Brevkasse: Bange for skovbørnehaven
foto: Pantherstock
Min datter på fire år går i en børnehave, hvor de i grupper på fem børn af og til besøger den skovbørnehave, hvor de skal flyttes til, når de bliver fem år.
Min datter er ked af det, hver gang hun skal på besøg der, ja, hun er faktisk skrækslagen ved tanken. Vi fortæller hende, at der er lang tid til og spørger hende, hvorfor hun ikke kan lide det. Hun siger, at der er børn, der slår, og at de voksne bliver sure, når hun siger det til dem. Jeg tror, at det måske handler om, at rammerne er for store, og at der er mindre struktureret sådan et sted.
Læs også: Hjælp - mit barn skal i institution
Vi har selvfølgelig talt med pædagogerne om det, men de ser ingen grund til bekymring, da der kan nå at ske meget på et år. De siger, at det går fint der. Men jeg kan mærke på hende, at det gør det ikke. Bl.a. fordi hun ikke spiser sin mad, når hun er der.
Min mand og jeg er begge fortvivlede over, at hun er ked af det og sidste gang, hun skulle af sted, havde hun ondt i maven, vågnede kl. 3.30 og kunne ikke sove mere.
Jeg har prøvet at analysere alt det her og har mest af alt lyst til at sige til hende, at hun ikke skal derud, og at mor og far nok skal tage sig af det. Vi har på baggrund af dette fået skrevet hende op til en anden børnehave, hvor hendes lillesøster går.
Jeg er sådan i tvivl, hvorvidt det er den rigtige måde at tackle det på. Men omvendt er et år længe at være et sted, hvor man ikke trives.
Min datter trives godt i nuværende børnehave. Så mit spørgsmål lyder, om det er rigtigt at flytte hende til den anden børnehave?
Hvordan hjælper og støtter vi hende bedst?
Den fortvivlede mor
Ulykkelig i vuggestuen - læs brevkassen her
Kære fortvivlede mor
Jeg forstår din fortvivlelse, for intet kan gå en mere på som forældre, end at ens børn ikke trives. Men herfra kommer også viljen til at ændre på tingene. Og det synes jeg, I skal.
Det kan selvfølgelig lade sig gøre at skifte institution, men hvis jeres datter i øvrigt er glad for sin børnehave og sine venner der, er det ikke det, jeg vil anbefale i første omgang.
Først syntes jeg, at I skal intensivere jeres dialog med pædagogerne i hendes børnehave. De må mere på banen. Det er ikke nok, de siger, at det går fint, spørgsmålet er, hvad de mener med fint? Hvad ser de jeres datter opleve, og præcis hvordan går hendes dag i skovbørnehaven? Hvem er hun sammen med, leger hun ofte alene? Hvad gør de for, at rammerne bliver overskuelige?
Fortæl pædagogerne i jeres børnehave, hvad i føler, og hold fast i, at jeres pige ikke er tilpas. De skal vide, hun ikke kan sove, ikke spiser sin mad osv. Hvis ikke I fortæller det, så ved de ikke, at der bør gøres noget. Der er et barn i deres institution, som ikke trives med den måde, overgangen til skovbørnehaven fungerer på, og det må de forholde sig til og gøre noget ved. Fortæl pædagogerne om alle jeres opfattelser og bekymringer, så får de et bedre billede af situationen. Det kan de håndtere som professionelle.
I kan fortælle jeres datter, at I vil tale med pædagogerne om det, så hun ved, at der gøres noget, og I kan snakke med hende om, hvordan det går, så hun kan blive glad. Hun skal fornemme, at hendes fortvivlelse er opfattet, og at der gøres noget, men hun skal ikke involveres i drøftelserne, så hun føler sig som et problem. Signalet skal være, at hun er en velfungerende pige, der lige nu har brug for lidt hjælp.
Som voksen må man også tænke på, at børn ikke har samme tidsperspektiv, som vi har, derfor handler det for jeres datter ikke om at "det varer lang tid" før hun skal være i skovbørnehaven. For hende handler det om at være tilfreds her og nu, så det, der kommer, ikke er afskrækkende. Derfor skal fokus være på det aktuelle.
Hvis en sådan proces ikke lykkes, synes jeg, et skift af børnehave kan komme på tale, men læg mærke til, og fornem, hvordan hun er tilpas der, når I henter lillesøster.
Susse Stuhr, pædagogisk konsulent