Anna holder jul uden gaver: Min datter lider jo ikke et afsavn

For fem år siden holdt Anna Kjær Voss sin første jul uden fysiske gaver.

Helt gavefri var den ikke, men de fysiske gaver var erstattet med en større oplevelsesgave. Annas forældre havde inviteret hende og resten af familien med på skiferie i Norge.

Fraværet af fysiske gaver under juletræet fik i stedet sat gang i en dialog om, hvilken rolle gaverne fylder i julen.

– Det har både været hele klimasnakken og klimabevidstheden, der har spillet ind, og jeg tror, vi fortsatte året efter, fordi vi havde haft den dialog.

– Men det var også hele logikken i, at hvis man giver en gave, så får man en retur. Det bliver altså bare lidt gave-bytteri.

Da Anna og familien året efter skulle holde jul derhjemme, valgte de endnu engang at udelade gaver.

– Den første jul efter skiferien, som i sig selv var en anderledes jul, skulle vi lige finde os til rette i, at vi havde skåret det her trin med gaver ud af juleaftensdrejebogen.

Valget om at skære gaverne fra har ikke gjort julen mindre hyggelig. Tværtimod.

Når andre har travlt med at klippe gavebånd over og pakke gaver ud, hiver Anna og familien nu brætspillene frem eller bruger resten af juleaften på at hygge sig med snacks og gode snakke.

– Jeg kan godt se, at der også er noget hyggeligt i gaverne, men der er også så mange andre ting, man skal nå i december, og man kan ende med at blive stresset over at skulle ud og købe gaver.

Kompromis

Julen er for mange forbundet med traditioner, og gaverne er en af dem. Derfor var det heller ikke uden kompromiser, da Anna og hendes mand skulle introducere ønsket om en gavefri jul for resten af familien.

– Når vi har præsenteret ønsket om ikke at modtage og give gaver, har vi gjort det én til én. Så har vi enten taget den i telefonen, eller snakket med dem om det, når vi mødtes.

Selvom både Annas og hendes mands familie har imødekommet deres ønsker, har der alligevel været situationer, hvor det ikke er blevet aftalt i tide, og nogen har købt en gave til dem i god mening.

– Hvis nogen giver os en gave, så giver vi selvfølgelig en tilbage. Så prøver jeg at give en spiselig gave, noget de måske alligevel havde købt, som noget lækkert marmelade eller god te.

– På den måde er den stadig forbrugsbevidst.

Siden Anna holdt sin første jul uden fysiske gaver, har hun fået en datter. Hun er to år, fylder snart tre, og har endnu ikke rigtig forstået, hvad alt det der jul handler om.

– Det har været nemt at holde en gavefri jul, fordi hun ikke helt har forstået, hvad gaver er for en størrelse. Men det er også en overvejelse, vi gør os løbende.

Med bedsteforældre, der gerne vil vise deres kærlighed, også gennem gaver, kan det være svært at holde gaverne på afstand.

I stedet prøver Anna at indtænke det forbrugsbevidste i datterens ønskeseddel.

– Jeg er heller ikke helt firkantet omkring det. Det er helt klart sværere at frabede sig gaver til sit barn.

– Vores familie vil jo gerne give hende gaver, og det er så der, hvor jeg prøver at bede om årskort, oplevelser eller genbrug.

Anna og hendes mand overvejer også, om de vil give datteren en gave denne jul. Enten en brugt cykel eller et brugt elklaver.

– Der er undtagelser. Den der tanke om, at det ikke skal gå udover hende, at vi holder gavefri jul, ligger stadig lidt i mig.

– Men det er jo ikke, fordi hun lider et afsavn. Hun har det jo godt nok med, at vi hygger os og laver alt muligt andet. Og det er vigtigere end gaver.

Julen har bragt øget forbrug

Ambitionen om en gavefri jul handler for Anna først og fremmest om at gøre sig bevidst om sit forbrug og ønsket om at sætte det ned. På hendes egen ønskeliste står større ting, som en ladcykel eller et kolonihavehus.

Ting, der både fysisk er for store til at putte under træet, men som Anna heller ikke forventer at modtage som gave, og så vil hun hellere undvære gaver helt.

– Jeg kan da godt bruge en ny sweater, men jeg har reelt set ikke brug for den.

Den klima- og forbrugsbevidste livsstil er hverdag for Anna, og derfor er julen heller ikke en undtagelse.

– Det er jo ikke, fordi jeg ikke fejler, nogle gange lever jeg heller ikke op til mine egne standarder. Men jeg synes, man skal prøve at tænke alt sit forbrug på en mere bevidst og bæredygtig måde.

Også selvom det er jul?

– Selv prøver jeg at indtænke bæredygtighed og forbrugsbevidsthed i det meste af det, jeg gør, hele året.

– Fordi der er et øget forbrug i julen, synes jeg også, det er aktuelt for alle andre at tænke forbrug på en mere bevidst og bæredygtig måde, især i julen.

– Der bliver bare købt meget mere mad, spildt meget mere mad og købt mange flere ting.

Tørklæder og traditioner

Hvis Anna alligevel skulle give en gave, uanset anledningen, ville hun forsøge at give noget, der ikke bidrog til yderligere forbrug af materielle ting. I stedet kunne det være en tur i teatret, biografen eller et restaurantbesøg.

Ender hun med at give en fysisk ting, har hun også fundet en mere bæredygtig indpakning, furoshiki, som er en japansk gaveindpakning med stof.

– Jeg har erstattet gavepapir med tørklæder eller stofrester, som jeg enten køber i genbrugsbutikker, eller det kan være en del af gaven, hvis man køber et flot viskestykke som indpakning.

Hygge, god mad og at undgå en stresset december er det vigtigste for Annas jul.

En del af julehyggen er Anna og familiens juletraditioner.

I hendes stue står et lille træ, som hun hvert år pynter med julepynt, hun har arvet fra sin bedstemor. Hos sin mands familie er det en årlig tradition at bage farmorens julekager.

– Det er minderne, jeg godt kan lide ved julen. Jeg tror måske, jeg prøver at samle lidt på de små traditioner i stedet for at deltage i gaveræset.