Børneopdragelse - del 1: Krise i supermarkedet
Børneopdragelse kan være en betændt sag, når det pludselig ikke længere kun er en konflikt mellem forældre og barn.
Når I er inden for hjemmets fire vægge, er det kun jer, der bestemmer, men lige så snart I bevæger jer ud blandt andre mennesker - både fremmede og nære venner - opstår der ofte dilemmaer, der kan være svære at tackle.
Vi har fundet ni klassiske konflikter fra hverdagen og spurgt børneekspert Charlotte Højlund og familierådgiver Lola Jensen, hvordan du håndterer situationen bedst muligt.
3 kriser i supermarkedet
De øjne, som andre mennesker kan sende, når du står i supermarkedet med et barn, der skriger sig blå i hovedet, kan virkelig få dig til at føle dig som en fiasko.
Men du støder måske også på situationer, hvor du får lyst til at blande dig i fremmede menneskers børneopdragelse. Og hvordan gør du lige det uden at støde nogen?
Den hidsige forælder
I køen op til kasseapparatet står en far med sit barn i indkøbsvognen. Barnet begynder at hive varerne ud af indkøbsvognen og kaste med dem, og faren begynder at skælde ud. Han råber højt og længe af barnet, og du bliver utilpas ved situationen.
Charlotte Højlund: Generelt synes jeg ikke, man skal blande sig i andres børneopdragelse. Men hvis du gør det, så gør det med humor. Sig for eksempel til barnet: "Hov, der kom du da til at tabe noget." Du kan få vendt situationen, hvis du er venlig og bruger en humoristisk, afvæbnende tone.
Lola Jensen: Tilbyd din hjælp i situationen. Måske kan det vende en dårlig oplevelse til en god. Er den konflikt, du oplever krænkende, skal du sige noget. Et bud kunne være: "Det gør ondt på mig, når du råber så højt af din datter, det er jeg nødt til at sige noget til."
En lille sidebemærkning er at huske at bemærke forældre, der klarer konflikter på en inspirerende og god måde. Det har også stor værdi.
Nej til yoghurt
Dit barn er stoppet udfor køledisken og plager højlydt om at få en lille yoghurt. Du siger nej og forsøger at føre hende videre på indkøbsturen. Hun hiver det ældgamle trick op af hatten og falder sammen som en sæk kartofler.
Charlotte Højlund: Igen kommer det an på situationen og barnets alder. Du skal ikke lade dig begrænse af, at du er et offentligt sted. Men nogle gange orker man jo ikke at tage kampen. Hvis du har små børn, vil jeg virkelig anbefale, at du undgår at have dem med ude og købe ind, hvis det kan lade sig gøre.
Lola Jensen: Forsøg at undgå ordet "nej". Byg i stedet en fast ramme op om jeres indkøbstur. For eksempel kan yoghurt være noget, I kun køber om onsdagen. På den måde kan du sige til dit barn, at I kan købe yoghurten om to dage. Det er nemmere for børn at forstå konkrete regler end begreber som "fra tid til anden". Kollapser benene under dit barn, tager du en dyb indånding og signalerer, at du har tid til at vente på at benene kan gå igen. Op til treårsalderen er det bedste for dit barn dog, at du tager det op på armen og kommer videre.
Barnet, der er alene
I supermarkedet overværer du et barn, der løber lidt rundt for sig selv. Barnet begynder at dreje et udstillingsstativ hurtigere og hurtigere rundt. Barnets mor gør ikke noget for at stoppe barnet.
Charlotte Højlund: Du kan godt sige: "Hov, dit barn er vist ved at vælte noget." Men det vigtigste er den tone, du henvender sig med. Der er jo ingen, der bryder sig om at blive kritiseret.
Lola Jensen: Er moderen ikke selv i nærheden, må du selv sige noget til barnet. Forklar, at stativet kan vælte, eller at varerne kan falde af og gå i stykker. Lad være med at skænde. Er moderen i nærheden, bør du lade tvivlen komme hende til gode. Gå ikke ud fra, at hun er ligeglad, måske har hun tankerne et andet sted og vil blive glad, hvis du, på en ordentlig måde, henvender dig og gør hende opmærksom på hendes barn. Gør det med et smil.
Læs også:
Børneopdragelse - del 2: Krise på legepladsen
Børneopdragelse - del 3: Krise på besøg hos andre