Efter skilsmissen talte Silke og Klavs kun sammen via advokat og fælles venner. Men i dag er de bedste venner

Der er nogle, der ikke helt kan forstå det. At Silke Grane, 53, og Klavs Grane, 56, ikke bare kan finde sammen igen.

De var et par for godt 20 år siden, gift nogle år og er forældre til datteren Carla på 19.

Ærligt fortæller de, at de stadig elsker hinanden som tæt, platonisk familie, der har det sjovt sammen, kan fortælle hinanden alt, rejser, træner og går i byen sammen, spiser familiemiddage med Klavs’ søn Hubert på otte, Carla og deres fælles veninde Pernille næsten hver søndag – så ja, hvorfor egentligt ikke?

De er ikke selv i tvivl om svaret, som de sidder rundt om Silkes runde bord i hendes lejlighed i Hellerup, ikke langt fra Klavs’ bolig i Taarbæk.

Der er kanelstang på bordet, kaffe i krusene og ingefærshots til at starte dagen med. De er mødtes lidt før, og snakken går allerede muntert.

– Vi har et bror-søster-forhold og er hinandens familie. Det føles helt utænkeligt, at der skulle ske mere mellem os, men vi vil altid være en vigtig del af hinandens liv, lyder det samstemmende fra dem.

Skruer man tiden tilbage, startede deres forhold netop som et venskab. De var begge i et forhold, da de mødtes til et bryllup. Parrene begyndte at ses, men Silke blev forladt af sin kæreste og var meget ked af det.

Kort tid efter fandt hun ud af, at hendes eks var begyndt at ses med Klavs’ kæreste, og hun ringede derfor til Klavs.

Han smed kæresten ud, Silke og han begyndte at gå i byen, hygge sig om søndagen med tømmermænd og slikke sårene efter deres forliste forhold.

De var kun venner, og der gik noget tid, inden de fik øjnene romantisk op for hinanden. Men så gik det hurtigt. De blev et par, gift og et lille år efter, i 2005, kom datteren Carla til verden.

Lykken brast dog hurtigt, og selv her små 18 år efter gør det ondt på Silke at høre, hvor såret, vred og ulykkelig Klavs var over, at hun pludselig stoppede deres forhold og forlod ham.

Hun følte, de var mere venner end mand og kone, Klavs vidste godt, der var lidt problemer, men han så dem som lykkeligt gift og syntes ikke, han fik nogen advarsel om, at noget var galt.

– Jeg var sønderknust og samtidig så vred, at jeg var totalt afvisende over for en åbning imellem os, fortæller han, mens Silke lavmælt tilføjer, at det heller ikke gjorde det bedre, at hun hurtigt fik en ny kæreste.

Kommunikationen mellem dem var på nulpunktet og foregik via advokat eller fælles venner.

På det tidspunkt ville ingen have spået, at de en dag ville sidde som bedste venner og blandt andet planlægge deres næste sjove, fælles video på Silkes Instagramprofil.

De kan ikke huske, hvad der præcist forårsagede ændringen, men Silke var blevet single, og de startede så småt at rejse sammen, både med Carla og også bare de to.

Måske var det tiden, der lægede sårene, måske var det Klavs’ vens ord, der gjorde en forskel?

– ”Hader du din eks, mere end du elsker dit barn? For i så fald skal du da bare fortsætte med det konflikt-shit”, sagde han til mig. De ord tog jeg til mig, fortæller Klavs, der også benyttede sig af en lille øvelse, hvis han havde lyst til at skrive noget surt til sin ekskone.

– Jeg forestillede mig fireårige Carla som 18-årig sige til mig: ”Mor siger, du har skrevet sådan og sådan til hende. Hvorfor?”. Dén tankeleg gjorde, at jeg ikke sendte beskeden.

En del af pakken

Jul og fødselsdage begyndte også at blive holdt sammen. Forholdet var på rette kurs.

– Vi fik en konsensus om, at det skulle være godt for Carla. Det kan godt være, en af os tænkte: ”Ok, det gider jeg ikke dét her, men er det godt for vores barn? For så gør jeg det”. Eller omvendt – for Silke kunne for eksempel være flyttet ind til byen med en kæreste, men valgte at sige nej for at være tæt på mig og Carla. Det, ved jeg godt, var en opofrelse fra hendes side, så jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg slugte nogle kameler, så gjorde Silke det også – og pludselig var der ikke nogen kameler at sluge, fortæller Klavs, mens Silke supplerer:

– Hvis begge giver sig og er fleksible, ligger der en kæmpe belønning gemt. Jeg kunne for eksempel have Carla mere i mit liv. Det første år, hvor vi ikke var på talefod, anede jeg ikke, hvad hun lavede halvdelen af tiden. Man vinder også meget ved ikke at stå stejlt, for eksempel omkring ferier. Måske må man undvære en dag, men hvis det betyder, at ens barn kan komme med på en rejse med den anden forælder, så må man give sig, understreger hun.

Klavs blev gift igen med en yngre kvinde, de fik sønnen Hubert, og det skabte igen noget bøvl i Silkes og Klavs’ relation, da den nye kone ikke var glad for sin mands og hans ekskones tætte relation og gode samarbejde om datteren.

Alligevel kom det bag på Silke, da Klavs en dag måtte fortælle, at han skulle skilles.

Hun trøstede ham – og mere end blot ved at lægge øre til. For da hun noget tid efter hans skilsmisse mødte ham på gaden og syntes, han stadig så lidt trist ud, havde hun kuren klar.

– Jeg sagde til ham, at nu måtte han altså ud i livet igen, og så satte jeg ham op med nogle af mine smukke, festlige veninder.

Det var vist dét, der skulle til, griner Silke, mens Klavs ligeledes smilende mindes den sjove aften.

I dag tøver de ikke med at fastslå, at de er en del af hinandens pakke, nu og for altid.

De holder genuint af hinandens selskab, prøver lidt på skift at sætte hinanden op romantisk i deres respektive vennekredse og har i det hele taget en både legende, støttende og tæt forbindelse.

De er begge single, og det er utænkeligt, at de indleder et forhold med en, der ikke forstår og accepterer deres kontakt, velvidende, at den person skal hvile godt i sig selv og ikke være jaloux anlagt.

– Hvis jeg er på date med en mand, fortæller jeg hurtigt, at jeg har en tæt relation til min eksmand, at han er familie, men også at vi kun har en bror-søster-relation, siger Silke.

De er enige om, at det på alle måder er gavnligt at have et godt forhold, når man har et barn sammen.

Silke mindes nogle år siden, hvor de var på ferie med Carla efter Klavs’ skilsmisse, og datteren lå imellem dem på en solseng.

– ”Her ligger jeg ved siden af min far og min mor”, sagde hun med et stort smil. Dét varmede indeni.

Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 46/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.