Den anden barsel var en øjenåbner for hende, nu skulle det være nok

Da Natalia Rogaczewska kom tilbage til sit arbejde efter sin anden barsel, føltes det som at træde ind på et løbebånd i fuld fart.

Der var sket en masse forandringer, og hun havde en følelse af, at hun skulle kompensere for den tid, hun havde været på barsel.

Det var ikke noget, der blev sagt højt, men en underliggende følelse, der både stammede fra hende selv og fra samfundets fortælling om barsel, forklarer hun.

For når man for en stund sætter sit arbejdsliv på pause, bidrager man ikke med nogen værdi.

- Det er den fortælling, man direkte eller indirekte får fortalt. At barslen grundlæggende er værdiløs i arbejdssammenhæng, siger Natalia, der er stifter og ejer af virksomheden VÆRDBAR og forfatter til bogen “Barsel på Bundlinjen”.

Indtil da havde hun levet i lykkelig uvidenhed, om hvilke konsekvenser barsel har for kvinder, men oplevelsen var en øjenåbner for hende.

- Vi kan i 2024 ikke blive ved med at acceptere, at kvinder straffes økonomisk for at blive mødre, siger Natalia.

Natalia har som leder selv oplevet, hvor meget teori og information der er om tilknytning, fastholdelse og udvikling af medarbejdere, men der er stort set intet om barsel.

- Arbejdsgivere ser ikke håndteringen af barsel som en ledelsesopgave, siger Natalia.

Hun kommer med et eksempel på, hvordan virksomheder håndterer medarbejdere, der har været på kursus. Når de vender tilbage, er der fokus på, hvad de har lært, og hvordan de kompetencer kan bruges i virksomheden. Det samme skal gøres på barselsområdet, mener hun.

- Når man bliver forælder, udvikler man sig helt vildt meget på de menneskelige kompetencer. Man bliver tvunget til at arbejde med sin selvkontrol, selvindsigt, selvbevidsthed og bias, siger Natalia.

Noget positivt er der dog sket på det seneste, påpeger hun. Efter den øgede øremærkede barsel til mænd er der kommet fokus på barselsvilkår som et konkurrenceparameter i virksomhederne.

Det kommer også kvinder til gode, men hun mener, at det er tankevækkende, at der først er kommet dette fokus efter den øremærkede barsel til mænd.

- Det understreger også, at moderskabet bliver straffet mere end faderskabet gør, siger Natalia.

For eksempel mister kvinder 30 procent af deres indkomst i årene efter fødslen af deres første barn. Efterfølgende koster hvert barn, i grove træk, kvinder 10 procentpoint af deres indkomst. Det viser undersøgelsen Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark fra 2019.

Tal fra IDA viser, at hver 10. Kvinde får afslag på lønstigning på grund af barsel, mens det kun er hver 58. mand.

Ovenstående er et par af de eksempler, Natalia nævner, som påviser, at moderskabet bliver straffet mere end faderskabet.

- Den grundlæggende forskel ved barsel er bare, at det er et valg for mænd, men det er et vilkår for kvinder, der vil have børn, siger Natalia.

Selv om vilkårene er ved at forbedre sig for kvinder, kan det være svært at vide, hvor man skal starte og slutte, hvis man selv sidder og skal på barsel.

Men Natalia forklarer, at der er flere ting, man selv kan gøre som arbejdstager.

- Man skal sætte sig ind i, hvad konsekvenserne er af moderskab for kvinder i Danmark, siger Natalia.

Her kan man starte med at få overblik over, hvad barslen kommer til at koste i kroner og ører, forklarer hun. Vil man til en lønsamtale under barslen, og hvad med ens pension?

Ifølge Natalia er det udgangspunktet for at have en dialog med sin leder og arbejdsplads: viden og overblik.

Man skal kende sine rettigheder og muligheder og forventningsafstemme.

Det gør man både med sin arbejdsgiver - og med sin partner, hvis man har en, fortsætter hun. Og det gælder både før, under og efter barslen.

- Vi er rigtig gode til at tale med vores partner om, hvilken barnevogn vi skal købe. Men hvem tager barnets sygedage? Hvem henter og bringer? Det er vigtige samtaler, fordi det ofte er kvinderne, der tager sig af de opgaver, siger Natalia.

Hvis man vender regnestykket om, så er et af hendes råd til arbejdsgiveren præcis det samme - forventningsafstemning. Lederen skal også klædes på med viden og redskaber til at håndtere barslen.

- Det skal være en struktur for barselshåndteringen. Hvad sker der før, under og efter? Hvordan overleverer man sine opgaver? Skal man være med til samtalen, hvis der skal ansættes en barselsvikar? Det handler om at facilitere en dialog mellem leder og medarbejder, siger Natalia.

Barselshåndtering er en ledelsesopgave, og den skal man tage den seriøst påpeger hun.

- Især nu hvor mænd også tager barsel. For hver gang der bliver født et barn, er der nu potentiale for, at der er to, som tager barsel, siger Natalia.