Er du pårørende til en, der er alvorligt syg eller døende? Så har du måske oplevet "ventesorg"

Overordnet er ventesorg den sorg, en pårørende oplever, mens den kære stadig er i live, men alvorligt syg eller døende.

Ventesorgen er ofte forbundet med uvished, fordi den pårørende sjældent ved, hvor lang tid der går, før den kære dør, eller hvordan forløbet bliver op til. Ventesorg kan vare i flere år eller blot nogle timer, dage eller uger, afhængigt af situationen.

– Den pårørende ved, at den kære vil dø, men ikke hvornår eller hvordan det udvikler sig. Det påvirker relationen, for man kan for eksempel ikke længere lægge de samme langsigtede fremtidsplaner sammen. Man skal finde en måde at være i ventesorgen på sammen, hvor man ikke kan leve som hidtil, fortæller seniorforsker i Det Nationale Sorgcenter, Annemarie Dencker.

Hun forklarer, at det kan være et ensomt sted at være som pårørende, for ens kære er ikke død, men personen er heller ikke som før. Intet er, kort sagt, som det plejer.

– Ventesorgen er på en måde uden for social kategori, og de pårørende kan opleve at være i et ingenmandsland. Af samme grund arbejder vi i Det Nationale Sorgcenter for, at ventesorgen bliver anerkendt, for den kan nogle gange opleves som en usynlig sorg, selv om den er reel.

Mange pårørende i ventesorg oplever at leve i et konstant alarmberedskab og med ambivalente følelser – følelser, der kan være forbundet med skam, siger Annemarie Dencker.

– På den ene side kan man ikke udholde at være i situationen længere, på den anden side kan man ikke bære tanken om, at ens kære skal dø. Men de tanker kan være svære at dele med andre.

Hun forklarer, at der derfor kan ligge en forløsning i at blive mødt af andre, der viser forståelse og rummelighed for de modsatrettede og til tider skamfulde følelser såsom: "Bare det snart var overstået".

Man kan derfor med fordel finde nogen at være fortrolig med – enten ligesindede eller andre i netværket – som man kan træde ind i et trygt rum med. Desuden er det vigtigt, at netværket træder til med både praktisk og følelsesmæssig støtte.

– De pårørende kan være i mange forskellige livssituationer, dynamikker og relationer. Der er ikke én måde at være i ventesorgen på. Udfordringen er, at den pårørendes og omverdenens fokus oftest er på den syge, og derfor tillader den pårørende sig ofte ikke at mærke og fortælle om sine egne behov. Uanset livssituation kan det derfor være vigtigt, at den pårørende øver sig i at sige til andre, hvad hun har brug for. Og omvendt: At omverdenen bliver opmærksom på den pårørende, for hun kan jo også have brug for, at nogen drager omsorg for hende, så hun selv kan mærke livet og være noget for den syge eller døende.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 4/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.