Da hun så de andre børn kaste med maden, eksploderede hun: "Min mor kunne godt se, at det ikke var normalt"

Har jeg råd til den næste varmeregning? Hvad gør jeg, hvis min husleje stiger? Har jeg brug for nye vinterstøvler?

Det er blot nogle af de tanker, der konstant fylder hos Sofie Amalie Hejn, som er studerende og arbejder med sociale medier.

Alle beslutninger, Sofie Amalie tager, bliver afvejet i priser og økonomi. Hun kan vågne om natten og have haft mareridt om, at hendes opsparing er væk, eller hun kan have dårlig samvittighed over at købe mælk til sin kaffe, når hun bare kunne have drukket den sort.

I maj blev Sofie Amalie sygemeldt med stress. En af de primære årsager til stressen var bekymringerne om økonomi, selvom Sofie Amalie ikke havde problemer med at betale sine regninger, købe dagligvarer og ind imellem tage ud at spise.

Samtidig var hun i gang med at skrive et kapitel om angst og økonomi til bogen ”Sådan har jeg det”, hvor syv unge fortæller om deres mentale helbred.

-I skriveprocessen blev jeg pludselig konfronteret med, hvor meget jeg havde ladet økonomien fylde. Jeg havde et job på 33 timer om ugen ved siden af mit studie, fordi jeg var så bange for at løbe tør for penge, fortæller Sofie Amalie, der efterfølgende sagde sit studiejob op for at passe på sig selv.

Årsagen til den økonomiske angst, som Sofie Amalie selv kalder det, skyldes en barndom med en presset økonomi.

-Jeg er vokset op med en mor, der gennem hele min barndom har kæmpet økonomisk. Det betyder også, at jeg i dag ikke tager nogle valg, uden at have tænkt det igennem økonomisk, og jeg kan få dårlig samvittighed af at bruge penge.

-For mig har det været vigtigt at få konfronteret den barndom, og de udfordringer som der er ved at vokse op med få penge. For det har helt klart påvirket mine sociale relationer, og hvordan jeg lever mit liv, siger hun og fortsætter:

- Der er rigtig mange udover mig, der også har haft sådan en barndom, og jeg synes ikke, at vi taler nok om det. 

Når Sofie Amalie tænker tilbage på sin barndom, kan hun ikke huske meget andet end forholdet til penge.

Hun sammenlignede sig med andre børn på sin alder, som måske fik en mælkesnitte, pistacienødder eller rester fra aftensmaden med i madpakken. Det vidste hun godt, at der ikke var råd til, ligesom der ikke var råd til det nyeste tøj, mange julegaver eller store sommerferier.

-Jeg følte mig meget heldig, hvis jeg kom med min far på ferie, og når jeg holdt ferie med min mor, så føltes det mere som en forlænget weekend, for hun skulle ofte stadigvæk arbejde, fortæller Sofie Amalie.

Allerede som barn var Sofie Amalie også meget bevidst om madspild, og at det ikke var al mad, de havde råd til.

-Min mor har fortalt mig, at hun for alvor lagde mærke til min angst, da vi var i sommerhus med nogle venner. Jeg legede med de andre børn, og så var der nogle af børnene som kastede med kanelgifler.

-Jeg eksploderede fuldstændig og begyndte at råbe ad de andre børn, at vi ikke spilder mad. Jeg har måske været fem år gammel, og min mor kunne godt se, at det ikke var normalt, fortæller Sofie Amalie.

Jo ældre Sofie Amalie bliver, jo mere bliver hun bevidst om sin økonomiske position.

-Som 14-årig flyttede jeg hjem til min far. Han var et andet sted økonomisk, og min fars økonomi var ikke også mit puslespil, som jeg havde følt hos min mor, siger hun.

I gymnasiet prøvede Sofie Amalie at virke ligeglad med, hvilket tøj de andre gik i, og samtidig gjorde hun alt for at sikre sig selv med diverse studiejobs og senere hen arbejde i sit sabbatår.

Hun arbejdede tit 60 timer om ugen i sit sabbatår og cyklede fra det ene tjenerjob til det næste.

-Jeg har altid været meget motiveret for at tjene penge for at sætte mig selv i en bedre økonomisk position. Da jeg flyttede hjemmefra, var det også en måde at sikre mig selv på, for hvis jeg mistede det ene arbejde, så havde jeg altid det andet.

-I min verden, bliver jeg hele tiden nødt til at sikre mig, at jeg ikke er på røven. Alt skal være overdrevet forsikret, jeg gemmer mine pantpenge som en ekstra buffer, har mine penge i fire forskellige banker og handler altid ekstra dagligvarer på tilbud.

Alligevel har Sofie Amalie længe følt, at hun burde arbejde hårdere, træffe bedre økonomiske valg og gøre sig mere umage med at spare.

-Jeg har brugt de seneste 14 år på at løbe væk fra at ende i samme økonomiske situation som min mor. Det har været min største frygt, men jeg er i gang med at lære mig selv at have tillid til fremtiden, og at det hele nok skal gå.

I dag øver Sofie Amalie sig stadig på, at det nogle gange kan det være en investering i en social relation eller i sig selv at bruge penge på en kaffe med en veninde eller øl i fredagsbaren på universitetet.

-Det er særligt gået op for mig, når jeg er sammen med mine venner eller kæreste, at jeg har et andet forhold til penge.

-Det er meget upopulært at være pengefikseret, for det oversættes ofte til nærighed. Hvis jeg anmoder nogle om ti kroner på Mobilepay for aftensmad, kan det blive set som millimetermåling. Det er altid sejere at være den person, der har økonomisk overskud.

Derfor øver Sofie Amalie sig også i, at hendes angst for økonomi ikke går udover hendes sociale relationer.

-I mit hoved er der altid et regnestykke, som kører, og det kan være svært at tale med mine venner om.

-I stedet øver jeg mig i at oversætte den dårlige samvittighed over at bruge penge til en taknemmelighed. Men det har taget mig lang tid at lære, at jeg godt kan tage ud og bruge penge på en øl, uden jeg slår mig selv oveni hovedet.

Sofie Amalie har også valgt at bruge sin Instagram og TikTok med knap 60.000 følgere til at sætte fokus på sin stress og angst over økonomi.

Herudover har hun også lanceret en julehjælp på sine sociale medier, der skal hjælpe familier med dagligvarer, legetøj og diverse gaver til julen. På tre dage har hun fået mere en 130 ansøgninger, og mange børn søger på vegne af deres forældre.

-Der er desværre mange, som kan spejle sig i min historie, men der er stadig meget skam forbundet med ikke at have nok penge.

-Jeg vil gerne sætte mere fokus på det, men jeg er også i gang med at bearbejde det selv og finde en sund vej.

-Jeg har været enormt usikker på fremtiden, og der er mange ting, som jeg er gået glip af, fordi jeg har været bange for at skulle bruge penge. Men for første gang i mit liv prøver jeg at sige ja til ting og være taknemmelig for det, som det giver mig.