Ditte Giese: Ni ting jeg gerne ville have vidst, før jeg fik brystkræft

1. Man kan sjældent mærke det

Hvis man for eksempel har store bryster eller meget fast brystvæv, kan knuden sidde midt inde i brystet eller gemme sig og derfor kun ses på en mammografi-undersøgelse.

En kræftknude i brystet mærkes ikke nødvendigvis som en rund marmorkugle eller en hård knude. Den kan også føles som en fortykning af huden, som kløe og irritation eller som ingenting. De fleste kvinder opdager selv deres knude.

2. Staten passer ikke på dig, unge kvinde

Er du under 50, bliver du ikke indkaldt til mammografi-screening. Det handler om statistik og potentiel fejldiagnostik, men det handler selvfølgelig også om penge.

I USA bliver mange kvinder med privat sygeforsikring indkaldt til mammografi hvert år, når de er over 35 år.

Det offentlige, danske sygehusvæsen indeholder ikke en sådan mulighed, så jeg vil anbefale alle voksne kvinder med midlerne til det selv at betale for en klinisk mammografi, inklusive berøring og ultralyd, en gang om året på privatklinik.

Det koster cirka 2.500 kroner, men kan være det, der redder dit liv og dit helbred, hvis en knude opdages tidligt.

Og så selvfølgelig selvundersøge månedligt. Brystkræft er farligere og mere aggressiv, jo yngre du er, så pas på dig selv, for staten gør det desværre ikke.

3. Alkohol er farligt for kvinder

Vi lever i en alkoholiseret kultur, og lige fra teenageårene samles vi omkring druk. Men det er skidefarligt, især for kvinder, da alkohol øger risikoen for brystkræft.

Det er derfor, at mænd kan drikke hele 14 genstande om ugen, mens det kun er syv for kvinder, ifølge de officielle råd fra Sundhedsstyrelsen.

640 danske kvinder får hvert år brystkræft som følge af alkohol, og 140 af dem dør af det, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Ditte Giese

43, er datter af afdøde feminist Suzanne Giese.

Kulturjournalist, debattør og forfatter, tidligere på Politiken og nu redaktionschef på onlinemediet Heartbeats.

Hun har lavet podcastserien "Ditte er blevet for syg" om at være kronisk syg af kræft.

4. Læger er nærige med scanninger

Du skal virkelig insistere på at få scannet hele din krop, fordi scanninger er dyre og tidskrævende, og noget af det dyre er, at lægerne skal forfølge og undersøge alt, hvad de finder i en scanning.

Min holdning er, at det er bedre at vide end ikke at vide, så pres på.

LÆS OGSÅ: Lone Frank: Kærligheden var ved at kvæle mig indefra

Det er ikke alt, lægerne kan se på et hurtigt røntgenbillede. Staten giver alle brystkræftpatienter en gratis post-kemo-paryk, men ikke nødvendigvis en scanning, der kan afsløre spredning.

5. Du skal få dine børn tidligt

Den kvindelige krop er designet til at være gravid og ammende i årevis fra teenageårene til overgangsalderen. Så det at vi får børn sent (gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år), får få børn (i gennemsnit 1,73) eller slet ingen børn, er virkelig dårligt i forhold til brystkræft.

Hvis danske kvinder fik børn tidligere, ville halvdelen af brystkræfttilfældene herhjemme forsvinde. Så vi kvinder skal måske til at kræve af vores kærester, at vi får tidligt børn, eller få dem alene.

6. Vestlig livsstil giver brystkræft

Brystkræft er kendt som de hvide, vestlige kvinders sygdom. Den måde, vi lever på i Vesten, er altså farlig for vores helbred.

Vi bliver sent mødre, vi vejer for meget, vi drikker for meget alkohol, spiser for meget kød, bevæger os for lidt, for mange ryger — vi spiser og lever forkert simpelthen.

Det er værd at overveje, at rigtig mange kvinder, der rammes af brystkræft, skifter til mere plantebaseret, måske antiinflammatorisk kost og kun drikker lidt rødvin i ny og næ.

7. Man kommer ikke altid "igennem" brystkræft

I medierne bliver brystkræft oftest præsenteret som sådan noget, man kommer igennem. Det er "en rejse", hvor man er skaldet og sej og klarer sin kemo og går til yoga, og så en dag er man ude på den anden side.

Men vildt mange brystkræftkvinder kæmper med alvorlige senfølger, får tilbagefald mange gange, lever et liv i evig frygt eller får kronisk, spredt brystkræft og bliver aldrig raske.

Foruden dem, der dør, naturligvis. Pointen er, at brystkræft ikke er sådan en lyserød hyggecancer — det er liv og død.

LÆS OGSÅ: Sidsel-Jo Gazan: "Jeg er typen, der bliver stærk, når the shit hits the fan

8. Dine rettigheder er en jungle

Du skal selv presse på for at få hjælp. Ofte kan din praktiserende læge ikke mærke noget, så kræv en klinisk mammografi via kræftpakke, hvis der er det mindste.

Garantierne for, hvad staten skal tilbyde dig, bliver overskredet hvert eneste år, og de, der kommer bedst og hurtigst i gang, er kvinder og folk fra socialt velstillede lag. Du skal være besværlig og krævende — det gælder dit liv.

9. Lægerne tror, at kvinder går mere op i udseende end helbred

Meget kommunikation vedrørende brystkræft handler om bryster, hårtab, ar, kvindelighed, udseende og æstetik. Både fra lægerne og fra hjælpeorganisationerne. Det er ret sært, for det er ikke sådan, man kommunikerer til mænd med for eksempel modermærkekræft.

Som brystkræftpatient kan der gå måneder, før man får lov at tale med en onkolog. Så insistér på at tale overlevelse og sygdom mere end udseende.

Artiklen har tidligere været bragt på Heartbeats.

De hyppigste kræftformer blandt kvinder

(Antal nye tilfælde i 2018)

Brystkræft 4.994

Lungekræft 2.498

Tyktarmskræft 1.611

Hudkræft 1.567(ikke modermærkekræft)

Modermærkekræft 1.440

Hjernetumor 1.255

Kilde: Kræftens Bekæmpelse