Liv
18. december 2020

Anna Lin dropper at rejse hjem til jul: "Det er ikke forsvarligt"

Corona har efterhånden sat sit præg på alle sociale aktiviteter i år, og det gælder også julen. Tv-vært Anna Lin føler ikke, at det er forsvarligt at tage offentlig transport hjem til sin mor i Odense, hvor hun skulle have holdt jul. Derfor holder hun jul i Købehavn - for første gang.
Af:
https://imgix.femina.dk/media/article/annalin_portrait.png

Caroline Wilms. Foto: Privat, DR

Julen står for døren, og det betyder for mange, at familien samles, spiser god mad, danser om juletræet og hygger derhjemme.

Under normale omstændigheder.

Men grundet corona er julen i år ikke som den plejer, og det har fået mange til at overveje, hvordan de skal holde jul.

For DR Ultra- og DR 1-værten Anna Lin plejer julen at betyde, at hun skal hjem til Odense og holde jul 24. december og i byen med vennerne d. 25.

Men hun har måttet genoverveje, om hvorvidt det var en god idé.

I hendes familie havde de i forvejen delt sig op, så det kun var hende, hendes mor, far og bror, der skulle være sammen d. 24. december.

Selvom hendes forældre er skilt, plejer de nemlig stadig at holde jul sammen i morens hus i Odense.

Men da hun og faren begge er i København, og da hun skal arbejde op til jul og ikke kan nå at sikre sig, at hun ikke bringer eventuel smitte med til Fyn, er julen blevet endnu mere opdelt.

https://imgix.femina.dk/anna_lin_2.png

Derfor har hun valgt at holde jul med sin far i København i år.

- Jeg synes ikke, at det vil være forsvarligt af mig at tage hjem til Odense med offentlig transport.

Tænk kreativt

Da Anna ikke kan komme hjem til jul alligevel, fik det hendes mor til at tænke kreativt.

Anna havde været i Aarhus for at arbejde og skulle derefter med et tog hjem til København.

Her kunne hun passende få julegaverne fra moren og papfaren med, når toget holdt stille i Odense.

- Jeg fik en lille klump i maven og en tåre i øjet, da min mor gav mig gaverne, og jeg vinkede til dem gennem ruderne.

- Det var bare en sjov følelse at stå der, mens lyntoget åbnede op, og jeg fik den her ikeapose med gaver ind ad døren, inden det kørte videre igen, siger hun.

https://imgix.femina.dk/anna_lin_jul.png

Juletraditioner

På trods af, at hun gerne ville have holdt jul med sin mor, har Anna ikke fortrudt sin beslutning om at holde jul i København.

- Traditionen er jo, at vi er i min mors hus så alene det at være et andet sted, kommer til at føles anderledes, siger hun.

Men selvom julen i år bliver i København, og det kun er Anna og hendes far d. 24, kommer aftenen stadig til at være præget af traditioner.

De skal både se Disneys Juleshow, lave julemad og åbne gaver. Og måske også se en julefilm.

LÆS OGSÅ: Evas første jul efter skilsmissen: “Jeg var i granatchok”

- Jeg er ikke nervøs for, at det ikke bliver hyggeligt, men jeg tror, der kommer til at sidde et lille nostalgisk barn i mig, der siger "vi plejer jo at være lidt flere, og vi plejer ..." Men fuck plejer, vi står midt i en pandemi.

- Vi kommer ikke heller til at glemme den her jul eller rode den sammen med andre juleaftener. Den kommer til at være outstanding, siger hun.

Anna er langt fra den eneste, der har valgt en anderledes jul i år.

TV 2-værten Gertrud Højlund har også droppet julen med familien i år og holder i stedet solo-jul i København med sin venindes border collie, en and på 3000 g og en eksklusiv mandelgave, siger hun til Berlingske.

Vil du holde en coronasikker jul, så er Sundhedsstyrelsen kommet med en række anbefalinger, du kan følge.

Generelt skal vi ikke samles mere end 10 personer, vi skal huske at lufte ud, og selvfølgelig sørge for at holde god afstand og god hygiejne.

Dansen rundt om træet bliver også anderledes i år.

Vi må stadig godt gå rundt om træet og synge sammen med dem, vi bor sammen med, men derudover bør vi holde to meters afstand til andre. Overvej, om dansen skal deles op i flere omgange, eller om du/I eventuelt bare skal nynne i stedet for at synge.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derudover, at vi aflyser aftaler og julefrokoster med folk, som vi ikke ser jævnligt, eller at vi finder på virtuelle alternativer.

Læs mere om:

Læs også