De er søstre og havde begge en nærdødsoplevelse, da deres børn blev født. Så tog de en stor beslutning

Den hvide gård uden for Hillerød er velholdt, men gør ellers ikke meget væsen af sig, selv om den gemmer på en imponerende erhvervssucces.

Underetagen er fyldt med papkasser, der står stablet fra gulv til loft i det omfangsrige lager. På første sal ligger kontorer og mødelokaler med udsigt til grønne marker og skovbryn.

I et delt kontor med skriveborde og skærme over for hinanden sidder søstrene Katrine Søborg og Lise Marie Abildgaard.

Herfra styrer de slagets gang med salg af bøger og boliginteriør med naturmotiver, som de selv og deres forældre har skabt i samarbejde med 60 kunstnere, grafikere, forfattere og fotografer, der er tilknyttet firmaet.

I en travl hverdag er søstrene mere sammen med hinanden end med deres ægtefæller og børn. Oprindeligt havde de ellers helt andre og vidt forskellige karrierer.

Lise var danser, gartner og projektleder, mens Katrine arbejdede som designer og tekstilindkøber i modebranchen.

Men i 2013, da de begge ventede deres tredje barn og næsten samtidig oplevede traumatiske nærdødsoplevelser i forbindelse med fødslerne, besluttede de hver især at lægge deres liv om og skabe et nyt arbejdsliv for sig selv.

Lise Marie havde fået blodforgiftning, da en del af moderkagen ikke løsnede sig efter fødslen af hendes yngste søn. Det resulterede i en styrtblødning, hvor hun var ved at forbløde. Hun måtte opereres, have blodtransfusioner og lå efterfølgende på intensiv afdeling.

Katrine var højgravid, da hun en nat skulle på toilettet og snublede ned ad trappen i familiens hus. Barnet måtte i hast forløses ved kejsersnit, og Katrine gennemgik senere en kompliceret nakkeoperation for at redde sin førlighed.

De kom sig heldigvis begge godt, men de rystende oplevelser satte deres spor:

– Efter det, vi havde været igennem, besluttede vi begge at gentænke vores arbejdsliv. Vi blev sammen enige om at sadle om og gå efter det, vi virkelig brændte for. Efter endt barsel begyndte vi derfor i vores forældres firma for at udvikle potentialet i det. Vores forældre havde allerede mærket en stigende interesse for deres produkter og kunne godt bruge den ekstra hjælp, vi tilbød, fortæller søstrene.

Foruden de to driftige søstre i firmaet tæller søskendeflokken tre mere, der er henholdsvis ingeniør, læge og sagsbehandler.

Lise Marie og Katrine blev hurtigt en væsentlig del af familiefirmaet Koustrup & Co.

– Det er tilfredsstillende at være selvstændig, men de første år var hårde, især fordi vi gav os selv så lidt i løn. Når der var et overskud, geninvesterede vi det. Men det er jo iværksætterens lod, og man gør det for at skabe værdi og succes på længere sigt, siger de begge og tilføjer:

– Vores forældre støttede os og var glade for den fornyelse, vi kom med, og som det lykkedes os at skabe. Vi har altid drøftet tiltag med dem, men indimellem har vi taget beslutninger, de mente var lidt for vovede eller ligefrem tvivlsomme. Heldigvis gik det næsten altid godt.

Søstrenes opvækst har betydet, at et liv med egen virksomhed og de risici, det indebærer, ikke var fremmed for dem. Katrine fortæller:

– Vi er vokset op med, at vores forældre havde deres eget firma, bogforlaget Skarv, som udgav rejseguider, skolebøger, kogebøger og naturbøger med fokus på økologi. Alt det var vores forældres passion, og deres arbejde og fritid flød altid sammen uden at føles belastende – hverken for dem eller os børn. Var vi på ferie, tog de billeder af natur og blomster som inspiration til nye udgivelser. Det samme kan jeg finde på at gøre i dag.

Som små var søstrene med deres forældre på arbejde og med på messer. De besøgte også ofte morfarens antikbutik i Bogense, hvor de fik lov til at ekspedere og hjælpe til. Hjemme i Farum nord for København tjente de penge ved at hjælpe forældrene med forefaldende arbejde – som for eksempel at sætte mærkater på flere hundrede kassettebånd, indlæst som lydbøger.

Da pigerne blev teenagere og siden voksne, forventede forældrene ikke, at de skulle tage en bestemt uddannelse. De fik absolut frie hænder.

– Vi har lært af vores forældres foretagsomhed. De har selv både været fotografer, forlæggere og redaktører og havde ofte kunstneriske mennesker omkring sig.

Lise Marie og Katrine voksede op sammen, mens deres ældre søskende allerede var flyttet hjemmefra. Selv om de øvrige søskende har valgt andre veje i livet, husker søstrene deres familie som én, der altid har haft glæde af hinanden:

– Vi har ikke mange kontroverser i familien. Selvfølgelig har der været skænderier, da vi var børn og teenagere, men det blev aldrig alvorligt. Måske skyldes det, at vores forældre var fleksible og rummelige, og at vi altid hjalp hinanden. Vi havde en rolig og tolerant opvækst uden dramaer. Vi er ikke en familie, der let bliver fornærmede. Det betyder meget.

Katrine mener også, at familiens store rejselyst har været med til at styrke sammenholdet:

– Vi rejste en del som børn. Selv var jeg kun tre uger gammel, da jeg var med på min første rejse til Rumænien. Syv år senere tog vores forældre Lise Marie og mig med jorden rundt i 81 dage. Turen bragte os blandt andet til Polynesien og USA. Vores søskende var under uddannelse og derfor ikke med, men andre gange rejste vi alle sammen.

Lise Marie supplerer:

– Rejserne havde ofte et formål, som for eksempel at samle stof til rejse- eller kogebøger. Sådan tænker jeg også selv i dag: ”Kan jeg bruge det, vi ser og oplever her, til noget senere hen?” Altså kreativt og forretningsmæssigt.

Når familien er samlet til højtider, fødselsdage eller en sjælden gang på en fælles ferie, taler de med god samvittighed om arbejde. Men det er ikke kun firmasnak, siger Katrine, som samtidig understreger, at livet også handler om andet:

– Vi snakker vidt og bredt om mange emner. Også dem, der ikke har spor med firmaet at gøre. Hvis der er noget, som går én af os på, taler vi om det. Desuden ringer Lise Marie og jeg ofte sammen uden for arbejdstid. Engang besluttede vi, at vi måtte adskille arbejde og fritid lidt mere. Det holdt ikke ret længe.

Søstrene fortæller, at konflikter kan opstå, hvis de har travlt og ikke får clearet aftaler. Især kan de blive irritable, hvis de er trætte, sultne eller stressede:

– Det er som i et ægteskab, hvor man er meget sammen. Men vi har vedtaget en vigtig leveregel: Bliver vi uvenner om noget arbejdsmæssigt, skal vi huske, at vi først og fremmest er søstre. Det forhold er vigtigst at passe på. Der er temperamentsforskelle mellem os. Vi er ikke ens, og det skal vi heller ikke være.

Lise Marie:

– Vi falder naturligt ind i de roller, vi er bedst til og har størst interesse for. Katrine er rigtig god til det kreative og administrative, mens mine stærke sider er salg og markedsføring. På den måde supplerer vi hinanden. Vi er begge idérige på hver vores måde og enige om at tænke nyt og hele tiden sørge for at være fremme i skoene. Vi vil ikke gå i stå og hvile på laurbærrene. Vi har hele tiden noget nyt på bedding og så mange idéer, at vi ikke kan nå at føre dem alle ud i livet.

De største udfordringer i samarbejdet opstår, når firmaet bliver presset udefra af kopister. De bump på vejen skuffer og provokerer, forklarer Katrine:

– Man kan blive oprevet over det. Det er ærgerligt, når andre soler sig i noget, vi har designet og sat på markedet. Det er både et spørgsmål om ære og økonomi. Derfor har vi skaffet os en god advokat med speciale i plagiater. De senere år har vi bevæget os ind på boligområdet og har sat hårdt ind mod kopier.

Hvordan er jeres ledelsesstil?

– Det skal være dejligt og inspirerende at gå på arbejde, være en del af et hold og hjælpe hinanden. Vi er jo en arbejdsplads med kun 20 medarbejdere, hvoraf nogle er kørende sælgere eller ansat i vores butik i Blåvand.

Hvad er vigtigt for jer?

– At give nogle værdier videre til vores børn. Vi vil ikke være overbeskyttende, men tværtimod lade børnene kaste sig ud i de drømme og projekter, de går med. Vi arbejder meget, men giver dem samtidig nogle muligheder. De kommer ud og mærker en arbejdsplads, er med på messer, prøver at ekspedere kunder, pakker og tømmer paller med varer og bliver på den måde fortrolige med, hvad vi som forældre arbejder med til daglig. Det skal ikke være tvang, men lystbetonet, at de tjener nogle penge ved det arbejde, de udfører. Flere af dem har desuden fritidsjob hos andre ud over at arbejde for os.

Søstrene er enige om, at det er vigtigt, at børnene lærer at spare op og bidrage til de ting, de ønsker sig:

– De får den erfaring, vi også fik tidligt og lærte af. De skal ikke være overbeskyttede, men i stedet turde springe ud i forskellige opgaver og hjælpe til. Det er godt for dem at komme ud og udrette noget frem for bare at sidde hjemme med en computer, fastslår søstrene enstemmigt.

Trods deres forskelligheder tænker de to søstre ofte så ens, at det indimellem næsten grænser til symbiose. For eksempel når de sommetider opdager, at de helt tilfældigt har valgt at tage identisk tøj og smykker på den samme dag.

Lige så naturligt som når de træffer de samme beslutninger og ser de samme muligheder for firmaet eller familien, uden at det behøver blive sagt højt.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 4/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.