"Det gjorde lidt ondt i maven at rejse fra min familie og sælge mit hus, men jeg har ikke fortrudt"

Sussi og Henrik dukker frem på en videoforbindelse fra Spanien. De er iført sommertøj, for termometeret viser cirka 20 grader i Torre del Mar, hvor de befinder sig, mens temperaturerne herhjemme dikterer vintertøj.

Parret sidder i deres autocamper, som også er deres hjem. Udover et lille depotrum i Danmark befinder alt, hvad de ejer og har sig i vognen. I halvandet år har Sussi og Henrik boet i autocamperen og tilbragt stort set alle døgnets timer sammen.

– Det gjorde lidt ondt i maven at rejse fra min familie og sælge mit hus, men jeg har ikke fortrudt, for jeg ville gerne være sammen med Henrik, og vi har et fantastisk liv hernede, siger 54-årige Sussi Bomholt Larsen, som er mor til tre voksne børn og to børnebørn på et og fem år.

Hun havde ikke den store rejseerfaring, da hun i 2020 mødte Henrik via en datingapp. De fandt dog hurtigt ud af, at de havde en fælles drøm om at opleve verden, men de kunne ikke helt finde den rigtige rejseform.

– Vi drømte om de billeder, vi så i rejsekatalogerne, men blev skuffede hver gang vi tog på ferie. Vi mødte overfyldte strande, dårlige og dyre restauranter og en alt for lille pool, hvor alle liggestolene var taget. Det var ærgerligt, når det var den ferie, som vi havde set frem til, og der var et år til den næste, siger 51-årige Henrik.

Første skridt mod at se verden på en anden måde var for de to at investere i en autocamper.

Parret kørte i første omgang rundt i Danmark og Norden i deres ferier, men Henriks drøm rakte længere. Han ville gerne udviske skellet mellem hverdag og ferie og bo fast i autocamperen under varmere himmelstrøg.

– Kort før jeg mødte Sussi, havde jeg fået en pacemaker og var stoppet på arbejdsmarkedet på grund af hjertet. Jeg skulle ændre mit liv, ellers ville det kun gå den forkerte vej med mit helbred. Jeg ville passe på mig selv og flytte ned til et varmere klima, så jeg kunne få energien tilbage, fortæller Henrik, som tidligere har været tømrer, brandmand og entreprenør.

Men Sussi delte ikke hans drøm.

Mavefornemmelsen

Hun var ikke klar til at opgive sit hjem i Them, jobbet som pædagog og at være tæt på sine børn og børnebørn, men hun ville heller ikke stå i vejen for Henriks drøm, og i 2022 flyttede han til Spanien.

– Det var svært, for vi havde kun kendt hinanden i halvandet år, men man skal ikke begrænse sin partner, understreger Sussi.

Gennem et halvt år besøgte hun Henrik i ferier og forlængede weekender, før hun var klar til at forlade Danmark og flytte permanent ned til ham.

– Jeg skulle mærke efter, om jeg overhovedet kunne leve i en autocamper og ikke mindst forlade mine børn og børnebørn. Jeg er mere knyttet til mine ting, end Henrik er, så det var en stor beslutning, fortæller hun.

Mavefornemmelsen blev mere og mere rigtig. Efter et år som nomade i Spanien solgte Sussi sit hus i Danmark.

– Børn og børnebørn er selvfølgelig savnede, men vi holder kontakten og er ofte i Danmark. De har et godt liv, og mine børn har bedsteforældre i den anden ende, som kan hjælpe. De har det godt, og derfor har jeg det også godt, påpeger Sussi.

Samme tanke beroliger Henrik, som har tre børn og tre børnebørn på tre, syv og ni år.

– Jeg savner dem, men de er raske og har ikke brug for min hjælp. Var de syge, ville jeg tænke mere over, at jeg er så langt væk fra dem.

Julen blev aflyst

Sussi og Henrik er fricampere, hvilket betyder, at de camperer i det fri og ikke på campingpladser. Et solcelleanlæg sørger for strøm, mens påfyldning af vand, tømning af toilet og tøjvask klares på tankstationer.

– Vi lever livet på vores præmisser. Vi lever billigt og har få faste udgifter, så vi behøver ikke at tjene ret meget for at kunne eksistere, fortæller Henrik.

Sussi fortsætter:

– Vi køber ikke en masse ting eller tøj, for det er der ikke plads til. Vi behøver heller ikke så meget tøj på grund af klimaet.

Parrets liv udspiller sig på få kvadratmeter. Vognen er så smal, at de ikke kan passere hinanden i midtergangen, ligesom de ikke kan gå ind i et tilstødende lokale, hvis de bliver trætte af hinanden.

– Enten er man skabt til at bo i en autocamper, eller også er man ikke, konkluderer Henrik

– Vi er blevet bedre til at tage konflikter i opløbet, og selv om vi er hinandens bedste venner, kan vi have brug for at cykle eller løbe en tur alene, tilføjer Sussi.

Hun og Henrik er blevet bedre til at forventningsafstemme med hinanden, så de undgår episoder som deres første jul i autocamperen, der i øvrigt også var deres første jul sammen. Sussi ville gerne holde traditionel dansk jul, selv om den danske vinter var skiftet ud med den spanske sol.

– Jeg er mere sådan en autocamper-type, som ikke gider det traditionelle og hellere ville favne alt det nye. Så vi røg lidt på kant og endte med at aflyse julen, husker Henrik.

– Ja, der gik lige et par døgn, hvor vi ikke var så gode venner, men det lærte vi af, fortæller Sussi.

Den seneste jul fejrede de med lidt brunkager og gløgg hjemmefra samt enkelte julehjerter.

– I dag er vi blevet bedre til at tjekke med hinanden, hvilke forventninger den anden har i stedet for at tage dem for givet. Vi kan jo ikke læse hinandens tanker, siger Sussi.

Parret har opbygget en stor vennekreds i Spanien, ligesom de ofte får besøg af danskere på ferie i Spanien, som følger dem på nettet.

– Vi bliver meget beriget med nye mennesker, og vi havde aldrig fået så mange nye bekendtskaber, hvis vi var blevet i Danmark, understreger Sussi.

Flere drømme

Om sommeren kører parret rundt i Spanien med afstikkere til Frankrig og Portugal. Om vinteren holder de til ved byen Torre del Mar på Solkysten, hvor temperaturen ikke ryger under nul.

– Her føler vi os hjemme, og det er her, vi lader op og slapper af, siger Sussi.

Denne morgen har de brugt på en løbetur, og om eftermiddagen skal Sussi hente sine nye briller hos optikeren, for selv om man er en fri fugl, skal der også ordnes almindelige, praktiske ting. At være nomade i en autocamper er ikke det samme som at være på ferie.

– Det er ikke sådan, at vi ligger og soler os hver dag. Vi arbejder meget, men det er spændende, siger Sussi.

Parret filmer deres hverdag og lægger hver søndag en video op på deres YouTube-kanal, ”Sussi og Henriks Vanlife”, som har 13.200 følgere og genererer en indtægt fra reklamer.

Og at dømme efter antallet af følgere og den respons og de spørgsmål, Sussi og Henrik får, drømmer mange om at forlade den danske hverdag og sætte kursen mod nye eventyr.

– Mange bruger vores film som terapi eller en lille lykkerus, fortæller Sussi og fortæller om en besked fra en følger, der havde set alle deres film og var meget glad for dem.

En anden fik kanalen anbefalet af sin læge som et åndehul i et liv med psykisk sygdom.

– De udlever deres drømme gennem os, og det betyder meget for os. Vi har en følger, som ligger i sengen 22 timer i døgnet, og hun ser frem til søndag formiddag, hvor hun kan komme med os på en autocampertur, fortæller Henrik.

Parret fremviser ikke kun sol og hvide strande til deres følgere. Deres udfordringer og problemer kommer også med i filmene. Som den dag i Frankrig, hvor en mand forsøgte at stjæle Henriks telefon, og vaskemaskinen gik i baglås med parrets tøj, så de måtte tilbringe 24 timer på en parkeringsplads, hvor de fik stjålet et cykelhjul.

– Den dag ville vi gerne have været foruden, men heldigvis har vi stort set kun positive oplevelser, fastslår Henrik.

Udover familien er der ikke meget, de savner.

– Jeg kan godt savne en dansk sommerdag, hvor solen skinner fra morgen til aften, og man griller i haven, men det er så sjældent, det sker, konstaterer han.

Han og Sussi overvejer dog at købe et kolonihavehus i Danmark, så de har en base, når de er hjemme, men ellers trækker hjemlandet ikke.

– Vi elsker vores frihed på hjul og vores nye liv. Vi er slet ikke færdige med at drømme endnu, siger Sussi.

Parret er langt fra færdig med eventyret. De vil gerne køre rundt i Australien, men først venter tre måneders eventyr på De Kanariske Øer.

Denne artikel blev først bragt hos Familie Journalen, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.