Den yngste i søskendeflokken er sjovest
Foto: Pantherstock
Analyseinstituttet YouGov har foretaget en undersøgelse af, hvordan 1782 voksne vil beskrive sig selv i forhold til deres ældre eller yngre søskende.
Der blev spurgt ind til, hvorvidt de følte sig mere favoriserede, ansvarsfulde, sjove, succesrige, lette at omgås, familieorienterede, organiserede og afslappede.
Og der var især forskel på, hvem der følte sig mest ansvarsfuld, og hvem der følte sig som den sjoveste.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du søskendejalousi
Den ældste vs. den yngste
Hele 56 procent af de ældste søskende beskrev således sig selv som den mest ansvarlige, mens det kun var tilfældet med 31 procent af de yngste.
Til gengæld sagde 46 procent af de yngste, at de betragter sig selv som den sjoveste, mens kun 36 procent af de ældste har samme syn på sig selv.
De ældste føler sig generelt set også mere organiserede, succesrige og familieorienterede, mens de yngste derimod føler sig mere afslappede, lette af omgås og favoriserede af forældrene.
(Undersøgelsen konkluderer desværre ikke noget om dem, der er den midterste i en søskendeflok...)
LÆS OGSÅ: Dette barn i søskendeflokken er det klogeste