
Bjarne Corydon: Her er hans private kærlighed

Foto: Hanne Juul
Fra 1. august er der en ny chef i DR-byen. Han hedder Bjarne Corydon, er 52 år og overtager nøglerne til DR fra Maria Rørbye Rønn, der efter 15 år stopper som leder i DR.
Bjarne Corydon har otte års erfaring med at stå i spidsen for et medie, da han siden 2017 har været chefredaktør for Dagbladet Børsen, men får han alligevel problemer med de ansatte, er der ledelseshjælp at hente på hjemmefronten.
Her er den tidligere minister gift med Nina Eg Hansen, der til daglig er kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune.
Bjarne Corydon og Nina Eg Hansen har været gift siden 1998 og fik deres første barn, sønnen Bjørn, i 2001.
Siden er der kommet tre døtre til familieflokken, og stod det til Bjarne Corydon var det tal højere.
Det har hans bedre halvdel tidligere afsløret i et interview med Information.
- Bjarne har altid haft en forestilling om, at han gerne ville have mange børn, fordi han har tænkt, at det må være fedt at vokse op i en stor børneflok. Stod det til ham, skulle vi have fem børn, men jeg tænkte, at to eller tre måtte være rigeligt, sagde Nina Eg Hansen, der altså senere lod sig overtale til også at få et fjerde barn.

Foto: Hanne Juul
Hustruen mødte Bjarne Corydon i slutningen af sin universitetstid i Aarhus, hvor han læste cand.scient.pol.
Ifølge Djøfbladet var det Nina Eg Hansen, der tog initiativ til forholdet, hvilket ifølge Bjarne Corydon var en god ting, da det ” ellers næppe var blevet til noget.”
Udover at være kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune er Nina Eg Hansen bestyrelsesmedlem i Mary Fonden.
Hun har tidligere været børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune, administrerende direktør i Socialforvaltningen, Københavns Kommune og direktør og afdelingschef i henholdsvis Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Social- og Indenrigsministeriet.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Der er ikke meget liv i den ene æggestok, sagde gynækologen bekymret. Anne havde aldrig følt sig mere lettet

Kirken var fyldt til bristepunktet. Sorgen fyldte bygningen, og der indså Jakob, at der var "noget galt" med ham
