Familieliv
30. april 2025

Albert Harson fortæller: Sådan fandt han ud af, at Jenna var gravid

Skuespiller Albert Harson afslører, at han blev noget overrasket over, at Jenna var gravid.
Af: Aviaya Valdivia Hansen
Jenna Bagge Albert Harson

Foto: Jesper Sunesen

Cocktailaften og graviditet går som regel ikke hånd i hånd.

Derfor tjekkede Jenna Bagge lige for en sikkerheds skyld, om hun skulle være gravid, inden hun og Albert Harson satte kursen mod en tur i byen og alkohol.

Det fortæller skuespilleren i podcasten ”Papa”.

Og heldigvis for det, for da de famøse minutter var gået, var der to streger på testen.

- Det var sådan mærkeligt på en eller anden måde, for det havde vi bare ikke regnet med. Det var et ønskebarn, og vi prøvede jo på det, men vi blev bare overraskede over det, lyder det fra Albert, som spurtede i Netto for at købe flere tests for at dobbelttjekke, at den var god nok.

Kort efter de selv havde fundet ud af, at de skulle være forældre, delte de allerede nyheden med Jennas gode ”Vild med dans”-veninde Mille Funk.

- Jennas gode veninde Mille kom hjem til os. Vi skulle følges derhen, så hun kom hjem til os, mens vi stod med de tests i hånden, og hun var også sådan lidt ”Hva’ sat … vildt”. Det var en syret oplevelse på en eller anden måde.

Mille var dermed den første, der fik den store nyhed at vide. Siden forsøgte parret at holde graviditeten for sig selv, så længe som sådan en voksende nyhed nu tillader.

I december kom deres søn William til verden og gjorde Albert til far og Jenna til mor.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.