Alle unge mennesker lugter af polsk skyllemiddel: Og 44 andre ting, jeg har lært af et halvt år i København

Efter et halvt år i Hovedstaden vil jeg nu gøre status på mit ophold. Jeg har alligevel lært en ting eller 45.

Af: Kathrine Bækgaard Gade

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Kathrine Bækgaard Gade er journalist på Heartbeats. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er egentlig ikke noget unikt ved at være jyde i København. Egentlig er der heller ikke noget enestående ved at kommentere det.

Alligevel vil jeg tillade mig at udtømme både oplagte og obskure livslektioner i petitesseafdelingen, jeg tager med videre. Og hvem ved, måske kan man bruge dem til noget nyttigt en dag.

Om at bo i byen

Du kan høre dine naboer knalde, men du kender dem ikke.
Man hilser måske på trappen, men indleder først en rigtig samtale, når du har slæbt en Marshall-højtaler ned i gården, har inviteret gæster og panisk mangler fire forlængerledninger.
Meld altid din flytning til kommunen på borger.dk.
Det koster en bøde på 1.000 kroner at glemme det.
Folk fremlejer i ramme alvor deres bolig på ydre Nørrebro i 17,5 dage mod en betaling på 7.000 kroner.
Og boligmarkedet her er så sindssygt, at folk gerne takker ja til tilbuddet.
Du møder sjældent nogen, du kender, spontant.
For nylig gemte jeg mig bag en taske i PadelWorld Herning, fordi nogen, jeg virkelig ikke magtede at møde, dukkede op. Den frygt er forsvindende lille her.
Når du endelig tilfældigt møder nogen tilfældigt i Netto, føler du dig endelig hjemme.
Samtalen består måske kun af smalltalk, men den giver en følelse af rent faktisk at have et netværk i byen.

Om dem der bor her

Folk i København er konstant optaget af at bade.
Både i kulde, i varme og i arbejdstiderne.
Og når de så ikke bader, så saunaguses der.
Gusmesteren er den nye guru. Æteriske olier og damp er det seneste drug.
Alle små grønne åndehuller tages i brug, når solen først begynder at titte lidt frem.
Selv kirkegården er et yndet opholdssted.
Alle er smukke, stilede og de fleste en smule selvoptagede.
København lider stadig af main-character-syndrom. Sådan konstaterede jeg efter blot en måned i byen. Og sådan har jeg det stadig.
Men det giver også en enorm følelse af frihed, diversitet og inklusion, at alle kan se ud, som de vil.
Selvom det kan være intimiderende at gå ned ad Nørrebrogade, er det også befriende.
Folk er sødere og mere smilende i Aarhus. Særligt servicepersonale.
Her er det åbenbart til besvær for bartenderen, når man bestiller to Classic. På fad.
Folk, der bor i byen, elsker at lade som om, de ikke bor i byen.
Så de dyrker Gorp-core grænseløst, sanker i naturen og har det generelt ret øko-agtigt. Engang så jeg vitterligt nogen tænde et bål i den flis, der ligger ude foran Friheden.
Folk, der bor i byen, ser til gengæld skævt til dem, der rent faktisk bor uden for byen.
Håndbold, Herning, Vivaldi og Pepsi Max er ikke sejt. Der skal være børn, et selvrealiseringsprojekt på Anholt eller pladsmangel involveret, før nogen skifter mening om provinsen.

Om at komme rundt her

At cykle rundt er med livets som indsats.
Alligevel råber andre, at det er dig, der er sindssyg.
På cykelstien er det hver mand for sig selv.
Ingen har lyst til at hjælpe, når du ligger kvart i vandret tæt ved Rådhuspladsen med et bukseben, der har sat sig fast i pedalen. Ja, det er sket for mig!
Ingen forstår Cityringen. Og man behøver ikke at prøve.
Du kan bare bruge Rejseplanen, Google Maps eller… tage cyklen. Det sidste er faktisk nemmest, for folk kan finde på at råbe af dig i 5C.
Byen har konstant fart på. Lige indtil der er en kø, man kan stå i.
Så elsker man at stå stille. Og vente på onigiri i Kødbyen, fastelavnsboller fra gourmetbagerier eller community-drevet sporttøj.
Lykken er at cykle hjem en sommernat med et pitabrød i cykelkurven.
Ultimativ frihedsfølelse.

Om hvad der er smart

Jo mere unik din niche-hobby er, jo sejere virker den.
Det er selvfølgelig stadig fedt at se og spille fodbold. Men hvad med at lave kimchi eller kombucha eller designe dine egne smykker i et sølvstedværksted – selvom det nærmest ikke er niche nok.
Alt, der er analogt, er bare lidt ekstra lækkert.
Vinyler, kameraer, skak, bøger, postkort. Det handler om at være retro og dyrke nostalgi. En henkastet avis for eksempel? Det ypperste decor.
Med pseudo-elitært bluff kommer man langt.
Nogle gange er det nok bare at nikke, når nogen nævner en eller anden obskur undergrundskunstner.
Alle unge mennesker lugter af polsk skyllemiddel.
Tøj fra Vinted lugter absurd meget, og det er min (og mange andres) nye ufrivillige signaturduft. Den sidder bare godt fast.
Københavnere synes inderst inde at provinsdamer har eminent tøjstil.
Min mormors gamle taske er den flotteste og mest moderne, jeg ejer. Generelt er genbrugsbutikkerne i Jylland bedre og billigere.
Markedet for de dyre, kuraterede vintagebutikker i København er slet ikke mættet.
Der er utroligt mange muligheder for at købe din helt egen ’unikke’ stil. Det koster kun 250 kroner for en brugt bluse fra Esprit. Folk vil bare ha’ det.
Kaffe skal være af god kvalitet. Og gerne dyrt og/eller fra Prolog.
Du skal have en filteringskande derhjemme.
Små hypede trends sender konstant bølger af masseekstase ud over byen.
Den ene dag drikker alle Guinness-øl. Den næste går de med pelshat eller køber en oval brille. Eller flyver til Japan.
Hvis du vil vide, hvad der rent faktisk er smart i København, skal du bare tjekke byens mange meme-profiler.
De er geniale. Og altid de første til at spotte, hvad der rør sig.
Stilmæssigt er det vigtigste at ligne noget, man ikke er.
En eklektisk bedstefar. Bridget Jones. Mafiabossens kone. En del af arbejderklassen.
Det handler også om at se kronisk imponeret ud.
Og alligevel være lidt en underspillet aficionado, når nogen nævner en funky naturvin fra Georgien, de elsker at drikke.
Hvis man gerne vil vise, at man er nonchalant, anti-performativ og sit autentiske jeg, kan man bare dele billeder af halvspist mad på Instagram.
Det viser nemlig, at man er sådan lidt skødesløs.
At få fem piercinger på fem måneder er for meget.
Det giver healing girl era en helt ny betydning ikke at have sovet smertefrit i et halvt år på grund af betændelse.

Om selve byen

Du skal undgå Strøget og Hovedbanen.
Den gyldne københavner-hovedregel nummer et.
Faktisk skal du undgå hele Indre By.
Men Byens Kro serverer spicy mexicanske shots med tomatjuice og agurk, der ligger underligt godt i maven. Et lille måltid.
Enghave Plads er et epicenter for smukke mennesker.
Og Nørrebrogade er mikrotendensernes mekka.
Trykket i Blågaardsgade ligger ikke der, hvor du tror.
Og at det hedder PÅ Fisketorvet.
At tage på Det Grønne eller Veras Market kræver stort overskud og et genialt outfit.
Folk ser SÅ seje ud. Hele oplevelsen er overstimulerende. Til gengæld kommer du hjem med det smukkeste tøj.
Once you go Amager, you never go back.
Du finder ikke de priser andre steder. Og derfor bliver alle, jeg kender, boende. Og flytter dertil. Men energien ude på øen også lidt mindre intens.
Udvalget af gode kebabsteder er overvældende. Det samme er det performative element i at vælge det rigtige.
Den rigtige får man hos Sheik Shawarma. Og den eneste mand, der må kalde mig ‘smukke,’ er ham, der langer mig et pitabrød over disken.

Om at tage ud

Hinge er det nye Tinder
Og stedet, hvor smukke prinsesser får deres hjerte knust af middelmådige mænd.
Byen har no-commitment-energi
Og det er nemt at glemme, at der sidder et menneske bag en datingprofil.
Når du er ude, skal du hellere danse for meget end synge for højt.
Medmindre du er på Nevermind og de spiller ‘Toxic’ eller ‘Lay All Your Love On Me’.
Tørst er Tyrolia-core og et kæmpe undervurderet sted.
Man kan booke bord gratis og drikke gin hass til 29 kroner.
Folk har altid tid til at drikke en øl.
Men der findes rigtige og forkerte steder at gøre det. Autopoul var fedt. Klovnens Bodega er også cool.
Gurden er genopstået
Klientellet er blevet ældre, men ikke mere moden. Fornemmer jeg. Jeg boede i byen under klubbens første storhedstid.
Uanset hvor meget du lytter til ‘Hjem Til Århus’ og glæder dig til en Ceres i Graven, gør det lidt ondt i hjertet at forlade byen.

Og alle de mennesker, der bor her.