Danmark får en samtykkelov: ”Det er fuldstændig fantastisk, det er historisk, det er på linje med fri abort og stemmeret til kvinder”

Vi får en samtykkelov i Danmark. Det har Justitsminister Nick Hækkerup netop fortalt på et pressemøde foran Christiansborg.

- Det er voldtægt, hvis man ikke er enige om det. Det er en kæmpe ændring i forhold til den regulering, der gælder i øjeblikket. Det er et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd, siger Nick Hækkerup.

Den nye lov betyder i korte træk, at der fremover vil være tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex. Det er en stor ændring fra den nuværende voldtægtslovgivning, hvor der skal være vold eller trusler om vold, eller ofret skal være ude af stand til at sige fra, førend der er tale om voldtægt. Man kan læse hele enighedspapiret her.

- Vi skriver dansk retshistorie i dag, siger Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.

- Det kunne ikke lade sig gøre uden de mange ofre, der er stået frem de senste år. Midt i deres traumatiserende oplevelser har de valgt at dele deres oplevelser og været med til at sætte skub og pres på politikerne for, at det her kunne ske i dag.

SF's retsordfører Karina Lorentzen kalder det en historisk dag.

- Det er en milepæl for voldtægtsofre, og det har virkelig ladet vente på sig. Nu får vi en ny og forbedret retsstilling, men der skal mere til. Det her kommer til at betyde meget for, hvordan vi ser på kvinders rettigheder. Men hvis vi for alvor skal bruge denne her lovgivning, skal vi også have styrket efterforskningen.

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund brugte anledningen til at takke de mange voldtægtsofre, der er stået frem i medierne.

- Det er en stor dag i dag. Jeg vil gerne sige tak til alle de modige voldtægtsofre, der har turde stå frem, selvom de er blevet latterliggjort og umyndiggjort. Det er jeres aftale, siger hun.

En ny samtykkelov var allerede en del af det forståelsespapir, som regeringen og dens støttepartier blev enige om efter valget sidste år.

Alligevel har loven ladet vente på sig, og kort før sommeren udbad justitsminister Nick Hækkerup sig så en tænkepause.

Det fik femina til at starte et tema med fokus på voldtægtsloven i Danmark. Vi har talt med de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet efterfølgende. Vi har undersøgt forskellen på samtykke og frivillighed. Og vi har spurgt eksperter og jurister om, hvordan vi sikrer os en lovgivning, der tydeliggør, at kun ja betyder ja.

På linje med fri abort og stemmeret til kvinder

Den nye samtykkelov ser ud til at blive alt det, aktivister har kæmpet for i årevis. Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, kalder loven for ”historisk”.

- Det er fuldstændig fantastisk, det er historisk, det her er på linje med fri abort og stemmeret til kvinder. Det er gigantisk stort, og det kommer til at gøre en enorm forskel. Vi er helt ude af os selv, det er fantastisk, siger hun, da femina fanger hende på telefonen.

- Jeg er faktisk temmelig rørt og også stadig lidt i en uvirkelighedsboble.

Loven er vigtig, fordi den sender et signal om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil leve i.

- Enhver lov er et symbol på, hvad vi i samfundet synes er rigtigt og forkert, siger hun.

SSå loven skulle være kommet for lang tid siden, siger hun, men hun er rørt og glad over, at det nu sker.

- Først og fremmest er det et kæmpestort skridt for de kvinder, der har været udsat for voldtægt. Men det er også enormt vigtigt for alle andre. Det er alle, uanset køn, der bliver beskyttet af denne lov. Retten til egen krop er vigtig for alle, børn, voksne, uanset køn.

Hun understreger, at organisationen glæder sig til at se den faktiske aftaletekst, der skal sendes i høring. Straffelovrådet anbefalede tidligere i år en såkaldt passivitetsfortolkning i loven, hvor passivitet i nogle tilfælde ville kunne tolkes som frivillighed.

- Vi holder øje med, at der ikke kommer en fortolkning ind om, at passivitet kan være samtykke, som kommer til at udelukke nogle ofre fra beskyttelse. Alle skal have retsbeskyttelse mod overgreb, men særligt dem, der "fryser" på gerningstidspunktet, er udsatte, og de skal også omfattes af beskyttelsen, siger Zen Donen.

- Vi ser meget frem til at se et lovforslag, hvor det aldrig kan være udtryk for samtykke, at den ene part er passiv, og at det er gerningstidspunktet, der er gældende, ikke hvordan man har haft sex hver onsdag de sidste 20 år. Det er det øjeblik, man ligger der, hvor der skal være samtykke.

Hun tror på, at loven er første skridt i en større kulturændring.

- Denne her lov er også enormt vigtig i forhold til at ændre vores forståelse af, at voldtægt ikke kun handler om, at der er en fremmed, der springer frem fra en busk. Det handler om alle tilfælde. Det sker hver dag, at der er en person, der begår overgreb.

- I morgen begynder arbejdet igen. For det er nu, vi skal følge op på loven med en ændring af systemet og kulturen. Og politikerne skal ikke tro, at de er færdige. For vi sidder lige nu og kigger på et politiforlig, hvor der ikke står noget om efteruddannelse af politi, anklagemyndighed og dommere - eller om en specialenhed i politiet. Så der er stadig arbejde at gøre. Og vi er klar til det næste ryk. Men i dag fejrer vi, siger hun.

Lettet og taknemmelig

Kirstine Holst har de sidste tre år kæmpet for bedre retssikkerhed for voldtægtsofre. Hendes kamp startede, da hun selv oplevede et overgreb, hvor ham, hun havde anmeldt, blev frifundet. Siden har hun fortalt sin historie i danske og internationale medier, vist billeder af sin plettede natkjole på Twitter, stået samtykkevagt foran Christiansborg og modtaget Dansk Kvindesamfunds Mathildepris for sin kamp for en samtykkelov.

Hvordan har du det lige nu?

- Jeg er lettet. Jeg er taknemmelig på mine døtres vegne. Og jeg er glad for, at regeringen har taget den rigtige beslutning sammen med støttepartierne, så det blev en rigtig samtykkelov. Jeg er også lettet over, at arbejdet er slut, for det har været et arbejde med mere modstand og flere forhindringer, end jeg nogensinde havde drømt om. Men sådan må det vel være, når man skal ændre en 500 år gammel lov.

Hvad betyder det her for dig?

- For mig betyder det, at jeg nu kan fokusere mine kræfter på nogle andre ting. Lige nu håber jeg, at der sammen med den nye lov kommer noget i de kommende politiforhandlinger, der skal understøtte loven med bedre efterforskning, for loven kan ikke stå alene, siger hun.

Hun ønsker blandt andet, at der kommer specielle enheder i politiet, der er særligt uddannet til at håndtere voldtægtsanmeldelser, og som skal sørge for, at ofre får en bedre behandling i mødet med retssystemet.

- Det er en kæmpestor dag. Man må sige, at ændringen af denne her lov er et af de største skridt for ligestilling i Danmark på linje med fri abort, siger Kirstine Holst.

Dansk Kvindesamfund og Amnesty jubler

Forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Helena G. Hansen, var også til stede ved dagens pressemøde. Hun istemmer koret, der kalder dagen for historisk.

- Det er en historisk sejr for ligestillingen, og det er så vild en dag, at jeg næsten ikke kan rumme det, siger hun.

- Jeg er så glad og lykkelig på vegne af voldtægtsoverlevere, og dem, der i fremtiden skal ned og anmelde en voldtægt og måske ikke tror på, at det, de blev udsat for, var en voldtægt, som nu får retten til at gå ned og sige: ”Jeg gav ikke samtykke, jeg blev ikke spurgt.” Det ændrer måden, vi ser på seksuelle overgreb, og vi får et opgør med den straffrihed, der har været indtil nu, siger hun.

Hun understreger, at en vigtig del af den nye lov må være, at dommerstanden og anklagemyndigheden bliver uddannet til at behandle voldtægtsofre bedre. Derudover ønsker hun, at undervisning i samtykke kommer på skoleskemaet.

- Det er især vigtigt på ungdomsuddannelserne, hvor man jo er seksuelt aktive. På den måde kan vi nå rigtig langt og forebygge mange seksuelle overgreb.

Også hos Amnesty er man glade over udsigten til en samtykkelov. Helle Jacobsen, programleder for køn, kvinder og LGBTI rettigheder, kalder det en rørende dag.

- Men det er klart, vi skal se et lovforslag, inden vi fuldstændig kan blåstemple det. For det har selvfølgelig stor betydning, hvilke ord man putter ind i sådan et lovforslag. Jeg vil gå tilbage og nærlæse det, der står om passivitet. Det er et springende punkt for Amnesty, at passivitet aldrig nogensinde kan være udtryk for samtykke, siger hun.

- Men vi tænker, at det, vi ser i dag, er på linje med dengang, vi fik adgang til fri abort i Danmark.