12 hyggelige udflugter, du kan tage dine børn med til i efterårsferien
Foto: PR
Zoologisk Have set indefra
I efterårsferien kan du komme bag kulisserne i ZOO. Besøg dyrenes anlæg, se hvor løverne sover, nyd morgensolen på Savannen, gå i elefanternes fodspor, gem foder til tapiren, find kæmpe spor fra en isbjørn og se det nye pandaanlæg indefra.
Hvor: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg.
Hvornår: 12.-20. oktober kl. 9-17
Entré: Børn under 3 år: Gratis. Børn 3-11 år: 105 kr. Voksne: 195 kr.
Halloween i Tivoli
Man kommer næsten ikke udenom et besøg i Tivoli, hvis man befinder sig i København i efterårsferien. Her er alt, hvad hjertet begærer af Halloween for både store og små: Fortryllende stemning i haven, tusindvis af lys, græskar og spindelvæv og smukke dekorationer overalt i den gamle have.
Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: 11. oktober-3. november. Søndag- torsdag kl. 11–23, fredag-lørdag kl. 11 - 24
Entré: Børn under 3 år: Gratis. Børn 3-7 år: 60 kr. Børn og voksne fra 8 år og op: 130 kr. (lørdag/søndag: 140 kr.)
FÅ MERE INFO HER (link fjernet)
Halloween i Odense Zoo
Nyd efteråret og Halloween i Odense ZOO med en masse sjove aktiviteter for både børn og voksne. Kom og nyd de smukke efterårsfarver og se haven udsmykket med græskar, fakler og pynt i massevis. I kan også prøve den populære ZombieZOO, der vender tilbage med nye og skræmmende oplevelser for de modige.
Hvor: Søndre Blvd. 306, 5000 Odense
Hvornår: 12. - 21. oktober kl. 9-21
Entré: Børn under 3 år: Gratis. Børn 3-11 år: 100 kr. Voksne: 200 kr.
LÆS OGSÅ: 4 tips til en (u)hyggelig aften
Dyrepasser for en dag
I Aalborg Zoo kan I blive dyrepassere for en dag og hjælpe de professionelle dyrepassere med fodring og rengøring i anlæggene. Får I brug for en pause, kan I spise pandekager på bål eller tage Zoo-toget og høre spændende fortællinger om dyrene.
Hvor: Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Hvornår: 12.-20. oktober. Mandag-fredag kl. 10-16. Lørdag-søndag kl. 10-17.
Entré: Børn under 3 år: Gratis. Børn 3-11 år: 99 kr. Voksne: 160 kr.
En hyggelig tur i Den Gamle By
Uhyggen breder sig i de brostensbelagte gader til allehelgen i Den Gamle By. Hør om overtro, spøgelser og genfærd og lav din egen uhyggelige roelygte i efterårsferien.
Hvor: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: 12.-20. oktober 2018. Kl. 9-17
Entré: Børn under 18år: Gratis. Voksne: 135kr
LÆS OGSÅ: 5 måder, konceptet "sommerferie" har ændret sig, efter vi fik børn (link fjernet)
Halloween på Egeskov Slot
Egeskov Slot danner rammen om masser af hyggelig uhygge i efterårsferien. Der er pyntet på med græskar og Halloween-stemning i haven, og en mørk forbandelse har lagt sig over det gamle gods. Slottet, haverne og de mange udstillinger forsvinder stille og roligt. Nogle af træerne, buskene og veteranbilerne er allerede borte. Men hvem har forbandet Egeskov? Er det den syngende heks, den store trold, eller måske Døden?
Hvor: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup
Hvornår: 12- 20. oktober kl. 10-17
Entré: Børn: 115 kr. Voksen: 195 kr.
Høstfest på Bakken
Ni dage i træk inviterer Bakken til en eventyrlig og smuk efterårssæson under temaet ’Høstfest’. Som noget helt nyt kan gæster i efterårsferien i år også få sig et gruopvækkende gys, når Bakken inviterer til halloween i Rædselsskoven.
Hvor: Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg
Hvornår: 12.-20. oktober
Entré: Gratis
FÅ MERE INFO HER (link fjernet)
Halloween i Mønsted Kalkgruber
Er I i nærheden af Stoholm, kan I tage et smut forbi Mønsted Kalkgruber, der holder Halloween. Der er masser af stemning på kalkhylderne, hvor der står lysende græskarmænd og -damer, og besøgende børn kan selv skære græskarhoveder og stille dem ned i gruberne, så der vil komme flere og flere græskarhoveder i kalkminerne, efterhånden som efterårsferien går. Vil I se flagermus, er der også gode muligheder for det, da oktober er måneden, hvor rigtigt mange flagermus kommer hjem til gruberne for at gå i vinterhi.
Hvor: Kalkværksvej 8, 7850 Stoholm J
Hvornår: Hele efterårsferien kl. 10.00 til 17.00
Entré: Børn 0-3 år: Gratis. Børn over 3 år: 40 kr. Voksne: 80 kr. Inkluderet i entréprisen er alle aktiviteterne incl. græskar og stearinlys.
LÆS OGSÅ: 12 tips til en aktiv efterårsferie med ungerne
Hjemmehygge med græskarudskæring + hjemmelavet græskarkage
Der kan være fuld fart på i efterårsferien, men husk også at bruge nogle af dagene til hjemmehygge. I kan f.eks. skære uhyggelige græskarlygter ud, og bruge indmaden til at lave amerikanske græskar-cupcakes med frosting. En hyggelig aktivitet, som både små og store kan være med til!
Få opskriften på græskarcupcakes her
Få tips til at pynte op til halloween her
Kom på kartoffelferie i Den Fynske Landsby
Hvordan var det at være barn i gamle dage? Det kan I prøve i Den Fynske Landsby, hvor efterårsferien står i kartoffelhøstens tegn. Derfor kan I komme med i marken og grave jeres egne kartofler op – på samme måde som børn gjorde det i gamle dage, dengang det hed kartoffelferie og ikke efterårsferie. I kan også være med til at støbe lys, skære roemænd ud (gamle dages græskarlygter) eller bage lækre kardemommekager.
Hvor: Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Hvornår: Hele efterårsferien kl. 10-17.
Entré: Børn 0-17 år: Gratis. Voksne: 75 kr.
FÅ MERE INFO HER (link fjernet)
Halloween i Djurs Sommerland
I efterårsferien forvandles Djurs Sommerland til en af Danmarks største halloween-oplevelser.
Mærk den (u)hyggelige stemning brede sig, når 25.000 græskar, raslende skeletter, og ægte hekse indtager parken. Glæd jer også til hele to halloween haunted houses - HekseSkolen og GræskarFabrikken - hvis I tør!
Hvor: Djurs Sommerland, Randersvej 17, 8581 Nimtofte
Hvornår: 12.-20. oktober kl. 10-18.
Entré: Børn 0-2 år: Gratis. 3-64 år: 295 kr. Voksne over 64 år: 260 kr.
En skræmmende efterårsferie på Frilandsmuseet
(U)hyggen spreder sig på Frilandsmuseet, for i efterårsferien vender Halloween tilbage på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, og denne gang er det væsner fra den nordiske folketro, der har overtaget museet. Her kan I kan opleve (u)hyggelige og familievenlige arrangementer om dagen, mens aftenen byder på ekstreme gys og gru til de lidt større.
Hvor: Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby.
Hvornår: 13-20 oktober kl. 10-17.
Entré: Voksne: 95 Kr., Familiebillet (1 barn + 1 voksen) 85 Kr., Børn under 18 år: Gratis
9 steder, hvor I kan få mere efterårsferie-inspiration:
- Efterårsferie i hovedstaden
- Efterårsferie i Østjylland
- Efterårsferie i Nordjylland
- Efterårsferie i Vestjylland
- Efterårsferie i Sønderjylland
- Efterårsferie på Fyn og øerne
- Efterårsferie i Sydsjælland (link fjernet)
- Efterårsferie i Nordsjælland
- Efterårsferie i Vestsjælland (link fjernet)