Selvudvikling
19. maj 2016

Tre kvinder om forældrenes skilsmisse

Mød tre kvinder, som hver dag minder dem selv om, at de ikke skal gentage deres forældres historie.
Af:
Kvinder om skilsmisse

Redigeret af Sofie Nymand Nielsen, foto: Hanne Loop

Nanna Agerlin, 45

Nanna Agerlin var netop kommet hjem fra to år på efterskole, da forældrene fortalte hende, at de skulle skilles. Kort efter blev Nanna forelsket, og hun er i dag stadig sammen med kæresten, som ligesom Nanna havde oplevet, at hans egne forældre er blevet skilt. Sammen arbejder de med frygten for at blive forladt.

– Det har været svært for os at tage konflikter, fordi vi satte lighedstegn mellem det at skændes og at blive forladt. Så vi har haft mange alvorlige snakke om vores frygt for at blive forladt, og om hvordan vi kan blive bedre til at tage konflikter. Det har været vigtigt at turde tro på, at jeg stadig bliver elsket, selv om jeg viser, hvem jeg er, og hvad jeg har behov for. Især inden for de seneste fem år, efter at vi begge er fyldt 40, er vi blevet meget mere modige, fortæller Nanna.

Begge Nannas forældre var skolelærere, men hun havde en generel opfattelse af, at de var meget forskellige, og at de supplerede hinanden godt. Desværre var forældrene dårlige til at respektere hinandens forskelligheder, og det førte til, at de måtte gå fra hinanden. Forskelle har dog ikke aldrig skræmt Nanna.

– Jeg har selv valgt en mand, der er meget anderledes, end jeg er, og fordi mine forældre manglede den gensidige respekt, har det været ekstra vigtigt for mig at anerkende hans forskellighed og give ham plads. Sådan har det også været for min mand, forklarer Nanna, der for år tilbage valgte at starte sin egen virksomhed som karriererådgiver og fik sin mands fulde opbakning.

Tilsvarende støttede hun ham, da han ville sejle over Atlanten med sin onkel i en måned.

– Jeg har virkelig lært fra mine forældres skilsmisse, at jeg skal blive ved med at gøre en indsats, hvis jeg skal have et godt parforhold.

Sådan holder du liv i parforholdet

Eva Søvsø, 65

Eva Søvsø var kun ni måneder, da forældrene blev skilt som følge af, at faderen havde haft et forhold til nabokonen, mens Evas mor var gravid. Det var anden gang moderen var blevet forladt af en utro ægtemand, og det påvirkede ikke kun moderens syn på mænd – det formede også, hvordan Eva opfattede mænd i en stor del af sit eget liv.

– Min mor sagde til alle, hun talte med, at mænd var noget rakkerpak, og at de ikke var til at stole på. Det har siddet dybt i mig, at man ikke kan stole på mænd, fordi de kun er ude på at komme i seng med kvinder. Min mor sagde også ofte til mig ”bare du ikke kommer til at ligne din far”. Det sårede mig meget. Og det værste var, at det blev sandt, for jeg kom også til at bruge mænd, ligesom min far brugte kvinder. Jeg har haft rigtig mange kærester, som jeg har forladt af frygt for, at de ville forlade mig. Derfor var jeg altid den, der først forlod mine kærester.

Hun var i en kort periode gift med en mand, som forgudede hende, men hun følte, at hun ikke kunne leve op til ham, og hun valgte derfor at blive skilt. Men så mødte hun sin nuværende mand, som hun netop har fejret sølvbryllup med. At være sammen med ham har ændret Evas syn på mænd.

– Det gik op for mig, at jeg var nødt til at gøre noget ved den måde, jeg anskuer mænd på, for ellers kunne jeg fortsætte med at skifte mænd ud resten af mit liv, og jeg holdt meget af min mand.
Han har været meget insisterende i sin kærlighed til mig, så min følelse af mindreværd er forsvundet. Lige meget hvor undvigende jeg har været, har han ikke forladt mig. Jeg har været vant til at gå min vej i konfliktsituationer, men gennem terapi har jeg lært at blive i det og kommunikere mere hensigtsmæssigt. Nu er det sjældent, at vi hæver stemmerne, selv om vi er uenige.

Psykologens tips til at komme gennem en skilsmisse

Lone Illum, 45

Da Lone Illum blev mor besluttede hun sig for, at hendes børn aldrig skulle udsættes for en skilsmisse. Hun oplevede selv som otte-årig, at forældrene gik fra hinanden, og hun mærkede, hvordan skilsmisse påvirker et barnesind. Lones eget ægteskab gik dog ikke som forventet, og da hendes mand ville skilles, måtte hun affinde sig med det. Men hun var bevidst om, at det ikke skulle gå hendes børn, som det gik hende selv, da Lones far forlod moderen for en anden kvinde.

– I starten besøgte min søster og jeg vores far og hans nye familie, men så ville han ikke betale børnepenge til min mor og skulle adoptere sin nye kones to børn, og så stoppede vores besøg. Jeg kan huske, at det var underligt at bo på gæsteværelse hos ham, når vi besøgte ham.

Som årene gik forsvandt forholdet til faderen mere og mere, og Lone ville i dag ønske, at moderen havde tvunget hende til at se faderen noget mere – også selvom faderen på daværende tidspunkt havde udviklet et alkoholmisbrug.
Erfaringen fra forældrenes skilsmisse tog Lone med sig, da hun selv skulle skilles. For hende var det vigtigt, at børnenes behov var førsteprioritet.

– På det tidspunkt, hvor mine forældre blev skilt, talte man ikke så meget om det med børnene. Jeg kan ikke huske, at mine forældre har fortalt mig, at de skulle skilles. Jeg fik heller ikke så meget opmærksomhed, og sådan var det nok dengang. Ingen gik op i, hvad jeg havde brug for. Derfor har jeg gjort meget ud af at tale med mine egne børn om skilsmissen og vise dem, at jeg er der for dem, og at deres far også er der for dem. De skal aldrig være i tvivl om, at vi elsker dem. Børnene kommer først uanset hvad.

Læs mere om:

Læs også