Du er gået tilbage til baren for at få en sidste drink

Du tøver lidt, da du træder indenfor, men rockstjernerne og deres groupier er ingen steder at se, og det er Brystparykken heldigvis heller ikke. Gudskelov! Der er stadig en del mennesker, men den stol, du sad på tidligere, er ledig. Du går derhen og sætter dig ned med et lettelsens suk. Dine stiletter er forbløffende behagelige (det burde de også være til den pris), men der er alligevel grænser for, hvor længe man kan stavre rundt i så høje hæle.

Ved siden af dig sidder en gruppe højrøstede kvinder. De holder polterabend eller noget i den stil og drikker spandevis af farverige cocktails. Du får øje på den skønne bartender, der har nok at gøre med den kaglende og stærkt flirtende flok.

Han får øje på dig, og hvis du ikke tager meget fejl, så lyser han faktisk op ved synet af dig. Han gør tegn til, at han kommer om et øjeblik, og koncentrerer sig så om at forsyne en skinger blondine med drinks, samtidig med at hun prøver at stikke sit visitkort ind under hans skjorte. Der er alt for meget larm til, at du kan ringe. Hende, der står ved siden af dig, vinker ivrigt af bartenderen og råber for at få noget at drikke. Du skriver en sms til Melissa i stedet for, mens bartenderen kommer ilende med en uhyggeligt udseende lyserød blanding.

Ud af øjenkrogen ser du, hvordan din sidemand snupper glasset ud af hånden på ham, mens hun hyler: “Så bunder vi!”

I næste øjeblik regner indholdet af hendes glas ned over dig, da hun falder bagover på sin stol og lander på gulvet med baskende arme. Veninderne hyler op og iler til undsætning, men bortset fra de eder og forbandelser, hun udgyder, ser det ikke ud til, at hun er kommet noget til. Gid du kunne sige det samme om din sorte kjole. Det meste af hendes drink (Var det virkelig kun et glas? Det føles

som flere liter!) landede på dit bryst og siler nu ned ad din kavalergang. Noget af det drypper ned på dit skød. Du har også fået stænk i ansigtet, på armene og halsen samt på telefonen og tasken.

Du ser fortvivlet ned ad dig. Du ligner en deltager i en Miss Wet T-shirt-konkurrence, bare på den ufede måde. Drinken er meget sukkerholdig og klæber allerede ubehageligt til dig. En fugtig klud kommer til syne foran dig. Det er bartenderen, der er dukket op igen.

“Det er min skyld,” siger han. “Jeg skulle have nægtet at servere for hende. Hun er skidefuld.”

“Det er da ikke din fejl,” siger du. Der lyder til gengæld ingen undskyldninger fra pigegruppen, der nu støjende er på vej mod udgangen. Din fordrukne overfaldskvinde vakler bandende derfra, støttet af sine kun lidt mere ædru veninder. Du håber i dit stille sind, at hun i morgen vågner op med de sygeste tømmermænd.

Du dupper din brystkasse, men det kræver mere end et enkelt håndklæde at rydde op efter denne ballade. Du er virkelig irriteret; som om aftenen ikke var mærkelig nok i forvejen. Desuden er du vildt glad for den her kjole, der helt sikkert skal specialrenses efter denne behandling.

“Er der noget, jeg kan gøre?” Bartenderen tripper uroligt henne ved dig og virker næsten lige så ked af det som dig.

“Nej, ellers tak. Jo, du kan måske ringe efter en taxi til mig. Jeg bliver vist nødt til at tage hjem og få mig et bad.”

“På den her tid af aftenen tager det mindst tyve minutter, før der kommer nogen,” siger han. “Men

øh ... Du kan jo altid gå ovenpå og bruge vores badeværelse.”

“Ovenpå? ‘Vores’ badeværelse?”

“Ja. Min fætter bor ovenpå. Lejligheden hører ligesom med til jobbet. Jeg bor der i øjeblikket og passer huset, mens jeg afløser ham. Der kommer ikke andre. Den er ikke så stor, men du kan da i alt fald ... tørre dig, og få din kjole vasket, indtil vi kan få fat i en taxi til dig.”

Du er fristet. Du kan næsten ikke vente med at få det ulækre sukkerstads af, og tanken om at vente, til du kommer hjem, er uudholdelig.

“Det er altså ikke noget problem,” siger han. “Jeg føler lidt, at det er min skyld. Se, der er min chef. Der er ikke så meget at lave nu. Jeg er sikker på, at han ikke har noget imod, at jeg går lidt tidligere. Han kan godt passe baren i den sidste times tid, så jeg kan hjælpe dig.”

Chefen får nogen til at feje det knuste glas op og vaske gulvet. Han læner sig over mod dig og siger beklagende: “Det må du virkelig undskylde. Jeg skal personligt sørge for, at du og en veninde kan drikke på husets regning, næste gang I kommer.”

Han udveksler et par ord med bartenderen, der så vender sig om mod dig med et smil. “Det er i orden. Han skal nok passe butikken. Lad os så få den kjole af dig.”

Et øjeblik senere går det op for ham, hvad han lige har sagt, og han bliver blussende rød over det hele. Du har aldrig set en mand rødme så voldsomt. Han er så flov, at du ikke kan lade være med at smile, og chefen må også undertrykke en latter.

“Du viser vej,” siger du med påtaget munterhed.

Du følger efter ham ud af bagdøren og ud i en trist gang med en anonym, sort dør, hvorfra en smal trappe fører op til lejligheden over baren. På første sal kommer I forbi et lille rum med lysstofrør i loftet, og bartenderen peger på en række møntvaskemaskiner og tørretumblere.

“Se, vi kan få dig i orden i løbet af ingen tid.”

Han viser dig ind i en lille, temmelig rodet lejlighed. I entreen står en mountainbike og fylder, og der er stakke af bøger alle vegne. Til højre er verdens mindste tekøkken.

Din nye ven slår ud med hånden i retning af badeværelset til venstre. Du kigger forsigtigt derind, men det er overraskende rent af et ungkarlebadeværelse at være, selvom badekarret ser ud til at være flere årtier gammelt. Der ligger barbergrej overalt på hylderne over vasken, og et håndklæde hænger skævt på sin holder, men du har set det, der er værre, herunder dit eget badeværelse derhjemme.

“Nu skal jeg finde et håndklæde til dig. Du kan tage et bad, hvis du har lyst. Der er også vaskepulver til din kjole i skabet under vasken, hvis du har brug for det.”

Bartenderen rækker dig et håndklæde af omtrent samme alder som badekarret, men det er stort og helt rent. Så går han ud. “Tag dig endelig god tid. Jeg laver en kop te til os imens.”

Så snart han har lukket døren bag sig, trækker du kjolen af og inspicerer skaderne. Du bliver nødt til at vaske den; den sirupssøde væske er trængt lige igennem. Men hvordan skal du komme ud herfra uden tøj på? Du bliver nødt til at låne en skjorte eller sådan noget.

Din bh er også gennemblødt, så den trækker du også af. Alle tiders. Her står du, kun iført g-streng, høje hæle og resterne af en lyserød cocktail i det studentikose badeværelse hos en vildtfremmed og har ikke noget at tage på. Og du er stadig indsmurt i det klistrede stads. Du klæder dig helt af og træder op i badekarret, hvor du efter lidt fumlen med håndtagene bruger den gammeldags, håndholdte bruser til at skylle dig med.

Du tager lidt af bodyshampooen, der lugter behageligt af lime. Vandet er dejlig varmt, og du begynder efterhånden at få det bedre, selvom din makeup nok er flydt ud, så du ligner en panda, og din omhyggelige frisure er blevet lettere flad i dampen. Du kravler op af badekarret og vasker din kjole og bh i håndvasken. Så vrider du så meget vand ud som muligt og tørrer dem med åndklædet. Du slår håndklædet om dig og strammer det omhyggeligt over brysterne. Så åbner du forsigtigt døren på klem.

“Øh, hallo? Tror du, at jeg må låne tørretumbleren?” råber du. “Og har du en T-shirt eller sådan noget, som jeg kan låne?”

Bartenderen stikker hovedet frem fra køkkenet. Det giver et sæt i ham.

“Hvad er der?” spørger du kampberedt.

“Ikke noget. Du ser bare yngre ud,” skynder han sig at sige. “Vent, nu skal jeg hente en skjorte.”

Han går ind i værelset og kommer tilbage med en kæmpestor T-shirt. “Giv mig dit tøj, så skal jeg gå ned i vaskerummet med det.” Du rækker ham din våde kjole og bh, og denne gang rødmer I begge to.

Han er den, der kommer hurtigst til sig selv. “Jeg er tilbage om to sekunder. Der er chai i køkkenet, hvis du har lyst.”

Du går ud på badeværelset igen og inspicerer dit nye outfit. Hen over maven står der:

GUD ER DØD – Nietzsche

NIETSCHE ER DØD – Gud

Så kan din aften vist ikke blive meget mere bizar, tænker du. Du er gået fra at være en voksen, selvsikker kvinde, der skulle have en sjov aften i byen, til at være et omvandrede debatindlæg. Dertil kommer, at du ikke har undertøj på. Du trækker din g-streng og de højhælede på igen og tørrer det værste af mascaraen væk under øjnene. Det ser ret underligt ud, og bartenderen har ret: Du virker meget yngre med renvasket ansigt og T-shirt i oversize. Luderskoene ødelægger looket lidt, men du har ikke lyst til at gå barfodet rundt i en fremmeds lejlighed.

Du går ud i køkkenet. På køleskabet hænger en kalender over vagterne i baren nedenunder. Til din store fornøjelse står der X i mange af felterne. Det minder om et skattekort, hvor X markerer stedet, hvor skatten ligger begravet. I det samme kommer bartenderen tilbage.

“Sådan. Dit tøj burde være tørt om tre kvarter. Jeg beklager virkelig ...”

“Hvad står X for?” spørger du, dels af nysgerrighed, dels for at bremse endnu en stribe af undskyldninger.

“Nåh ...” siger han og ser fåret ud. “Jamen, det er jo mig. Jeg hedder Xavier. Ja, jeg ved godt, at det lyder som navnet på en pornostjerne, så mine venner og familie kalder mig X. Og sådan markerer min fætter mig altså i vagtskemaet. Vil du have honning i chaien?” Honning i chaien? Du undertrykker et fnis. Han er vist ikke den typiske studerende.

“Øh, ja tak, det tror jeg nok,” svarer du. Han hælder en karamelfarvet væske i to krus og stiller dem på en bakke med honning og skeer.

“Denne vej,” siger han, tager bakken og går hen ad den lille gang, hvor han skubber en dør op med skulderen. Det er tydeligvis hans soveværelse, og du standser tøvende i døren. Han undskylder: “Jeg er ked af det, men vi har ikke nogen stue. Der sover min fætter nu. Vi kan også bare sidde i køkkenet ...”

“Nej, det er helt okay,” svarer du. Og du er faktisk dybt fascineret. Du havde forventet at se sure sokker og spilkonsoller, men rummet er en blanding af en munkecelle og en orientalsk hule. Der ligger et enkelt, hvidt sengetæppe over den gammeldags seng, og på væggen hænger et japansk tryk. Overalt står der lys, og i vindueskarmen brænder en røgelsespind. En lille Buddha i bronze troner på natbordet.

I hjørnet ligger en sammenrullet yogamåtte, og der er bøger alle vegne – i stakke ved siden af sengen, i de vinkasser, han bruger som hylder, og på det gammeldags skrivebord, hvor en sølvfarvet bærbar står og troner. Du elsker, når folk har bøger. For det første gør de det meget lettere at indlede en samtale, og for det andet kan man sige virkelig meget om en person ved at se på hans bøger. Du går hen og kigger og får med det samme øje på den slags titler, man kunne forvente hos en, der er interesseret i Østens religioner. Der er flere bøger om hinduismen, taichi, persisk poesi og den slags, men også en del filosofisk-fantastisk litteratur, som du ikke kender meget til, men du kan genkende de gode navne. Der er David Mitchells Skyatlas, Margaret Atwoods Tjenerindens

fortælling og flere bøger af Ursula Le Guin og Philip Pullman.

“Jeg var vild med den bog,” siger du og hiver i Skyatlas. “Har du set filmen?” Du hiver lidt hårdere

for at få den ud, og bogen ved siden af falder på gulvet.

“Ups, undskyld,” siger du og bøjer dig ned for at samle den op. Da du retter dig op, er Xavier igen rød i hovedet og står med let åben mund. I det øjeblik kommer du i tanker om, at du har en T-shirt på, der går dig til lårene og gør dig nogenlunde ærbar – så længe du altså ikke bøjer dig forover.

Du skynder dig at sætte dig ned, mens du trækker i blusen. For at bryde den akavede stemning tager du en tår af din te, der lugter pebret og parfumeret på samme tid – og er ved at kvæles.

“Kan du lide den?” spørger Xavier ivrigt. “Har jeg kommet for meget chili i?”

“Kommer du chili i te?” udbryder du, mens flammerne på din tunge langsomt dør ud.

Han kaster sig ud i et entusiastisk foredrag om de krydderier, han bruger, når han laver sin egen chai

fra bunden af, hvilket han lærte på en rygsæktur til Indien. Da han løber tør for chai-opskrifter, opstår der en langvarig tavshed. Den er ikke pinlig, snarere boblende, og til sidst ryger det ud af Xavier: “Undskyld, men jeg er ikke ligefrem vant til at have piger med op.”

Du ler. “Tager du gas på mig? Hver gang jeg så hen på dig her til aften, var der nogen, der flirtede med dig. Du har garanteret en lækker pige med op på dit værelse hver anden aften. Der må være en farlig trafik op og ned ad den trappe.”

Han folder hænderne og ser ned på dem. “Øh, nej. Du er den første.”

“Lige et øjeblik ... Du må da have sytten kærester, sådan som du ser ud.”

Han ryster på hovedet.

“Hvordan kan det dog være?”

“Tja, hvad ved jeg. Enebarn, gamle forældre. De er okay, men de var ret strenge. Jeg blev sendt på kostskole. Det første år på universitetet boede jeg på et præsteseminarium ...”

“Hvad? Læste du til præst?”

“Nej, nej, jeg boede der bare. En af mine undervisere hørte, at jeg ledte efter et stille og roligt sted

at bo. Det var alle tiders, indtil jeg lige havde fundet mine ben, men det var ikke et sted, jeg kunne tage venner med hjem. Da jeg var parat til noget andet, var det tog ligesom kørt, og jeg kom aldrig rigtig i gang med at date.”

Langsomt går det op for dig, hvad det egentlig er, han sidder og siger. Det er ikke til at fatte, at du lige om lidt vil stille et så intimt spørgsmål – men på den anden side sidder du jo der og er næsten nøgen, bortset fra en lånt T-shirt. “Xavier, siger du, at du er ... jomfru?”

Denne gang rødmer han ikke. Han sidder bare helt stille. Til sidst nikker han.

“Hold da op.” Nu er det din tur til at blive tavs. Han ligner jo en sexgud. Det kan da ikke passe, at der ikke er nogen kvinder, der har forgrebet sig på ham?

Han skynder sig at forklare. “Jeg ved godt, at det må virke helt absurd på dig, men du så jo selv, hvordan kvinder reagerer på mig. De tror alle sammen, at jeg er vildt erfaren. Jeg kan jo ikke invitere en pige med op og så sige: ‘Øh, hvis sandheden skal frem, så er jeg faktisk jomfru, og jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde.’ De ville grine mig lige op i mit åbne ansigt.”

Du lukker munden og spekulerer på, hvad du nu skal gøre. Xavier er virkelig sød, men du gik jo i byen for at more dig, ikke for at lege Dr. Ruth. På den anden side er du fristet til at tage dig kærligt af ham. Han har trods alt den lækreste krop, du har set i lang tid ... Du siger til dig selv, at det ville være en god gerning, og det kunne jo gå hen og blive helt sjovt.

På den anden side er det ikke noget, man skal tage let på. Din første gang var ikke revolutionerende, men du vil jo altid huske den, fordi det var din første gang. Er det et ansvar, du ønsker at tage på dig?

Hvis det ikke er noget for dig, og du skynder dig af sted, så læs videre her

Hvis du vælger at blive hængende og lære ham et par tricks, så læs videre her

Dette er fortsættelsen af den erotiske novelle "En kvinde går ind på en bar..." - læs med fra starten her