse. Også set i lyset af hele den #MeToo-æra, som har huseret det sidste år til halvandet, hvor mænd er blevet meget frustrerede og forvirrede, og nogle måske også ligefrem er bange for kvinder. Jeg synes faktisk, den danske mand er meget usynlig– og det er i høj grad hans egen skyld, det skal vi ikke give kvinderne skylden for. Det eneste sted, han stadig er synlig, er, når det gælder at tjene penge. Forretningsverdenen er stadig domineret af mænd, og forretningsmanden er nok den eneste traditionelle mandetype, der stadig er bevaret. Men bortset fra ham er den danske mand blevet meget usynlig. Og jeg tror, kvinder risikerer at begynde at kede sig, hvis manden slet ikke har nogen kant, slet ikke har nogen maskulinitet.

For kvinder er feminine, og de søger selvfølgelig det modsatte, nemlig maskulinitet, en, der også kan sige fra. Møder en kvinde så en mand, som slet ikke har det i sig, tror jeg, hun bliver frustrereret og til sidst kommer til at kede sig og kommer til at se manden som noget, der kun skal producere et barn, og har han givet hende et barn, kan hun godt smide ham ud med badevandet. Eller være ham utro. Danske mænd er måske blevet for kedelige. Der har simpelthen været for meget bleskift og for meget: ”Ja, det skal jeg nok, skat ...”.

LÆS OGSÅ: 1 år med #MeToo - journalist Ditte Giese gør status

Er forretningsmanden så det eneste vedvarende maskuline symbol for kvinderne?

– Helt sikkert. Vi er i fuld gang med at kastrere de danske mænd. Det hele skal være så pænt og ordentligt, og mange drenge er i børnehaven og skolen omgivet af kvindelige pædagoger og kvindelige lærere. Der er ikke noget i vejen med kvindelige pædagoger og kvindelige lærere, men jeg tror altså på, at det er bedst for drenge at vokse op blandt begge køn. Ellers risikerer vi en feminisering af drengene. Og jeg spørger bare: Vil man have et samfund som Sverige, hvor de har intetkønnet hen? Det ville jeg synes var det mest forfærdelige, for så har man da først ødelagt alt det skønne ved at være mand, og alt det skønne ved at være kvinde. Vi befinder os i en postmodernistisk verden, hvor man på mange måder udsletter kønnene, og mænd undertrykker behov i sig selv af frygt for at blive kaldt mandschauvinister eller det, der er værre. Det er fuldstændig misforstået, og jeg tror, det gør, at den moderne danske mand BLIVER frustreret.

Hvordan er udsigterne for kærligheden?

– Jamen jeg synes, den danske mand og den danske kvinde har nogle store udfordringer i at finde især mandens plads. Efter at rødstrømpetiden efter min mening HAR gjort, hvad den skulle gøre. Jeg kan ikke se, der er mere for den. Her i Skandinavien har vi et meget forskruet syn på … lighed. For vi er ekstremt lige i forhold til resten af verden. Vi skal til at tænke på, hvor vi SÅ vil hen – hvis vi ikke vil ende i et #MeToo-intetkønssamfund, hvor vi keder os ihjel af politisk korrekthed.

Du synes, der er for meget politisk korrekthed?

– Ja, det synes jeg i hvert fald. Skal vi også til at have politisk korrekt sex, hvor vi har regler for, hvordan man skal have sex med konen eller kæresten? Det bliver jo det ultimative, og jeg synes, det er et meget forfærdeligt samfund, hvis det hele skal koges ned til regler om det ene og det andet. For jeg tror, den danske mand i mange sammenhænge simpelthen undertrykker det, han har lyst til rent seksuelt af frygt for at komme til at fornærme kvinden. Det er trist. Og hvis nogle kvinder gør det samme, har vi da fået et fattigt samfund. For sex er en fuldstændig naturlig ting, som mennesker har haft, lige siden vi blev skabt.

Mænd i tal

- Danske mænd bliver i gennemsnit 79 år

- I 2016 boede 760.349 mænd over 18 år alene - 47% af dem var mellem 30 og 59 år.

- I 2015 tog en nybagt far i gennemsnit 30,8 dages barsel; en nybagt mor tog 297,6 dage.

- Mænd tjener stadig mest: Når en mand tjener 100 kr., tjener en knvinder 86,7 kr. (2017).

Kilde: Danmarks Statistik

Er du en tidstypisk mand?

– De-e-et er jeg nok, fordi jeg er meget individualistisk. Så den falder lidt tilbage på mig selv. På den anden side har jeg det meste af mit liv levet i parforhold, jeg har sammenlagt kun været single i fire-fem år, så jeg er klart en af dem, der søger og nyder at leve i et parforhold med alle de udfordringer, der er i det.

Hvad er du for en mand i dit parforhold?

– Jeg er nok dominerende. Jeg er også den, der tjener mest. Og nok også den, der har den mest traditionelle mandsrolle i parforholdet.

Den største forskel på dig og din far?

– Det er, at jeg er langt mere tolerant, end han var. Min far var født i 1927 og en meget traditionel herre. Han klarede sig relativt godt og endte som højt placeret i SKAT, min mor gik så hjemme og passede os søskende, da vi var små, i 1960’erne. Hun blev forsørget af min far og havde ikke selv konto i mange år, så hun skulle have penge til at købe ind for. Hun fik en check, som han udskrev. I mange år havde hun slet ikke rådighed over sine egne penge. Jeg kunne aldrig drømme om, at min partner ikke skulle have rådighed over sine egne penge. Jeg er klart et produkt af at have gået i skole i 1970’erne og siden på universitetet.

LÆS OGSÅ: Julia Lahme: Vi kvinder kan noget, mænd ikke kan

Hvad ønsker du dig for danske mænd?

– For det første at der fra kvindelig side kommer et meget hurtigt og kontant opgør med hele det #MeToo-hysteri. Der er mænd, der er trådt over stregen, de skal klart straffes. Men jeg tror også, man skal holde fast i, at det ER ganske få kvinder, der er udsat for overgreb. Og jeg synes, det har fået en tone, som er fuldstændig utilstedelig, og jeg kan ikke forstå, kvinder ikke råber højere op og siger, at nu må det her altså stoppe. For det andet ønsker jeg mig, at vi mænd skal se på, om vores selvværd er i orden, og genopfinder os selv som mænd, bliver mere interessante for kvinder og får et fælles projekt om, at hvis vi vil parforholdet og ikke vil have rekord i singler, så skal vi alle sammen lære at gå på kompromis og skrue lidt mere ned for det individualistiske og mere op for det kollektivistiske. Vi kunne godt lære noget af det fællesskabsorienterede, f.eks. den måde, vores indvandrerfamilier og sydeuropæere lever deres liv på.

Henrik Day Poulsen, 53 år og psykiater. Lever i registreret parforhold på 11. år med en mand. Ingen børn.