Børnelægen til forældre: Dét her burde i virkeligheden bekymre jer

Har du nogensinde observeret andre forældre og følt et lille strejf af skadefryd, når de giver efter for slikplageri, eller lader deres børn sidde lidt for længe foran skærmen? Har du tænkt: Sådan en forælder bliver jeg ikke?

Det er fuldstændig naturligt, og i dag er det næsten umuligt at finde hoved og hale i den store jungle af råd om, hvordan man skaber den næste Nobelprisvinder eller topkirurg.

For vi vil vel alle det bedste for vores børn, ikke?

De repræsenterer jo alt det håb, vi selv aldrig rigtig fik indfriet.

Bekymret for alt

Vi skal ikke overdramatisere, men der er en pointe i, at der er en uendelig mængde af tips og tricks til forældreskabet i dag.

Siden internettet blev allemandseje, og folk begyndte at dele ud af deres liv på blogs og sociale medier, er information blevet spredt hurtigere end nogensinde.

Og hvis vi er i tvivl om, hvad der er bedst for vores børn, har vi altid Google ved hånden som vores moderne orakel.

Tidligere blev viden om børneopdragelse givet videre fra mor til datter, men i dag er der millioner af mødre (og fædre), der står klar til at fortælle dig, at det bedste for dit barn er at blive ammet til det starter i skole. Eller at du skal sy miljøvenlige bleer selv. Eller lave vegansk babymad fra bunden.

Der er meget information derude, men ikke al information er god, mener børnelægen Bente K. Kvenshagen. Hun opfordrer til, at forældre slapper lidt af, når det kommer til alle deres bekymringer.

Og hvad er det egentlig nybagte forældre er så bange for? Hun remser op:

- Forældre bekymrer sig om alt. Udslæt, hvilken mad der er bedst, hvornår man skal starte med fast føde, kolik og smerter, søvnproblemer, feber, urolige børn, dårlig appetit, langvarig hoste og hyppige infektioner, nævner hun.

Kvenshagens indtryk af, hvad der optager forældres tanker, kommer af mange års erfaring. Hun startede som børnelæge allerede i 1989 og har i løbet af de sidste 35 år også taget en master i fødevareallergi hos børn, fået tre børn selv og er blevet bedstemor. Desuden står hun bag Instagram-profilen Barneleg1 med over 40.000 følgere.

Normalt fungerende børn

Så nu ved vi, hvad vi går og bekymrer os over. Men hvad er det egentlig, vi bør bekymre os om?

- Det vigtigste er, hvis et lille barn ikke vil spise og ikke tager på i vægt, siger Kvenshagen.

Hun tilføjer, at hvis et barn ikke har god kontakt, ikke udvikler sig normalt eller udviser aggressiv adfærd, bør man finde ud af, hvorfor det er sådan.

Ligeledes bør man være opmærksom, hvis barnet virker sløvt eller syg.

Men hun understreger også, at hvis barnet virker glad og rask, så skal man bare fortsætte med det, man gør:

- Børn, der vokser normalt, er sunde og glade, og som generelt er tilfredse, skal man ikke bekymre sig om. De er normalt fungerende børn, og der er ingen grund til at spekulere på, hvad der er ”normalt”.

Der er mange meninger om børneopdragelse, og det har Bente også selv mærket. Da hun havde små børn, satte hun dem i gåstol, fordi hun ikke havde tid til at gå rundt med dem hele tiden.

- Jeg fik en ordentlig skideballe af fysioterapeuterne! ”Sådan må du ikke gøre, det er imod deres naturlige udvikling!”. Det kan godt være, men jeg gjorde det alligevel. Jeg tror ikke, det skadede mine sunde og raske børn, og vi klarede os godt som familie, fortæller hun.

Frygten for at være en dårlig mor

Så hun var ikke specielt bange for, at udviklingen ville gå i stå på grund af gåstolen. Og med en medicinsk uddannelse i bagagen bekymrede hun sig heller ikke særligt om helbredet. Men hvad gik hun så og spekulerede over som mor?

- Min største bekymring var, at jeg ikke var nok til stede i børnenes liv, fordi jeg arbejdede så meget. Mange af mine veninder arbejdede deltid for at få mere tid til deres børn – det gjorde jeg ikke. Jeg var bange for, at jeg var en dårlig mor. Mine børn har siden sagt, at de husker, jeg ikke legede så meget med dem, men det tror jeg faktisk heller ikke, at forældre gør i dag, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at det har været så slemt. To af hendes børn har valgt samme karrierevej som hende, og de er nu selv blevet forældre.

Det, Bente husker, var en udfordring, er noget, mange nok kan genkende. Hun syntes, det var svært at være ”streng nok”. Børn udfordrer deres forældre, og det kræver stædighed og udholdenhed at holde fast, når de tester grænserne.

- Jeg tror ikke, man skal diskutere med små børn. De skal have faste rammer og vide, hvor grænsen går, men det kan være svært. Jeg er usikker på, om jeg klarede den opgave godt nok, men mine børn er blevet til velfungerende mennesker alligevel.

Respekt for et nej

For nylig delte hun et opslag på Instagram, hvor hun nævnte en sundhedsplejerske, der var bekymret over, hvor meget forældre bekymrer sig. Det er hun enig i. Og det er ikke det eneste, som hun mener måske er kontroversielt, men vigtigt at sige:

- Jeg mener, at nutidens forældre er alt for eftergivende. De diskuterer med deres børn, og selv små børn får lov til at bestemme.

Hun oplever det på sin egen arbejdsplads, hvor to-tre-årige nægter at tage en t-shirt af, når de skal undersøges, og forældrene diskuterer så længe med barnet, at de til sidst må opgive uden at få gjort arbejdet færdigt.

Hun mener, at det handler om, at mange børn ikke er vant til klare grænser.

- Børn og unge respekterer et nej i mindre grad end før, og de har ofte mindre respekt for andre mennesker. Det er et opdrageransvar. Det samme gælder kostvaner: Børn får lov til selv at bestemme, hvad de vil spise. Det kan være usundt, og det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser både på kort og lang sigt.