Camilla inviterede 11 mennesker, der aldrig havde mødt hinanden, hjem til juleaften
Sofie Guldager. Foto: Privat
Det er juleaften, og klokken nærmer sig 18. Ind ad døren hos 33-årige Camilla Andersen ankommer 11 mennesker, der aldrig har mødt hinanden før, men som alle har dét til fælles, at de ikke har et sted at være juleaften.
En har ikke lyst til at køre langt for at være sammen med sin familie, en anden har mistet sin kone for et par år siden, og andre er singler, som ikke havde børnene det år.
Camilla står i køkkenet og bare nyder den summen af folk, der snakker og hygger sig i hendes stue.
Camilla Andersen blev skilt sidste år og skulle derfor ikke holde jul med sin mands familie.
Hendes egen familie var heller ikke en mulighed, da hendes mor skulle arbejde, og hendes brødre skulle være hos deres far. Så hun stod foran en helt åben jul.
– Jeg har altid gerne villet prøve at holde jul på en anden måde end som en forbrugsdag, som det nogle gange godt kan være, men hvor det var nydelsen af at glæde andre, der var i fokus.
- Jeg har tit haft nogen med hjem til jul hos min familie, som ikke har haft noget sted at være, så det har altid ligget mig tæt, fortæller hun.
Derfor besluttede Camilla sig for, at hun gerne ville holde en alternativ jul, hvor hun på den ene eller anden måde gjorde andre glade.
- Mine venner og jeg snakkede om at være frivillige på en varmestue, men jeg kunne mærke, at jeg gerne ville holde jul hjemme hos mig selv. Så jeg lavede et opslag på Facebook, om der var nogen, der ville være med, som for eksempel ikke havde noget sted at være.
Camillas to venner ville gerne være med.
LÆS OGSÅ: Evas første jul efter skilsmissen: "Jeg var i granatchok"
Den ene havde ikke sine børn det år og havde derfor lyst til at prøve noget andet, og den anden gik ikke op i jul og havde ikke lyst til den store familiemiddag.
– Efter en uge havde vi så mange, der gerne ville komme, at vi til sidst var oppe på 35 mennesker, men der var kun plads til 14 i min stue. Jeg blev overrasket over, at dem, der kontaktede mig, var helt almindelige mennesker som mig selv, der bare var lidt uheldig stillet det år i forhold til familie og børn.
Jeg havde muligvis en idé om, at det var lidt mere "skæve" mennesker, der kom, men det var det slet ikke, siger hun.
Camilla elsker julen og alle traditionerne.
Allerede i november pynter hun op og begynder at spise risengrød, og normalt ville hun holde jul med sin eksmand, skiftevis hos hans familie det ene år og hos hendes familie det andet år.
– Det sjove var, at der var så mange generationer samlet, så det føltes lidt som en familiejul alligevel, fordi der både var folk i alderen til at være bedsteforældre, mødre, fædre, mostre, onkler og fætre/kusiner. Det føltes meget familieagtigt, selv om folk ikke kendte hinanden i forvejen.
Flere vælger at holde en alternativ jul
En undersøgelse fra Megafon fra 2016 viser, at hver tredje dansker holder en jul, der ikke matcher det, de selv ønsker.
Ifølge Caroline Nyvang, der forsker i traditioner hos Det Kongelige Bibliotek, er der sket en stigning i antallet af mennesker, der vælger at holde en alternativ jul, og det skyldes blandt andet, at kvinder lever længere end deres ægtefæller, og at der kommer flere singler.
Det er også nyt, at flere ser deres venner som en slags familie.
– Vi kan se, at ved de højtider, som man før kun holdt i familiens rammer, der udvider man sit sociale netværk og holder jul med sine venner. Det er ret nyt, at venner bliver et lige så vigtigt netværk for mange, som familien er. Det er kommet til inden for de seneste 15-20 år, siger Caroline Nyvang.
Man sender et stærkt signal, når man vælger at bryde med den traditionelle jul, påpeger hun.
– Når vi sammenligner julen med årets øvrige begivenheder, er det den tid på året, som vi vægter allerhøjest i den danske befolkning. Når man bryder med den vante måde at holde jul på, sender man et meget stærkt signal. Julen har i Danmark været en familiehøjtid, lige siden vi begyndte at holde en borgerlig familiejul, der er centeret omkring middagen den 24., uddelingen af gaverne og juletræ i stuerne i slutningen af 1800-tallet – der har familien stået i højsædet for fejringen, forklarer hun.
Overvejer at holde en utraditionel jul igen
Da Camilla Andersen sidste år valgte at holde en utraditionel jul, kunne hun godt mærke, at hendes familie i starten havde svært ved at forstå, hvorfor hun ikke bare kunne tage hjem til sine andre familiemedlemmer i stedet for at lave et arrangement for en masse mennesker, hun ikke kendte.
– Til at starte med var min familie uforstående over, at jeg ikke bare tog ned til mine mostre og fætre og kusiner, men jeg tror, at de med tiden fandt ud af, at det var et fedt projekt, og min mor har også sagt, at hvis jeg nu vil lave et eller andet et år, hvor hun ikke skal arbejde, vil hun gerne komme og være med, så de er blevet meget åbensindede omkring det.
Camilla Andersen kunne sagtens finde på at holde en alternativ jul igen med sine venner og invitere andre med hjem.
Kort efter juleaften sidste år blev hun kontaktet af en organisation i Randers, som arrangerer juleaften for folk, der ikke har nogen at være sammen med, og hvor de er 100 mennesker samlet.
De ville gerne starte noget op i Viborg, hvor Camilla bor, så de ville høre, om hun kunne tænke sig at være med til at arrangere det.
– Det sagde jeg ja til, men nu er corona kommet i vejen, så det bliver ikke til noget i år. Jeg har også lovet min mor at være hjemme hos hende i år, men forhåbentlig bliver det til noget næste år.
Camillas familie har heldigvis været meget forstående over for hendes lyst til at holde en alternativ jul.
Tre slags "juleafhoppere"
Ifølge traditionsforsker Caroline Nyvang kan man være det, hun kalder juleafhopper på tre forskellige måder.
Man kan vælge at sige, at man accepterer julen som koncept, men at man fravælger elementer af julen, som man ikke bryder sig om - for eksempel ved at fjerne forbrugsdelen ved julen ved ikke at give hinanden gaver eller lave vegetarisk mad istedet for den klassiske julemiddag, fordi man tænker på klimaet.
- Man kan også vælge at erstatte julen med noget andet, som vi har set en stigning af i de seneste år. Man kan vælge at tage familien til Thailand og være væk og være helt ligeglad med julefejringen, siger hun.
Camilla Andersen prøvede at rejse ud i december for et par år siden, men hun følte, at hun mistede over halvdelen af julen, så hun vil hellere rejse i november eller januar, så hun får al julehyggen med.
En anden mulighed, man kan vælge, er at tage på højskole over julen eller lave velgørenhed.
Camilla Andersen havde overvejet velgørenhed, men endte med at finde sin egen måde at gøre andre mennesker glade på i julen, samtidig med at hun selv havde en hyggelig aften.
– Jeg laver i forvejen en del frivilligt arbejde og synes, det giver rigtig meget, så det var denne her forhåbning om at give nogen, der måske skulle have siddet alene juleaften, en hyggelig aften og sørge for, at de gik hjem med et smil på læben.
- Mange af dem, der kom, skrev jeg med på Facebook eller snakkede i telefon med, inden de kom juleaften. Der var to, der gerne lige ville komme og sige fysisk hej inden. Ellers dukkede folk bare op.
– Alle har ringet eller skrevet bagefter, og jeg har set nogle stykker til kaffe efterfølgende, og det virker, som om alle havde en god aften. Det var meget mere intimt at invitere folk hjem i mit eget hjem, end hvis jeg skulle ud at hjælpe juleaften, for eksempel på en varmestue.
- Men det gjorde også det hele meget mere specielt, og jeg fik en meget bedre følelse af at gøre det på den måde. Hele stuen var fyldt, og min hund sad på folks skød og hyggede sig, og vi sad helt tæt, for så stor er min stue heller ikke, så det var meget intimt, og man kom hinanden ved, fortæller hun.